Indstillinger
Hvad skal jeg gøre...
Jeg mangler simpelthen lidt råd fra en udestående - og selvom vi ikke er i "ægteskab" så bor vi sammen og har været sammen de sidste par år.
Jeg er selv i starten af 30´erne og mødte for et par år siden en dejlig pige. Jeg har altid været sund og rask, men da det gik op for mig at min kæreste en sjældent gang imellem kan få anfald, hvor hun vælter om(det er psykisk) blev jeg selvfølgelig lidt overrasket, men troede dog ikke det ville påvirke mig.
Det endte dog med jeg selv gik og var meget utryk ved at have hende med nogen steder - og det endte simpelthen med jeg selv fik angst tilfælde pga. hende - eller, som skrevet, har jeg altid været sund og task og psykisk aldrig fejlet det mindste, lige indtil jeg mødte hende.
Men jeg påbegyndte psykolog efter et lang halvår, hvor jeg troede det gik over af sig selv - dum som man jo er. Psykologen har også hjulpet mig meget, men jeg er nået til et punkt, hvor jeg simpelthen føler jeg sidder fast. Det sidder konstant i mig om jeg endelig vil kunne få angsten bag mig, hvis jeg forlod hende - jeg har ofte oplevet at en weekend ude i byen uden hendes selskab for mig til at glemme alt om angst osv.
Jeg har det meget skidt med at såre folk, så selvom jeg flere gange har samlet mod til mig at tale om hvad jeg føler, blokerer jeg fuldstændig når jeg forsøger at tale med hende og det hele ender i en ingenting.
Dertil er der også en angst i mig, hvordan jeg vil få det, når jeg pludselig står selv - selvom jeg idag jo "drømmer" lidt om det scenarie frygter jeg også pludselig at vågne op til en tilværelse hvor jeg er kun har mig selv og ikke lige har en at snakke om de problemer jeg har været igennem.
Jeg er selv i starten af 30´erne og mødte for et par år siden en dejlig pige. Jeg har altid været sund og rask, men da det gik op for mig at min kæreste en sjældent gang imellem kan få anfald, hvor hun vælter om(det er psykisk) blev jeg selvfølgelig lidt overrasket, men troede dog ikke det ville påvirke mig.
Det endte dog med jeg selv gik og var meget utryk ved at have hende med nogen steder - og det endte simpelthen med jeg selv fik angst tilfælde pga. hende - eller, som skrevet, har jeg altid været sund og task og psykisk aldrig fejlet det mindste, lige indtil jeg mødte hende.
Men jeg påbegyndte psykolog efter et lang halvår, hvor jeg troede det gik over af sig selv - dum som man jo er. Psykologen har også hjulpet mig meget, men jeg er nået til et punkt, hvor jeg simpelthen føler jeg sidder fast. Det sidder konstant i mig om jeg endelig vil kunne få angsten bag mig, hvis jeg forlod hende - jeg har ofte oplevet at en weekend ude i byen uden hendes selskab for mig til at glemme alt om angst osv.
Jeg har det meget skidt med at såre folk, så selvom jeg flere gange har samlet mod til mig at tale om hvad jeg føler, blokerer jeg fuldstændig når jeg forsøger at tale med hende og det hele ender i en ingenting.
Dertil er der også en angst i mig, hvordan jeg vil få det, når jeg pludselig står selv - selvom jeg idag jo "drømmer" lidt om det scenarie frygter jeg også pludselig at vågne op til en tilværelse hvor jeg er kun har mig selv og ikke lige har en at snakke om de problemer jeg har været igennem.
Kommentarer
Du må forsøge at få din kæreste til en læge. Har du ikke talt med din psykolog om din kæreste og hendes anfald og hvordan det påvirker dig? Der er i hvert fald noget galt, som med sikkerhed kan løses enten via samtaler og/eller medicin hos en psykolog/psykiater.
At din kæreste er syg (for det må hun være psykisk/fyskisk), skal jo ikke gå ud over dig og koste dit gode helbred.
Det kan være en overordentlig stor belastning at leve sammen med et psykisk sygt menneske. Denne belastning bliver ikke mindre af, at patienten ingen behandling får.
Hvis jeg var dig, ville jeg tale med hende om det. Hum må da også lide meget under det selv. Hun skal tilses af en læge/psykiater og om muligt i behandling.
Fremtiden kunne så blive et godt liv for jer begge to i hinandens selskab.
Held og lykke
Mvh. Olsen
Men selv om hun fik behandling tvivler jeg lidt på det vil hjælpe mig. Jeg føler et eller andet sted den utrykhed sidder i mig og udvejen jeg ser er egentlig at komme videre
Unskyld min uforbeholde mening, som sikkert ikke hjælper dig videre. Men jeg ville i din kærestes sted blive dødulykkelig, hvis jeg vidste, hvordan du tænkte. Hvis du virkelíg mener, at hendes falden om ¨påvirker dit forhold til hende så negativt, så tag da og mand dig op og forlad hende. Hun er da bedre tjent end dig. Længe leve egoismen. Jeg ville blive meget ked af det, hvis min kæreste forlod mig, hvis jeg havde en uforskyldt sygdom.
For mig ser det ud, som om du allerede har truffet dit valg.
Når du skriver her, er det så for at få dit valg accepteret?
Hvis du ikke kan sige farvel til din kæreste på en ordentlig måde, så skriv et brev til hende.
NEJ! Det er ikke den bedste måde at komme ud af et forhold på, men måske kan du skrive dit farvel på en måde, så du sårer hende mindst muligt.
Det er din kæreste du skal tænke på nu.