Hjem Sind og psyke Studerende og unge

Når venstre arm sover

Redigeret 13 oktober, 2011, 16:27 i Studerende og unge
Hej hvad betyder det når venstre arm sover?
jeg har hørt et eller andet med at det har nået med hjertet at gøre. jeg føler mig ikke stresset eller noget. min venstre arm sover bare?
hvad kan/skal jeg gøre ?
håber i kan hjælpe mig.

Kommentarer

  • Godmorgen

    Lad mig starte med at sige, at jeg ikke er læge eller lign.

    Jeg ville mene at du skalkontakte lægevagten I DAG!!!

    Hvis du ikke har smerter i brystet eller vejtrækningsproblemer, tror jeg ikke det er hjertet. Men husk jeg IKKE er læge.

    Det kunne være en nerve eller sene som er kommet i klemme. Men normalt medfører dette ret store smerter.

    For 3 år siden begyndte mine fødder at sove og jeg var hos kiropraktor og læge. Jeg havde ingen smerter og synes bare det var mærkeligt.

    Nu må du ikke blive skræmt,men efter en MR-skanning, fandt de ud af at jeg har MS (sklerose).

    Hjernen sender en masse signaler ud i vores krop hele tiden. Hjernen forventer at få et "svar" tilbage. Hvis du sidder på dit ben i lang tid, vil blodtilførslen nedsættes og signalet der sendes tilbage til hjernen, "sladrer" om dette. Så giver hjernen dig en sovende fornemmelse i benet, for at du skal reagere.

    Normalt rejser man sig jo op og ryster benet til det holder op med at sove.

    Men hvis din arm sover i lang tid, helt uden grund og at du stadig kan druge armen "normalt". Så er det hjernen som fortæller at den ikke får dét svar den forventer at få fra din arm.

    Håber det giver lidt forklaring til dig, men jeg håber at du tager din ttilstand seriøst og kontakter lægen idag!!!

    Jeg håber du får tid til at skrive et nyt indlæg, som jeg håber er uden en sovende arm.

    God påske
  • Hej hej

    Min højre arm sover om natten og flere timer gør det så ondt op i ryggen at jeg ikke kan være nogen steder.
    Jeg har en balje med koldt vand nedenfor sengen og nogen gange hjælper det at putte hånden ned i vandet, andre gange må den ud under den iskolde hane.
    En halv times tid efter jeg er stået op blir min hånd og arm først normal igen.
    Et par gange har det os været venstre arm men mest højre...

    Har du været hos lægen?
    Og i så fald hvad sagde han :o)
  • Jeg har også samme problem. at min venstre arm sover. Værst når jeg ligge på siden. Men kan max ligge en ½ min, så sover min arm. Det er også galt med højre arm. Mine ben snære også af og til og er kolde. har haft lidt ondt i brystet et par gange. Har været ved min læge en gang for et par måned siden. Da sende han mig til Fysiterapout. massage. Men det har helle ikke hjulpet. har ringet til lægen idag torsdag d 16-06-11 for og komt til læge. Da jeg har fri idag og imorgen. Fortalt hvad jeg fejlede.. Men de havde først en tid i næste uge. Og da kan jeg ikke kommer. Da jeg skal på ferie. Jeg synes virkeligt det er meget dårligt at man ikke kan kom til læge samme dag, når man ringe om morgenen. Mine ben sove også nu hvor jeg sidder her. Og de er kolde..
    hvad gør jeg. er lidt bange for det er noget alvorligt.
    Jeg er lastbil chauffør til dagligt og fritids musiker,og er kun 47 år.

    På forhånd tak.
    Mvh Musikmanden
  • Jeg gik selv i flere dage med min venstre arm der sov. Det bredte sig til hele armen og hånden, som til sidst blev følelsesløs. Efter CT scanning og MR scanning viste det sig at jeg havde sclerose. Så efter 3 liter binyrebakhormon og lidt mere, forsvandt den prikkende/stikkende fornemmelse.

    Igen det er ikke for at gøre dig nervøs, men hellere få det undersøgt end at gå og vente på at det holder op, for så kan man gå i lang tid..

    Held og lykke med det hele!
  • Har kæmpe problemer med højre arm, om natten, den sover ud i langemanden og det stikker og gør vanvittig ondt helt op til armhulen. Jeg traver gerne rundt en times tid 2 gange hver nat og svinger rundt med armen, det er som regel det eneste der hjælper, men lige så snart jeg stopper, kommer det igen :( Og det gør vanvittig ondt og det går ikke væk når jeg vågner, medmindre jeg står op hele tiden og laver abselut ingenting, den virker men sover og gør ondt, os nu når jeg skriver her. Er spændt på at se hvad i finder frem til, for jeg orker ikke at gå til lægen, jeg kender allerede svaret :tab dig, så går det væk, og gør det ikke kan vi kigge på det til den tid!! Sådan tog det mig 8 mdr at få konstateret 2 diskusprolapser i lænden, hvor jeg var sengeliggende det meste af tiden, og det var et helvede og den psykiske tortur orker jeg ikke en eneste gang mere :(
  • Jeg har et enkelt råd. Om det hjælper, ved jeg ikke, men det koster ikke noget, skader ingen steder og tager få minutter, så det er da et forsøg værd:

    Det kan nemlig handle om en nerve, der er lidt i klemme, og er det det, så kan problemet løses nemt:

    Stil dig på gulvet med let adskilte ben og hænderne ned langs siden. Stræk halsen og læg venstre øre ned mod venstre skulder, en god, stræk udspænding - samtidig strækker du højre arm og fingrene helt ud, men stadig ned mod gulvet, således at du har en stor udspænding fra det øverste af halsen og helt ud i fingrene. Hold udspændingen sådan ca. ½ minut.

    For ligevægtens skyld, bør man også lave øvelsen med den anden side af kroppen. Hold en lille pause - gør det igen.

    Der skulle allerede nu vise sig en tydelig bedring, hvis det er det, der problemet.

    Gentag øvelsen 4-5 gange dagligt de næste dage, for at få helt åbnet omkring denne nerve. Så skulle det gerne være overstået - men kan naturligvis komme igen på et tidspunkt, og så gentages øvelsen.

    Jeg vil meget meget gerne høre fra dig, om det hjælper at gøre denne øvelse, som jeg i sin tid har lært af en fysioterapeut.

    Og så en lille historie:

    Min mand, der af en årsag, der ikke skal nævnes her, er i højrisikogruppe for blodprop, fik for et par år siden netop denne snurren ud i venstre arm, og da han var lidt sløj med noget influenza, kunne vi ikke vurdere hvor galt, det i grunden var, så det blev ambulance, akutbil og hele "svineriet". Heldigvis blev der ikke konstateret tegn på blodprop, og han blev sendt hjem dagen efter. Det snurrede dog stadig i armen, og hjertelægen mente, at han nok skulle til en neurolog til grundigere undersøgelse.

    Så var det jeg kom i tanke om denne øvelse, og som jeg sagde, "du kan da lige prøve", hvilket han gjorde, og mindre end fem minutter efter, var denne snurren ophørt. Han gjorde øvelserne nogle dage, og har ikke haft snurren siden.

    Jeg er forbavset over at læger ikke kender til noget så simpelt som denne øvelse. Denne "lidelse" med den nerve, der giver en sådan snurren i armen, er så vidt jeg har forstået yderst almindelig.
  • Hej

    Det behøver ikke at være noget alvorligt når armen sover.. For 3 år siden havde jeg samme problem. I starten fik jeg kramper om natten i mi højre hånd, efterhånden blev det værre og værre.. Det var ikke længere krampe men hele min arm sov. nogle nætter vågnede jeg flere gange fordi jeg ikke kunne mærke min højre arm og kunne slet ikke bevæge den. Blev nødt til at ruske den med min venstre arm og smide den ud over sengen for at få blod til den.. Gik til læge som sendte mig til fysioterapeuten. Det var en nerve der var i klemme i min højre skulder. Fysioterapeuten løsnede nerven og det blev meget bedre. Jeg fik af vide at jeg sku rette mig når jeg sidder og læser og må ikke bøje min ryg og skuldre for meget over bordet når jeg læser..
    Jeg har ikke haft problemer siden, men nogle gange kan jeg mærke det når jeg sidder for lang tid af gangen..

    Mit råd er gå til læge, Håber det hjalp lidt :)
  • Jeg har i et års tid haft det problem, at HELE min venstre arm kom til at sove, når jeg gjorde nogle bestemt bevægelser med hovedet. Det ophørte igen efter nogle minutter. Min læge mente at det var en diskusprolaps på en halshvirvel og sendte mig i første omgang til en fysioterapeut.

    Fysioterapeuten mente, at når problemet kun var kortvarigt, så var det i stedet "slidgigt" hvor nogle nerver i nakken kommer i klemme. Jeg fik et par behandlinger, som nok gjorde godt for nogle andre ting, men jeg er overbevist om, at løsningen på mit problem blev nogle "Nakkeøvelser på film" fra Gigtforeningen på dette link: www.gigtforeningen.dk/et-sundt-liv/motion-og-traening/oevelser/nakke/.

    Øvelserne tager ca. 15 minutter, jeg har gennemført dem 4-5 om ugen i et par måneder og problemet er næsten helt forsvundet. Bolden, som indgår, købte jeg for 25 kr. i en legetøjsbutik!

  • Jeg træner rigtig her hvor jeg bord. Hornslet Motionscenter hedder det, og oplever ofte at mine arme har mere tilbøjelighed til at sove, hvis ikke jeg får trænet. Ved ikke om det er noget med blodtilførelsen eller mangel på samme..

  • Redigeret 13 februar, 2020, 17:50

    Jeg er enig i, at det blandt andet kan skyldes fx en diskusprolaps eller generelt rodtryk. Dog kan smerter også opstå forholdsvist spontant uden nogen foregående årsag (rigtigt mange mennesker har stærke smerter uden at vi kan finde noget på en scanner).

Log in eller Registrér for at kommentere.