Hjem Infektioner Åben debat om rejsesygdomme og -medicin

Vaccination til Australien?

Kære alle
Jeg er så heldig, at jeg skal til Australien med min mand og nogle venner i januar i 3 uger. Jeg tænker nu pludselig på, om jeg skulle have bestilt tid til lægen for at blive vaccineret? Australien har jo bl.a. 7 ud af verdens top 10 giftigste slanger, og jeg er pludselig blevet lidt bekymret for, om jeg skulle vaccineres for noget, da der jo kan være så meget andet, man kan rage til sig...?
Er der nogle af jer, der har erfaring med det? og var det et fedt land at rejse i?! :-) vi skal til det sydøstlige Australien, Altså Melbourne og Sydney og området derimellem

Håber meget på svar!

kh B

Kommentarer

  • Kære Blyant,

    Jeg har selv boet i Sydney i 3 år, og så vidt jeg husker var Hepatitis A det eneste, jeg blev vaccineret for. Jeg studerede dernede, og så gælder der vist andre regler end når man er turist? Under alle omstændigheder synes jeg at du skal tale med din læge.

    Slanger er vist ikke noget man kan vaccineres for, men man møder dem altså heller ikke hver dag. Skulle du møde én i ødemarken, så stå HELT stille. Så fjerner den sig normalt. Det værste man kan gøre er at løbe væk, for så fornemmer den én og det er farligt.

    Edderkopperne kan desuden være giftige, så rør ikke ved dem. En tommelfingerregl er, at jo mindre de er - jo farligere kan de være. Der findes en kæmpe én i byerne, som er helt ufarlig. Den er ca. 10 cm i diameter men altså helt ufarlig. Karkelakker er der masser af - de er klamme men ufarlige.

    Hvis I mest er i byerne, så er der ikke spor fare på færde. Man kan også sagtens bade, for hajerne kommer normalt ikke ind på lavt vand. Australierne er utrolig venlige og I vil blive godt modtaget alle steder. Håber I får en fantastisk tur.

    Har du flere spørgsmål, så skriv endelig. Så skal jeg forsøge at hjælpe så godt jeg kan.

    :o)

    Ida
  • PS! Vær opmærksom på at der er meget meget varmt i januar måned - især Sydney er som en ovn. Glem derfor alt om ekstra trøjer. Det er fristende at tage med når man pakker i vinterkulden, men tro mig - I får ikke brug for det :o)
  • PPS! Hat, solcreme (faktor en million), solbriller og myggespray er et must. Myggespray kan være nødvendig om natten, da man ellers kan vågne med hele hovedet fuldt af myggestik (taler af erfaring)!
  • Kære Ida

    Tusind tak for dine svar!
    Det lyder skønt at have boet derned så længe. Ja, vi er jo bare turister og skal kun være der i de der tre uger, men det kan jo være vi skal have tjekket op på hepatitis-vaccinen. Har tidligere fået hepatitis-vaccinationer, så jeg tror min sidste gang blev boostet til at vare i 20 år, men det skal være på plads, så jeg ikke risikerer noget, når først vi er af sted.

    Med hensyn til slangerne og edderkopperne, så tænkte jeg heller ikke, at man kunne blive vaccineret for dem - det var bare tanken om, at nu, vhor der er så meget kryb og farlige dyr, så kunne der også være farlige bakterier osv - jeg ved det ikke, jeg kombinerer nok bare Australien og al varmen og fugten til risici for at blive syg... det hører ligesom med, når man skal rejse langt væk, at man skal vaccineres:-) det øger spændingen...

    Tak for svarene! Har du været i bushen i Australien? vi skal bl.a. til et sommerhus hos dem, vi rejser derned sammen med, og det er ude i midten af nowhere... vi skal stå på vandski... håber dit tip om, at der ikke er hajer og krokodiller på det lave vand, passer!:-)

    bh Blyanten
  • Hej igen Ida - i øvrigt overvejer vi at blive i Sydney i hvert fald 5 dage... så nu jeg har dig: hvad kan du anbefale at se, mens vi er der?

    kh B
Log in eller Registrér for at kommentere.