Hjem Sex & samliv Ægteskabsproblemer

Gå fra hinanden?

Redigeret 22 marts, 2009, 15:25 i Ægteskabsproblemer
Efter at have læst nogle indlæg herinde om parforhold, og hvilken negativ spiral forholdet kan komme i, så kommer jeg til at tænke på mit eget forhold. Der bliver skrevet i nogle indlæg, at det er typisk kvinderne, der forgæves prøver at melde klart ud, at tingene ikke fungerer, mens mændene "overhører" signalerne, og så vil kæresten pludselig skilles, og det kommer totalt bag på manden.

Jeg mødte min kærestes exkone i sommer for første gang, og hun fortalte mig frit fra leveren, at min kæreste INTET havde lavet derhjemme - han havde ikke lavet husligt arbejde - han havde ikke engang gået ud og lavet en kop kaffe. Det var hende, der havde lavet det hele! Hun fortalte mig også, at hun er i et nyt forhold nu med en mand, der har en husholderske, og at hun nægter at flytte sammen med ham, fordi hun ikke gider at overtage rengøringsrollen for ham, og fordi hun heller ikke gider hans umulige teenagedattere. Jeg synes, at min kærestes exkæreste virker ret sympatisk! Hvis det ikke var fordi, at det var hans ex, så tror jeg såmænd, at hende og jeg kunne blive rigtig gode veninder, for hun var virkelig behagelig at tale med. Kæresten stod og hørte, hvad hun sagde, og han kommenterede ingenting. Jeg har dog hørt i krogene fra hans familie og venner, at han er en stor egoisk i sine parforhold, og at det var hans egen skyld, at de blev skilt.

Nu har han og jeg dannet par i seks år. Her hjælper han dog til med husholdningen, for det bliver han nemlig nødt til, for ellers lader jeg bare det hele sejle! Men alligevel har han meget egoistiske holdninger til mange ting. Jeg er kørt så sur i det med hensyn til hans sovevaner og oprydningsvaner, at jeg stærkt overvejer, om jeg ikke ville have det bedre uden ham.

Jeg har lige fået konstateret, at jeg har et mavesår, og min læge siger, at jeg virker meget stresset. Jeg er tit sur og gal - ja, næsten hver dag, og det er som at slå i en dyne at få min kæreste til at stå op - han står først op lang hen ad eftermiddagen - ved 15 tiden, og han sidder oppe hele natten. Jeg har også prøvet gang på gang at få noget liv i ham, så vi kan tage på ture og rejser, men han gider ikke. Han mener, at det er nok, at han bare er her og at vi er sammen, men det er ikke nok for mig. Jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere sur og gal, vores sexliv har været nul i de sidste tre måneder, og det hænger mig ud af halsen at se ham ligge og sove hele dagen, og så skændes vi af og til, så det brager.
Han virker totalt ligeglad med mine ønsker og behov og går sin egen egoistiske vej, og jeg er nu begyndt kraftigt at overveje at sige til ham, at vi stopper her.
Jeg har ikke lyst til at ende som en sur gammel dame, der ikke fik udfriet sine ønsker og bare har siddet og ventet på, at han stod op. Han interesserer sig heller ikke for nogen ting. Han er ikke til at slæbe ud. Grunden til, at jeg stadig holder ud, er, at han giver mig meget tryghed, kærtegn, og at han passer på mig. Jeg har et udpræget behov for tryghed og at blive passet på, omsorg, pålidelighed, hvilket gør det hele svært, for den del af ham holder jeg jo meget af.
Synes, at det er virkelig surt, at jeg ikke kan råbe ham op, og jeg gider virkelig ikke leve sådan her resten af mit liv.
I øjeblikket hjælper han en ven med at male. Han tager afsted hen over middag og kommer først hjem efter midnat. Når de har arbejdet hele dagen, går de på restaurant og spiser, og det har stået på i tre dage nu. Jeg har bedt om hjælp til at få ryddet lejligheden op, og han siger, at han ikke har tid nu, men at jeg kan gøre det, fordi jeg er sygemeldt. Jeg har kvitteret med at lade det hele sejle, men jeg føler mig ikke godt tilpas i lejligheden, og jeg synes, at det er virkelig frækt, at han ikke er til at råbe op. Han kalder mig egoist, at jeg kun tænker på mig selv, og at han gør rigeligt for mig, og af og til trækker han kufferterne frem og vil rejse, fordi han mener, at jeg er meget umuligt.
Hold da kæft, hvor er jeg træt af denne her cirkel. Er spændt på, om jeg får nogen svar nu. Hele debatten på Netdoktor går jo meget trægt. Håber ikke, at jeg er for belastende, men jeg skulle bare have det ud. Jeg sidder herhjemme og han er ude at male igen. Det hele sejler, og jeg er sur og gal i skralden over, at jeg og mine meninger bliver totalt nedprioriteret.

Kommentarer

  • Hej Palamar,

    jeg synes klart, at udfra din beskrivelse lyder han urimelig. Er svaret et enten eller? eller er det mugligt at få ham sat stolen for døren med mht. at snakke om dine føleleser og hans engagement i hjemmet.

    Som det står til nu bliver du bare mere og mere indebrændt, også kommer du til at trække stikket en dag, og han vil sidde og jamre at han aldrig har set det komme! Jeg fik selv mit wake up call 5 min over tolv, nu ikke fordi jeg ikke var engageret i hjemmet, men havde overset hvor min hustru befandt sig følelsesmæssigt. Men tror jeg ville have fanget den hvis ex. min hustru inden var kommet og sagt stille og roligt at nu gjorde vi noget ved det ellers var alterantivet skilsmisse.

    /R
  • Hej Rasmus.

    Tak for svar. Hvis jeg kunne trykke på delete-knappen og fjerne mit indlæg, så gjorde jeg det gerne. Føler mig altid så mærkelig bagefter, når jeg har skrevet sådan nogle sure opstød, men et eller andet sted skal det jo ud, for jeg gider altså ikke at belemre min omgangskreds med de ting.

    Jeg er så ked af den her situation, og jeg føler, at skæbnen langsomt men sikkert tvinger mig til at tage en drastisk beslutning, nemlig at stoppe det her forhold, men det er af forskellige årsager - som vil være for langt at komme ind på nu - stadig svært for mig.

    Nej, som det ser ud, er det ikke muligt at tale med min kæreste om det. Han har sin mening, og han føler selv, at han er i sin gode ret til at gå i seng og stå op, når det passer ham, og han har da også flere gange meldt ud, at vi ikke kan bo sammen, hvis jeg vil prøve at ændre ham. Når jeg råber op (hvilket jeg gør tit!), så får jeg at vide, at det er umuligt at leve sammen med mig, og at jeg klager over alting og aldrig er tilfreds. Jeg var i Jobcentret med ham i sidste uge og skrev ansøgninger for ham og tog en fridag for at hjælpe ham. Jeg føler, at han tager min hjælp for givet, og at han suger energi ud af mig, men det er jo min egen skyld, for jeg kan jo bare lade være med at hjælpe ham! Når jeg så bliver rasende og beder ham om at tage ansvar for sig selv, så sætter han et mulefjæs på uden lige og gør, hvad han kan, for at inddgyde mig dårlig samvittighed, og jeg bliver frustreret og føler, at han overhovedet ikke har respekt for mig, selvom jeg gang på gang på forskellige måder gør ham opmærksom på problemerne. Hele ugen har han hjulpet en ven med at male, og om aftenen er de så gået på restaurant og han kommer så hjem over midnat, hvorefter han efter at have givet mig et knus sætter sig direkte hen til computeren for at arbejde med den, og så går han i seng hen ad morgenen. Hele huset sejler, og jeg lader det bare sejle! Jeg har sådan lyst til at tage ud, men han gider ikke. Det eneste, han gider, er at gå ud på restaurant om aftenen og i biografen, når han er vågnet langt ud på eftermiddagen. Bare det at stå op og spise morgenmad klokken 11 er en umulig tanke i det her hus. Ferier er vi også uenige om. Den sidste ferie hos hans familie var et stort mareridt. Hele hans familie og han hygger sig, og jeg føler mig totalt udenfor, og når jeg gør ham opmærksom på, at jeg også har behov for at være sammen med ham uden dem, så bliver han rigtig vred. Det endte med, at jeg gjorde mange ting for at undgå dem, for jeg var ved at få spat af at være sammen med dem i 24 timer i døgnet. Også der blev han sur og vred på mig og jeg fik endnu engang at vide, at det var mig, der skulle skamme mig.

    Min kæreste kom hjem i nat lidt over 2, og det første han spurgte om, var, hvorfor jeg ikke havde ringet til ham, da han havde prøvet at ringe til mig en gang. Jeg svarede surt, at han jo lige så godt kunne ringe til mig, og jeg reagerede helt sikkert barnligt, for jeg var fyldt med indestængt vrede over en masse ting - bl.a. over, at han nu for tredje dag i træk bruger hele dagen og hele aftenen med sine malervenner, at han ikke kan dele tingene lidt op og komme hjem og hjælpe til med at få huset her ryddet op. Min reaktion er helt sikkert forkert og meget barnlig og den afstedkommer også kun negativitet og modvilje fra hans side. Men han gik så (som sædvanligt) ind i stuen til sin computer (han arbejder med computeren om natten), og inden han lukkede døren, sagde han, at han have brug for en ven og ikke en fjende, når han kom hjem, og så lukkede han døren, og så så han så trist ud. Jeg stod op kl. 09.30 her til morgen, og da lå han inde i stuen og sov. Kort efter gik han i seng, og nu er klokken 12, og jeg skal ikke forvente, at han står op foreløbig. Han så også meget trist ud her til morgen. Han kan åbenbart ikke få ind i sit hoved, hvorfor jeg er sur.

    I går var jeg ude med en gammel kammerat, og i dag tager jeg måske kontakt til en gammel veninde. Jeg holder ikke ud at sidde og glo i det her hus. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg kunne jo gå ind og prøve at vække ham, men jeg ved næsten på forhånd, at han vil sige, at han vil sove videre.

    Synes bare, at det er noget lort at være i parforhold. Er virkelig træt af det. Det er hårdt, når ens netværk ikke er i orden. Havde jeg et ordentligt netværk, så havde jeg heller ikke fundet mig i alt det her.
  • Kære Palamar,

    Jeg hæfter mig ved, at din kærestes ex-kone har fortalt dig om ham, mens han har stået ved siden af og hørt på det hele uden i øvrigt at have nogen mening???

    Siger det ikke alt om ham? Han har intet lært af den simple grund, at han ikke er klar over, at han har noget at lære.

    Jeg hæfter mig ligeledes ved, at han ”hjælper” med husholdningen, da du ellers lader det sejle. Jeg ved det godt, mænd ”hjælper til” hjemme, mens kvinderne er dem, der bliver hjulpet – for i bund og grund så er det hjemlige arbejde noget kvinderne skal klare, og de mænd, der ”hjælper” er nogle helt fantistiske mænd, som deres koner bør være dybt taknemmelige over at have. Ja, undskyld, det er nok en anden snak, men stadig i år 2009 er det den gængse opfattelse. I øvrigt skal vi som kvinder lige huske, hvad vi nærmest har givet manden forbud mod at røre. F.eks. er vaskemaskinen i mange hjem forbudt område for manden, for det ”kan han jo alligevel ikke finde ud af!!” Han har måske en – en eneste gang!! - kommet til at putte en rød sok i den hvide vask. Ja, men så kan vi altså ikke samtidig beklage os over det, hvis der ligger vasketøj. Nå – jeg bevæger mig ud i en kønsdebat, det var ikke meningen.....

    Du bliver, fordi han giver dig tryghed og kærtegn, men I har ikke noget sexliv! Sig mig er du en hund, der har lært at skrive? Undskyld, det var lidt hårdt, men du har det døddårligt, du har mavesår, han har ingen forståelse for dig og dit liv, han har tydeligvis ikke tænkt sig at tage hensyn til dig på noget tidspunkt. Vi kvinder har det desværre med at i den første forelskessestid så ser vi godt nok nogle tydelige signaler, som et eller andet sted irritterer, men vi tænker ”Åhhh, herregud, det er da også sødt, og jeg vil da gerne gøre noget ekstra for ham, og i øvrigt så ændrer det sig nok, når han opdager at det er mig, der gør det hele”. NEJ – det opdager han aldrig, og NEJ det ændrer sig ikke, og hvorfor skulle det gøre det? Hvis kvinden vasker hans tøj, laver hans mad, rydder op efter ham og i starten af forholdet gør med med et smil og med kærlighed – hvorfor i alverden skulle han så helt af sig selv gætte, at hun egentlig ikke synes, det er så sjovt? Det er faktisk i netop denne første forelskesestid, man kan forme sit parforhold ved at sige fra, overfor de ting, man ikke lige synes om – for der kan man gøre det med et kys og et smil. Her taler vi om almindelighederne i dagligdagen, for man kan aldrig forvente at kunne lave et andet menneskes fundamentale grundlag om – det var i øvrigt også denne forskellighed man faldt for i sin tid.

    Jeg tror ikke, du overhovedet skal forvente, at han på noget tidspunkt har tænkt sig at ændre adfærd, for sådan er han, og det hverkan kan eller vil han indse, kan være forkert – det er jo gået galt for ham før, øjensynligt på nøjagtig samme måde, som det nu er ved at ramle for dig, så derfor skal du beslutte om det er det, du vil eller det du ikke vil, og så tage beslutning ud fra det, men du skal gøre det nu inden det hele bryder sammen for dig.

    Jeg kan forstå, at du har råbt ”vagt i gevær” over for ham, du kan selvfølgelig prøve at gøre det igen, fortælle ham, at hvis ikke der kommer ”nye boller på suppen” ikke bare nu, men lige nu, ja, så er du den, der er smuttet.

    Og – Rasmus! Er du helt 100% sikker på, at din kone aldrig på noget tidspunkt har forsøgt at fortælle dig, at hun ikke fungerede i jeres forhold? Er du helt sikker på, at hun heller ikke som du skriver ”stille og roligt” HAR sagt noget om, hvordan hun havde det?

    De bedste tanker
  • Hej Palarmar,

    Nå, vi fik sendt samtidigt, så jeg har ikke læst dit andet indlæg, bortset fra starten.

    Hvis du vil, kan du da sagtens slette dine indlæg.
  • Nu har jeg læst dit indlæg, og har ikke mere at tilføje, andet end at du vist selv har indset, at du skal videre med dit liv.

    Vi bor jo stadig i et foreningsland, så er der ikke en eller anden interesse, du kunne dyrke sådan et sted, så du med tiden kan finde nogle nye, gode venner?
  • Hej Lotte.

    Tak for dit indlæg. Det giver stof til eftertanke. Jeg ved godt selv, at det her forhold ikke er holdbart for mig - desværre, for der skulle så lidt til, at det kunne gå så godt! Jeg har virkelig råbt op mange gange. Det sker, at han hører, hvad jeg siger, men de fleste gange bagatelliserer han, hvad han siger. De gange han er stået op tidligt, så er jeg blevet så glad. Tænk - mere skal der ikke til - utroligt, at han ikke gider at gøre mere for forholdet.
    Jeg kan godt forstå dine ord om kønsroller. Det er heller ikke det rigtige ord at bruge - "at hjælpe til". I den kultur, hvor han kommer fra, er det kvinden, der laver det hele. Men jeg vil godt lige pointere, at jeg ikke laver mad til ham. Enten kan han lave den selv, eller også bliver den ikke lavet. Det samme gælder hans tøj. Det kan ligge i månedsvis. Så det er hårdt for ham at have fået mig som kæreste, efter at han er blevet vartet på i så mange år af sin ex.

    Han taler altid så pænt om sin ex. Han har aldrig fortalt noget dårligt om hende. Faktisk føler jeg, at det er lukket område for mig, for han er meget sparsom med sine oplysninger om hende.

    Men der må jo være en grund til, at hun fortalte mig de ting.

    Min kæreste har i bund og grund et meget stort hjerte, men han har også et meget stort temperament og kan være meget egoistisk i sine handlinger.

    Måske skulle jeg tage et bad og tage mit tøj og gå. Alternativt gå ind og vække ham - med mulighed for en gang skænderier - for jeg ved, at jeg vil blive rigtig gal, hvis han ikke står op.

    Ved godt, at det er barnligt, men når han prioriterer sin tid så egoistisk, så er jeg også egoistisk. Så går jeg og ænser ham ikke et blik. Men det løser jo ikke problemerne på lang sigt.

    Jeg er for øvrigt dødtræt af sex. Det siger mig ingenting.
  • Nu er det jo et debatforum, derfor udtaler jeg mig måske lidt bredt, og kan naturligvis ikke vide, hvordan og hvorledes det lige er hos jer, det var mere essensen, og den har du heldigvis fået.

    Et eller andet sted er det da underligt, at du aldrig laver mad til ham - på samme måde som det er underligt hvis han aldrig laver mad til dig . f.eks. - det er da ikke et parforhold - det er mere to fremmede mennesker, der tilfældigvis deler en bolig, hvor der er fælles køkken og bad.

    Hvorfor gider du ikke sex? Er det fordi du som sådan er helt aseksuel eller fordi han ikke gør sig den ulejlighed at tilfredsstille dig? Jeg kan sagtens forstå, at hvis du egentlig ikke kan holde ham ud længere, så er sex heller ikke tillokkende, da man jo blotter sig totalt.

    Ja, jeg har det i hvert fald sådan, at hvis ikke der er dybe, varme følelser med, så kan det da være lige meget, hvorfor jeg aldrig nogen sinde har været tiltrukket af engangsknald.
Log in eller Registrér for at kommentere.