Hjem Stofskifte Forstyrrelser i stofskiftet

TPO antistoffer

Hej

Nu er jeg holdt op med at tage Rimactan for 2 uger siden - penicillin mod infektion i knoglen som tog virkning af min eltroxin.
Selvom min dosis er blevet forøget gradvist fra 25mg hver anden dag, til 50mg hver dag, blev stofskiftet ved med at falde.

Nu er min TSH faldet på 3 uger fra 22,2 til 20,8
og T4 steget fra 5,2 til 6,1 , så det går langsomt i den rigtige retning.

Men jeg fik målt TPO sidst og der står >1000 og normalen er <35.

Hvad betyder det? Er det noget jeg skal være nervøs for?
Lægen sadge at man kan godt have for høj TPO og have normalt stofskifte aligevel.

Han sagde også at det et TPO der gør at jeg har for lavt stofskifte, men jeg er jo blevet behandlet med radioaktiv jod for 10 år siden mod for højt stofskifte og først nu efter 8 år er mit stofskifte meget lavt. Jeg burde ikke have antistoffer i blodet, vel?
Eller er der sket noget i mellemtiden?
Jeg tog eltroxin i løbet de 10 år men kun en gang imellem - sådan mere eller mindre på egen hånd.

Men de >1000 bekymrer mig lidt.

Forresten, betyder > 1000 større end tusind eller mindre end tusind - det kan jeg ikke huske. Jeg skulle have taget den eltroxin før matematik timen :-)

Mvh Adam

Kommentarer

  • Hej Adam

    > 1000 betyder mere end tusind (over 1000)

    Jeg fik målt "P-Thyroid-peroxidase-antistof" til 351. Er dette det samme som de TPO antistoffer du skriver om?
    Det jeg fik målt var for at afgøre om mit lave stofskifte er kronisk eller ej.
    Når jeg så spurgte lægerne om en konklusion, lød svaret: Det ser det ud til at være .... Jeg pressede på for et klart svar og fik at vide at jeg skulle regne med at mit lave stofskifte er kronisk. For mig lød det til at lægerne havde en formodning men ikke var helt sikre ....
    Så jeg ser med spænding frem til hvad andre mere vidende debatører kan fortælle.
    mvh Peter
  • Hej Peter og Adam.
    TPO = P-thyreoidea peroxidase antistoffer.
    Så du har helt ret.
    Jeg fik målt mit tal 250 hos min første endokrinolog.
    Da jeg spurget til det, stregede han det hidsigt over.
    Det skulle jeg overhovedet ikke tænke på.
    Det skulle være mange hundrede tusinder før!
    Ifølge mine ref. værdier TPO < 110.
    Min næste endokronolog kiggede på TPO og sagde.
    Du lider af Hashimoto, det vidste jeg ikke.
    Og snakkede ikke mere om det.
    Så jeg er lige så "spændt" som jer, på at få nogle kvalificerede svar.
    Jeg har forøvrigt aldrig fået det målt siden.
    Det var måske en god ide!
    Specielt da jeg er "faldet" i dosis (gl.Eltroxin og Eutirox) fra 800 til 450.
    Hilsen Inge
  • Hej Inge og Peter
    Jeg har også fået kanstateret forhøjede antistoffer. Da jeg fik forhøjet stofskifte tilbage i 1996 fik jeg øjensymptomer hvor mit ene øje blev stort og stirrende, det er aldrig blevet helt godt igen.
    Efter at ha fulgt debatten er jeg sørme blevet en del klogere på stofskifte sygdomme og bad ved sidste blodprøve om at få målt antistofferne, som så viste forhøjede. Det eneste jeg fik at vide var " så skal vi passe på din skjoldbruskkirtel ikke vokser" ellers ingen info. Hvad er symptomerne når der er forhøjet værdier, syns jeg døjer noget med røde øjne og flere smerter i musklerne end sædvanlig : (
    Hashimoto - er det hvor der er kronisk betaænelse i kirtlen ?
    Jeg mener det er Gravens jeg har . Er der nogen der ved en masse om antistofferne ??
    Kh LH
  • Kære alle.
    Der er denne link på anti TPO:
    http://www.ssi.dk/sw889.asp?pnr=312
    Kærlig hilsen Anemonen
  • Kære Anemone og jer alle sammen.
    Hvad skulle vi dog gøre uden dig!
    Tak.
    Jeg må "fluks" rette mine informationer ang. tallene for TPO.
    Jeg husker stadig endokrinologens svar som mange hundrede tusinde, men det må have været mange tusinder. Jeg beklager!
    Jeg har dobbeltchekket mine laboratoriesvar og her hedder ref. værdierne som tidligere skrevet 110 på "mit" laboratorie.
    Hilsen Inge
  • Den mest almindelige årsag til at man får for lavt stofskifte er p.g.a. en ”autoimmun sygdom”. Immunsystemet producerer antistoffer mod bakterier, virus mm. Hos de fleste personer med for lavt stofskifte findes antistoffer mod skjoldbruskkirtlen, som derfor ikke er i stand til at producere nok tyroksin, og for lavt stofskifte opstår efterhånden.

    Ved min første blodprøve var mit TPO (antistoffer) 1700....
    Tallet er nu langsomt faldende, og hvis det i morgen ville være = nul
    (hvilket jo er rimelig utænkeligt) ville jeg ikke længere ha' for lavt stofskife.
    TPO er - i mit tilfælde - med til at indikere "aktiviteten" i min sygdom.

    *Pia
  • Hej

    Jeg har et forhøjet TPO på 814

    Og har ikke fået den opmærksomhed hos lægen som det burde.

    Jeg har en rigtig god læge nu og er tirosint fra i morgen.

    Vil lige høre om tallet er noget jeg skal være bekymret for.

    Kh Lise

Log in eller Registrér for at kommentere.