Hjem Sind og psyke Sorg og krise

kan snart ikke mere.

Redigeret 16 februar, 2009, 21:57 i Sorg og krise
Jeg troede aldrig at jeg skulle indrømme at jeg er ved at nå grænsen, og med grænsen mener jeg punktet hvor jeg er ved at give op.

Jeg er 35 år, for 5 år siden beluttede min ryg sig for at stå af.
Discus prolapser, slidgigt, discus degeneration.

min ryg har kostet mig, kæreste og min dagligdag, føler jeg går rundt i en døs, er deprimeret hele tiden, overvejer selvmord, jeg er i gang med en pensionssag, men det virker som om at de bare forsøger at trække det hele i langdrag, jeg har ingen ide om jeg har penge at overleve for næste måned, jeg kan ikke komme videre med mit liv, da situationen økonomisk betyder at jeg ikke kan tillade mig at flytte eller komme videre, i starten var jeg deprimeret i perioder, nu er jeg det hele tiden, jeg snakker med familie og den smule venner der er tilbage, men føler ikke det gør nogen forskel, jeg sover i gennemsnit 2-4 timer om natten, grundet både stress og smerter, og jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre.

min lunte er blevet utroligt kort, jeg bliver mere og mere socialt sky, føler ikke at jeg kan tilbyde nogen noget, og generelt bliver mit selvværd dårligere og dårligere, ja den store glade bamse jeg var en gang er væk.

Og ja jeg har snakket med psykolog, men har ikke hjælpet, da min situation jo ikke har ændret sig.

ved ikke engang hvorfor jeg skriver dette indlæg.

Kommentarer

  • Kære Deprimerede

    Jeg forstår dig så udmærket. Jeg er selv ude i en kamp mod systemet og det er ufatteligt hårdt, når man i forvejen er plaget.
    For mit eget vedkommende oplever jeg, at jeg psykisk er ude af stand til at få det bedre, så længe jeg har det pres fra kommunens side hængende over hovedet. Jeg læste om én, der fik den psykiatriske diagnose 'belastningsdepression', tror jeg det var, som direkte følge af kommunens sagsbehandling. En anden fik diagnosen PTSD af samme grund.
    Dette er jo ikke til meget trøst - det er mere for at sige, at vi er mange, der kender til denne kamp mod systemet, der bliver hårdere og hårdere, jo mere regeringen strammer grebet og økonomien. Man er nødt til at finde al sin styrke og ruste sig til tænderne, hvis man ikke skal knække undervejs.

    Måske kan du få noget ud af at se hjemmesiden http://www.sygifrederikssund.dk/
    Det er en forening stiftet af sygemeldte i Frederikssund kommune. Foreningen blev startet som følge af først ét og så to læserbreve i lokalavisen, fordi frustrationen og afmagten over kommunens sagsbehandling var så stor. Det viste sig efter disse læserbreve, at vi er mange og nu har vi altså slået os sammen i en forening, så vi gensidigt kan støtte hinanden og dele erfaringer med ligestillede. Selvom du ikke bor i denne kommune, kan du måske have glæde af at læse om nogle af de erfaringer, som andre har fået i deres kamp med det kommunale system, ligesom du naturligvis er velkommen til at deltage i debatten på siden.
    I København findes Café Sygemeldt der har samme intentioner om at skabe et socialt mødested og et netværk for sygemeldte. http://www.cafesygemeldt.dk/

    Mange hilsner Helene
  • Hej Helene tak for dit svar, må indrømme at dit indlæg giver utrolig god mening, giver mig noget at tænke over..
    jeg vil kigge på dine links og bruge dem, tusinde mange tak
Log in eller Registrér for at kommentere.