Velkommen til de nye debatter

Netdoktor2008

Kære bruger,

Som du sikkert har lagt mærke til, har Netdoktor skiftet udseende og nu fået et mere tidssvarende design. Samtidig byder vi velkommen til helt nye debatter, hvor alle debatdeltagere skal være logget på med anonyme brugernavne for at kunne skrive med i debatterne. Det har længe været et ønske fra mange debatdeltagere, så vi er glade for endelig at kunne imødekomme det.

Måske vil du gerne gemme nogle af dine tidligere debatindlæg eller bruge dem som udgangspunkt for en diskussion i de nye debatter. Frem til den 11. juli klokken 12 vil du kunne gå ind i de gamle debatter og hente de indlæg, du vil bruge. Den 11 juli klokken 12 vil de gamle debatter blive lukket helt ned, og der vil ikke længere være adgang til dem.

Find de gamle debatter ved at bruge dette link: http://www.netdoktor.dk/gammeldebat/index.shtml

Velkommen og god fornøjelse med de nye debatter.


De bedste hilsner

Netdoktor

Sonjaves9

Jeg har undret mig over hvorfor mange tidligere kræftpatienter, altid kommer frem med, at de da har haft det meget værre end det menneske, som de taler med og som også har en alvorlig sygdom, som er ligeså slem ?
Disse sygdomme er ikke så meget fremme i pressen.
Det er kun kræften, der er meget fremme i pressen. men det er jo selvfølgelig også fordi, at det er den, der florerer mest i vesteuropa.
Men hvorfor denne manglende forståelse for at andre også kan være alvorligt syge fra disse mennesker?
Jeg har selv mange smerter i forbindelse med min sygdom. Men jeg er ikke en af dem som ustandselig snakker om sygdommen. Og jeg lægger selv vægt på, at være opmærksom når et andet menneske er sygt. Og det er hvadenten det er en alvorlig, eller en lettere sygdom. Jrg får at vide at jeg er en god lytter. Og at jeg også er god til at hjælpe.

Sofia

Kameliadamen1

Hej Sofia

Sygdom kan være meget traumatisk at opleve. Meget afhænger jo også af, hvordan lægerne behandler den pågældende, altså om man får en god og venlig behandling i sundhedsvæsenet. Det er der desværre mange, der ikke gør.

Jeg tror, at de fleste, der har oplevet alvorlig sygdom, har et behov for at tale om det. Og jeg tror, at det er vigtigt for helbredelsen, at den syge får mulighed for at få afløb for sit behov. Desværre er det tit sådan, at dette behov er større, end omgivelserne synes om )

Jeg tror, at det er vigtigt, at man som sygdomsramt vælger sine samtalepartnere med omhu og kun giver los over for dem, der er parate til at lytte. Omvendt må man have lov til at sige, at man ikke lige for tiden kan klare at høre på sygdomsproblemer.

Folk, der står og siger ligeud, at deres egne sygdomsproblemer skam har været meget værre end den alvorlige sygdom, som samtalepartneren har oplevet – ja, de må være selvoptagede mennesker, som man gør klogest i at slippe væk fra i en fart.

Jeg har faktisk selv prøvet at sige til en kræftramt person, at jeg lige for tiden ikke havde overskud til at lytte. Jeg forklarede mine grunde, og jeg henviste til, at den pågældende havde en stor vennekreds, som havde kendt hende længe, hvorimod hun og jeg ikke havde kendt hinanden ret længe. Hun blev umådelig vred og såret.

At komme sig efter alvorlig sygdom handler jo også om at lære at passe på sig selv. Hvis der er nogle, der bliver vrede over det – ja, så er der altså ikke noget at gøre ved det.

Mange hilsner

Kameliadamen