Hjem Stofskifte Forstyrrelser i stofskiftet

Hvad er et "korrekt" TSH tal!

Redigeret 17 april, 2015, 06:42 i Forstyrrelser i stofskiftet
Hvert menneske er unikt, og derfor er det også forskelligt, hvordan vores TSH skal ligge, før vi føler os "raske".
Jeg sidder her med referenceværdier fra to forskellige laboratorier samt en endokrinolog.
Det ene laboratorie siger 0,3-4,2, det andet siger 0,35-5,5 og endokrinologen siger 0,5-2,4.
Jeg er sikker på, at vi kan finde mange flere forskellige tal rundt om i det ganske land.
Men undersøgelser har vist, at de fleste mennesker med konstateret lavt stofskifte har det bedst, når TSH ligger omkring 1,0.
Jeg selv har det bedst, når den ligger lige under altså ca. 0,7-0,9.
Der er mange praktiserende læger, der ikke ved noget som helst om stofskiftesygdomme.
Mange af dem oplyser heller ikke deres patienter om TSH værdierne, da de i mangel af bedre viden tror patienterne har det godt, bare TSH ligger indenfor normalområdet!
Så når din læge siger,"det ser fint ud", er det desværre ikke endbetydende med, at det er rigtigt.
Så få et "print" af laboratoriresultaterne og skriv ned, hvordan I har det.
Så kan I finde ud af hvordan TSH skal ligge, for at I har det godt.
Det kan godt tage lang tid, men det er jo næsten det eneste, vi har!
Hilsen Inge
«1

Kommentarer

  • Hej Inge.
    Jeg er også i tvivl om, at alle læger ved nok om stofskifte problemer til at råde og vejlede os patienter. Jeg har flere gange forsøgt at få målt mit t4 og t3 men får at vide, at så længe mit tsh ligger inden for normalen, måler man det ikke?? Skal man henvises af egen læge for at komme til en endokinolog eller er det en man betaler for selv?
    knus herfra:)
  • Hej Freeman.
    Det er din egen læge, der skal henvise dig til en endokrinolog.
    Men du kan også vælge at betale dig fra det.
    Min praktiserende læge ville ikke henvise mig til en endokrinolog, da han sagde, at mine tal så fine ud.
    Efter MANGE besøg og med min mands hjælp fortalte han, at min TSH var 5,47.
    Det er jo flot, når den startede på 87 og ligger næsten indenfor normalområdet, sagde han.
    Ja, men jeg har læst, at den skal ligge omkring 1, svarede jeg.
    Det havde han aldrig hørt, men indvilligede i at give mig en henvisning til en endokrinolog.
    Jeg bad ham først om at henvise mig til et ambulatorie, men det nægtede han pure under henvisning til, at han ville få henvisningen retur, da jeg jo ikke var syg længere!!!
    Hilsen Inge
  • Ja, som Inge skriver, er vi allesammen unikke, og derfor er det forskelligt, hvor vores tal stofskiftetal skal ligge.
    Men det er slet ikke nok, kun at se på TSH tallet. T4 og T3 er også yderst betydningsfulde.
    T4 må gerne ligge i den øvre ende ell. lidt derover. T3 også lidt til den øvre ende - men ikke forhøjt - da det kan give symptomer som hjertebanken. T3 er med til at give energi og velvære. Kirsten kan dog "tåle", et meget højt T3 tal (får stor dosis Liothyronin).
    Så derfor syntes jeg, ligesom Inge, at det er vigtigt, at vi alle får kopi af vores blodprøvesvar samt skriver ned, hvorledes vi har det dag for dag. På denne måde kan vi se, hvordan tallene ligger bedst for os.
    Kærlig hilsen Anemonen
  • Tak for jeres svar, jeg må tale med ham igen for at få taget nye blodprøver. Skal også have tjekket op på stofskiftetallene efter at have skiftet til euthyrox. Jeg er lidt nysgerrig efter at vide havd mit t3 ligger på. For er der noget jeg mangler så er det energi og velvære.
  • Jeg kan kun give dig ret Anemone, både T3 og T4 er meget vigtige tal.
    Og god bedring til dig Freeman.
    Hilsen Inge
  • Ja og jeg er spændt, fordi jeg i mandags fik taget bl.pr og idag skal til endokrinolog efter 5 mdr på høj dosis -håber at ku' få kopi af blodprøverne ,så skal jeg kommentere dem herinde
    Mnage hilsener
    Kirsten
  • Kære Kirsten.
    Jeg er yderst spændt på dine stofskiftetal og hvad endokrinologen siger. Det er jo virkelig en højdosis Liothyronin du har været/er på.
    Held og lykke.
    Hvordan føler du selv? Føler du, at du er velreguleret?
    Ja, kan ikke se, at der skulle være problemer med, at få en udskrift af dine blodprøvetal.
    Kærlig hilsen Anemonen
  • Kære Anemone
    Ja, jeg er velreguleret har igen symp på 40 Lio og 100 eltroxin-men har jo også fået det i rigtig mange mdr -fik tilbagefald da han prøvede at sætte mig på 30 lio og senere 50 eltroxin -håber jeg kan tåle at fortsætte denne for mig udmærkede dosis-nej jeg skal nok få et kopi af blod pr :-)
    Mange hilsener
    Kirsten
  • Så er jeg klar med tallene-
    TSH 0,02
    Thyroxin 96
    Frit T4 triiodthyronin 4,4
    Frit T3 4.2
    Jeg er nu sat ned i eltroxin så jeg skal tage 100 mikrogr på lige dage og 50 på ulige -og forsat 40 Lio indtil videre -Tallene skal ned ,men jeg skal samtidig have det godt som endokrinologen sagde...
    Skal til Dexa scanning imorgen at knoglerne og nye Blodpr incl D-vit om 2 mdr og 5 mdr -Risikoen ved at køre højt i stofskiftet er jo netop hjertet som arbejder hårdt og knoglerne der taber kalk-
    Hilsener
    Kirsten
  • Kære Kirsten.
    Som jeg tidligere har skrevet til dig, må du være en rigtig SEJ kvinde.
    Ja, dit stofskifte er jo en del forhøjet - men du følte dig egentligt velreguleret.
    Ja, så går skriveriet om "småjusteringer" for at have det godt!!!
    Du er virkelig et bevis for, at vi alle er INDIVIDUALISTER.
    Da jeg skulle prøve med 15 mkg Lio pr dag, fik jeg det å...h så skidt. Og du tager 40 mkg Lio i et "snuptag".
    Dejligt at høre, at du skal til nærmere undersøgelser.
    5 md. på denne dosis, det er bare utrolig lang tid.
    Jeg håber, at du ikke får det skidt med denne nedjustering, som du skal igang med nu. Det er egentligt ret meget. 50 mkg mindre hver anden dag!!
    Kærlig hilsen Anemonen
Log in eller Registrér for at kommentere.