Hjem Ældre Åben debat for ældre

Tænder

Redigeret 6 september, 2009, 11:07 i Åben debat for ældre
Længere nede (om at være glad) har jeg skrevet om, hvordan det var at få ordnet sine tænder. Jeg har i 10 år ca. haft en protese i overmunden, som jeg i år efter samråd med min nye tandlæge, har fået udskiftet med fastsiddende tænder. Ikke implantater, det ville jeg ikke betale for, men 4 stiftstænder og diverse reparationer. Det blev godt 20.000 kr. Og jeg siger jer, det er de bedste penge, jeg nogensinde har givet ud. Den udgift kunne jeg klare.
Jeg havde forsømt tandlægebesøg i flere år, fordi jeg var i syv sind, om det var NU jeg skulle lade munden rydde og få hel-gebis. Men da så en tand knækkede helt af, hvor det var synligt, måtte jeg jo af sted. Vi fik snakket alle muligheder igennem, og jeg endte så med det omtalte.

Det har ikke manglet på gode råd fra venner og bekendte om at tage til Tyskland og Polen og andre steder. Når jeg ser tilbage på forløbet, kan jeg ikke se, hvordan jeg i min alder (men
ellers i rimelig god stand), skulle have klaret at være på "ferie" i et fremmed land. Jeg var jo afsted adskillige gange, f.eks. gav den ene rodbehandling betændelse, så jeg måtte have penicellin, og andre småting skete.
Ja, hvad gør man efter en sådan "ferie", hvis man får tandpine - jeg spør bare. Hvis man ikke har alle pengene, tror jeg nok man kan få en afdragsordning. Så tænk jer om. Men mange pensionister vil gerne efterlade en portion penge til deres børn - ja, men se på, hvad vores børnebørn har af luksus. Vi skal bruge pengene på os selv. Lone Kühlmann siger "Tag en taxa, og lad børnene gå".
Og så har jeg anskaffet en elektrisk tandbørste, som er min nye hobby 3 gange om dagen. Sådan. Jeg er lidt forsigtig med, hvad jeg bider i, men nyder at kunne bide ordentligt i et stykke kød, uden noget, som pludselig "vipper".
Jeg er tilflytter her, og inden jeg valgte tandlæge, spurgte jeg mange om deres erfaringer.
Her er et citat fra Berlingske Tidende, tegner Ib Spang Olsen, som jeg tillader mig at bringe:

"Hvis man som jeg har den grundopfattelse, at fremtiden er helt ukendt, så er det klart, at man sørger for at passe på sine tænder, så man kan møde dagen i morgen. Derudover er der ikke ret meget at gøre".
«13

Kommentarer

  • Næe, det er klart man skal have penge, for at kunne spare. Sådan har det altid været.
  • Hej Kathinga.

    Det er så flot at du tog den beslutning, den er svær at tage.

    Jeg havde bestemt mig for at få kroner på mine tænder efterhånden som de forfaldt.

    Når tandlægen i dag sætter kroner på sker det uden rodbehandling. Den er man gået bort fra.

    Jeg har lige talt mine kroner op til 7 stk.

    Jeg har ofte smerter i roden på de tænder med kroner på. Så jeg tvivler på at det er den rigtige beslutning jeg har truffet.

    Hvis der er rodbetændelse i dem skal kronen fjernes og enten trækkes tanden ud eller også skal den rodbehandles.

    Jeg kan ikke tåle pencilin og vil derfor nødigt have infektioner.

    Min fortænder er ikke pæne, jeg så gerne der var nye kroner på dem, Men, efter det hidtidige forløb er jeg ret usikker.
  • Kære Leonine,
    Jeg fornemmer at du er i nøjagtig den samme kattepine, som jeg har været i de sidste år, og tænderne blev bare dårligere og dårligere.
    Men der kan også være et problem med dårlige tænder, hvis man f.eks. skulle opereres for eet eller andet, så mener jeg at vide, at det er farligt, hvis der er betændelse i tandrødderne.
    Find den bedste tandlæge og stol på, hvad han siger.
    Skaf evt. penge ved at sælge noget på www.Lauritz..com – ja nu ved jeg intet om din økonomi, jeg siger det også for andres skyld. Nogle er jo så heldige at have et værdifuldt maleri eller Kgl. Porcelæn.
    Vores arvinger får ikke den slags problemer, vi har jo sørget for dem med skoletandlæge.
    Samtidig med at jeg skriver, hører jeg Kongrestaler fra S – og mindsandten var der forslag om, at vi gamle ikke skal nøjes med plastic-gebisser. Det er da noget nyt (men hjælper jo ikke os lige nu).
    Hej fra mig
  • Kære Kathinga.

    Mange tak for dit svar.

    Ja, Kathinga jeg bør gøre noget ved det.

    Men har ikke så mange penge mere og har jo investeret allerede i de tænder gennem mange år.

    Jeg troede at de kunne holde.

    Jeg nænner ikke rigtigt at sælge de få ting jeg ejer for at få tænderne ordnet.

    Måske nok en underlig proritering fra min side.

    Jeg ved at det er farligt med infektion i tandrødderne. Vidste du, at det kan sætte sig som infektion i hjertet?

    Det har jeg lige fået oplyst i forbindelse med en obduktion af en bekendt.Han blev obduceret 3 gange før de fandt frem til hvad han fejlede, en infektion i hjerteklappen, som kunne være fremkommet i forbindelse med tænderne. Jo det er farligt.

    Jeg får altid infektion i sår, samt efter operation og lignende. Jeg har da tænkt på om tænderne kan være medvirkende årsag.

    Jeg skiftede tandlæge da jeg flyttede til København for ca, 5 år siden, han var dygtig og dyr.Da havde jeg endnu mit job. Da jeg gik over til at leve en pensionisttilværelse, valgte jeg en ny tandlæge. Denne gang den billigste jeg kunne finde.

    Det er dyrt at være fattig Kathinga.
  • Leonine, du siger, du har ondt ved roden. Er du sikker på det ikke er i tandkødet. Jeg siger det, fordi jeg to steder tit har lidt ondt nede ved roden. Men tandlægen siger, det er tandkødet og jeg skal gnide hårdt med en tandstikker. Jeg troede først ikke på ham, men han gav tandkødet en ordentlig omgang med en tandstikker. Jeg kan ikke selv gøre det så godt. Det fjernede smerterne i meget lang tid. Så tandlægen havde ret.
    Jeg ved jo ikke om det kunne være det hos dig også, men du kan måske forsøge.
  • Hej Billedgalleri.

    Tak for dit råd.

    Jeg vil da spørge tandlægen, men allerede nu er jeg meget opmærksom på pleje af både tænder og tandkød.

    Men jeg er desværre ret sikker på, at smerterne i hvert fald fra den ene tand stammer fra roden.
  • Hej, Leonine.
    Jeg håber ikke, det er tænderne, der jager dig så tidligt ud af sengen. Jeg har det modsat, er B-menneske.
    Er det ikke sådan i København, at man kan få ordnet tænder på Tandlægehøjskolen, altså hvis man er heldig ?
    Jeg har set, at Socialdemokraterne arbejder med et forslag om, at ældre skal have ret til at få hjælp til gode tænder, i stedet for gebis, idet de siger så rigtigt, at det er OS, der har sørget for, at DE fik skoletandpleje.
    mvh
  • Kære Kathinga.

    Nej, det er ikke tænderne der har jaget mig ud af sengen, jeg sover næsten ikke mere.

    Jeg har selv tænkt på at søge Tandlægeskolen igen, Men jeg blev afvist, da jeg prøvede der for nogen år siden.

    Jeg har set at der er kommet en ny klinik i København der reklamerer med meget billige priser og den nyeste teknologi. Mon det kan være rigtigt?

    Jeg vil prøve at kigge lidt på priserne.
  • Kære Leonine,det er jo skrækkeligt med de tænder, jeg føler med dig.
    Jeg tror, det er rigtigt, at man kan få en sådan hjerte-infektion, som du beskriver. Men se da at komme afsted til tandlægen, det bliver jo ikke ligefrem bedre af at vente. Men jeg er en hykler, for jeg gik ikke derhen, før en fortand knækkede, og det kunne jeg jo ikke gå med.
    Men prøv lige tandlægehøjskolen igen. Eller sælg din "Per Kirkeby", hvis du har sådan eet. Jeg har litografier af Nash og Kvium, og sør'me om de ikke er kommet pænt op i pris.
    Har du prøvet Baldrian til at falde i søvn på ?
    mvh
  • Kære Kathinga.

    Desværre, jeg har intet af Per Kierkeby, min søn har et par stykker, men det hjælper jo ikke mig.

    Men jeg vil undersøge om jeg har andet, som jeg kan bære at sølge.

    Jeg vil måske prøve Tandlægeskolen.

    Jeg er inde i en ret uheldig periode, så det skal vente lidt endnu.

    Jeg har altid haft det med heldige eller uheldige perioder, men nu er der mest de uheldige tilbage.

    Jeg har prøvet baldrian, men kunne nu ikke mærke nogen effekt.

    Du må have en dejlig søndag, Kathinga.
Log in eller Registrér for at kommentere.