Hjem Sex & samliv Ægteskabsproblemer

Elsker stadig min mand men.

Redigeret 15 maj, 2009, 02:46 i Ægteskabsproblemer
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Min mand og mig har været sammen i 9 år sammen har vi en søn på 3 år. før i tiden havde vi det rigtig sjovt sammen og har samme humor. Men det sidste 1½ år har ikke været ret sjove. For 3½ år siden købte vi et rigitg dejligt hus men efter 2 år flytter min svigermor til byen, 5 min. fra vores hjem. Min svigermor er ikke en person, man kan holde ud mere end 2 min. af gangen. hun kommer når det passer hende og hun opføger sig mange gang som et barn. Hun mener at hun kan sige og gøre hvad hun vil når det gælder vores søn. Og er lige glad når jeg siger noget.
Da min mand ikke er typen der tør sige fre, ender det med at vi flytter, men det var lige da krisen kom, så pengene var ikke store, så det vi bor i nu er lang fra lige så godt som det vi kom fra.
Jeg har så meget vræde inde i mig selv over hende og der bliver stadig ikke sagt noget til hende, hvis jeg åbner munden er jeg bare en dum kælling.

Der er ikke andet en problemer med hende, min mand har sagt så lukker vi dem bare ude af vores liv, men for at han kan slippe for at stå ansigt til ansigt med nogen i sin famile, vil han bryde kontakten til dem alle og det vil jeg ikke være med til, for jeg mener ikke de skal traffes fordi min svigermor ikke kan opføre sig ordenligt og han har en mormor som er det sødste på jorden og hun har taget sig meget af ham som bare da hans forældre var lige glad, så det ville slå hende langsomt ihjel hvis hun ikke skulle se os mere.

Jeg kan ikke mere, jeg elsker stadig min mand men jeg har lukket af for mine føelser, tror det er for ikke at blive såret igen. Men mit problem er at jeg ved ikke hvordan jeg skal komme ude af det.
Oven i alt det her, skal det sige at min mand fik kræft, men er nu rask, min far har også lige fået kræft og vil ikke overleve det, 3 uger efter mit min far en blodprop i hjerne og jeg er blever fyret på grund af finanskrisen. og for ca. 1 år siden var jeg gravid men mistede desværre, og jeg har ikke kunne blive gravid siden.

Ved godt med det jeg skriver lyder min mand ikke særlig sød. Men det er han han er utrolig kærlig og siger hver dag han elsker mig og vi er fælles om at tage oa af vore søn og vi giver hinanden alt den frihed vi begge har brug for. Og nok det vigtigste af alt vi har den samme sygehumor, og det er så fedt at vi kan tage fis på hinanden.

Hvad skal jeg gøre for at komme tilbage til det gode liv???

Kommentarer

  • Kære fortvivlet,

    Ja, det er ikke nemt at være dig for tiden. Jeg prøver at samle lidt i det, du skriver:

    Din svigermor er en person, der virker totalt ødelæggende for jeres liv, og I kan ikke sige fra over for hende?

    Din mand har været alvorligt syg, hvilket tærer voldsomt på kræfterne – også selv om han nu er rask. Din far ligger for døden, du er blevet fyret, du har mistet et barn.

    Ja, men kæreste, så kan man sådan set ikke forlange mere. Jeg synes absolut ikke, der er noget i dit indlæg, der tyder på, at du skal forlade din mand. Det ser da tydeligt ud, som om I er glade for hinanden og det er da sammen, I skal løse jeres problemer, og det vil I sammen komme stærkere ud på den anden side af.

    I har det småt med penge, så derfor vil jeg måske foreslå dig, at du taler med din læge om en mulighed for at blive lægehenvist til noget psykologhjælp, for det tror jeg bestemt du og måske I har brug for, for det er voldsomme ting, der er sket i jeres liv.
    Jeg synes ikke, der er nogen grund til at afbryde enhver forbindelse med din mands familie, fordi har har en belastende mor. I skal besøge og invitere dem, I gerne vil være sammen med. Din mand har svært ved at sige fra over for sin mor – det er der så mange, der har. Og sådan en mor kan være en voldsomt belastning, og hvis ikke hun selv kan indse det – og det kan hun øjensynligt ikke, så må I lade være med at besøge hende, lade være med at kontakte hende, og hvis hun kommer uanmeldt, så må I – selvfølgelig både venligt og høfligt – måske lige byde hende på en kop kaffe, men ellers gøre hende klart, at det ikke lige nu er passende. På et tidspunkt vil hun måske reagere på det, men så kan du jo sige til hende, at da hun jo ikke vil høre på, hvordan og hvorledes og at du jo bare opfattes som en dum kælling, så er der jo ikke så meget at bygge på.

    Det er nemmere skrevet af mig, end gjort – det ved jeg, men prøv om I sammen kan finde en løsning, og måske din mand så skal øve sig lidt i, at gøre sin mor klart, at han heller ikke kan acceptere sin mors holdning. Måske hun på et tidspunkt skal have et brev fra jer, hvor I sammen skriver, hvordan I synes, hun har forpestet jeres liv, men husk den slags skal ikke udelukkende være anklager – I skal måske have nogen til at hjælpe jer.

    I har nu fået en bolig, der er dårligere end den, I havde – Husk nu, det er kun en død ting. Hvis I elsker hianden, så er det fuldstændig ligegyldigt hvordan I bor. Med små midler kan I sagtens også gøre den bolig til et hyggeligt sted at være. Få lavet nogle puder i varme farver – pynt stuen op med levende lys osv. - man kan sagtens gøre mange ting for få penge, og så er der lige pludseligt rart.

    Med alle de problemer, I har og har haft, så er det heller ikke helt mærkeligt at du har svært ved at blive gravid igen, så prøv om, I kan få gode og rolige tanker ind i jeres liv, så kommer ”lille ny” sikkert også på et tidspunkt.

    Håber du kan bruge lidt af ovenstående.

    De bedste tanker...
  • Mange tak for dit svar. Underligt hvordan det kan virke så rigtig det en person skriver, som man ikke kender. Du har ret, jeg elsker ham stadig og jeg må prøve at snakke med min læge om at få noget hjælp.

    Jeg ved godt det med huset og det er noget jeg må arbejde med.

    Endnu en gang mange tak.

    Fortvivlet1
Log in eller Registrér for at kommentere.