Hjem Ældre Åben debat for modne mænd og kvinder

Vi vælger selv.

Jeg har "stjålet" en sentens fra en hjemmeside:

"Har læst din dagbog og kom til at tænke på hvad Kåre R Schoun sagde i morgen TV, nemlig
at vi ikke kan brokke os over at regeringen ikke vil frigive midler til renovering af skoler m m når vi ved sidste valg have mulighed for at vælge mellem velfærd og skattelettelser og flertallet valgte altså skattelettelser eller som han sagde "der var flertal for rødvin og fladskærm" - der er noget rigtigt i det, vi får den regering som har flertallet, men vi kan ændre det ved at sætte X på valgdagen ved et parti, der sætter solidariteten højere end rødvin og fladskærm, men så kommer egoisten vel op i flertallet igen når de står i stemmeboksen.

Ja, sådan er det vel bare.
«1

Kommentarer

  • Hej

    Fuldstændig rigtigt. Vi lever i en meget egoistisk verden, hvor folk vil have både og + det løse.

    Mht. valg af parti så er skattelettelser for de fleste et stort ønske. Folk bilder sig ind, at de gennem skattelettelser vil få flere fri valg til selv at kunne betale og bestemme over egne midler.

    Når så konsekvensen kommer bragende tilbage i hovedet i form af højere daginstitutionspriser, dårligere vilkår i både skole, børnehaver, hospitaler, lukning af offentlige tilbud mv. så er det ikke så sjovt længere.

    For skattelettelser kan kun gives, hvis det går ud over noget andet. Der er de milder der er, og intet mere. Det er i virkeligheden et ganske simplet husholdningsregnskab. Bruger du mange penge på tøj, sko og dyr bil, så er der naturligvis knap så meget til at betale idrætskontingent og højere daginstitutionspriser. Hvis det lokale bibliotek lukker, så må du tilmed kører langt på dyre benzinpriser, for at låne en bog gratis.

    Så det folk tror de får ud af skattelettelser, forsvinder lige så hurtigt i højere betalinger hid og did og dårligere service, som igen koster den enkelte borgere mere i "skjulte" ydelser. Summen er status quo for tegnebogen, men samfundet som helhed er blevet forringet.

    Mvh. Olsen
  • Sygehusvæsenet er blevet helt forfædentligt, hvad angår undersøgelser .
    En gammel dame i Odense skulle til Middelfart og scannes for demens, familien må træde til, så en mand fra Vestfyn og én fra Sydfyn starter til Odense og hjælpes ad med at transportere tanten. Jeg troede hjemmeplejen skulle sørge for at folk kommer af sted. Her, tror jeg, ligger en del af forklaringen på, at så mange udebliver fra undersøgelser (og nu vil man starffe dem med gebyrer).
    En mand fra Fyn skulle have en bekendt til at køre sig til Give sygehus til en undersøgelse samt fik besked om at komme igen en anden dag, da den der skulle tage de næste prøver ikke var der. Hvad er der galt med organiseringen indenfor det offentlige ?
    Førhen blev folk indlagt aftenen før en vigtig behandling/undersøgelse. Det er det, man skal gøre efter min ringe mening, sengene er der (skidt med omsorgen, bare man bliver hentet ind). Jeg ser for mig, at man har det rigtig sølle og ikke selv kan komme ud af døren. Det kan gebyrer ikke hjælpe på.
    Øv, jeg græmmes.
    Så længe man har en ægtefælle, så går det. Men den SIDSTE er ilde faren i vore dage. Ja, I kender sikkert mange historier.
    Mvh
    PS: Pengekassen er ikke tom, men kommunerne må ikke bruge af den. Oliepengene bliver vel brugt til krig.
  • Nu skal jeg på jagt efter nogen der kan transportere en ældre, der skal have en lille operation på en klinik langt herfra. Hvad tænker de dog på. Kan man tage med den offentlige transport kan det jo gå, men ikke i dette tilfælde.
    Og jeg kommer til at tænke på, for nogle år siden skulle jeg stille på et sygehus kl. 8. Jeg havde ikke en chance. Der var nemlig ingen transport dertil på den tid af morgenen. Det vil sige, jeg skulle tage afsted om aftenen og rende rundt på gaden om natten. Nej, jeg måtte naturligvis aflyse, det kunne jeg ikke. På den måde fandt vi ud af, der måtte gøres noget.
    Vi har i tide fået tegnet et falck abonnement, så nu er vi fri for at spekulere. Men hvad med dem, der ikke anede man kunne det. Eller for den sags skyld ikke har pengene til det.
  • Her i vores kommune ( på sjælland ) der kan alle pensionister blive kørt til behandlinger og andre ting, helt gratis, jeg husker ikke hvad det er de kalder den transport for..
  • Jae, det er både og. Det er kun de nærmeste steder pensionister kan køres til. Og hvad gør man, når den klinik man er henvist til ligger længere borte.

    Min mor kunne ikke blive kørt til høreklinik. Hun manglede endda begge ben. Det er selvfølgelig nogle år siden, men det er absolut ikke blevet bedre i dag.
  • Jeg har fundet denne oplysning:

    Gratis transport
    Selv om du som udgangspunkt selv skal betale for transporten til læge og sygehusbehandling, er der dog undtagelser. Du kan derfor få udgifterne til transport betalt, hvis du:

    bor mere end 50 km fra sygehuset
    din tilstand kræver transport med ambulance eller sygekøretøj til sygehus
    er indkaldt til ambulant efterbehandling, er deldøgnspatient eller midlertidigt hjemsendt fra sygehuset. Sygehuset skal vurdere, at du ikke er i stand til at klare dig selv under transport med bus, tog eller færge
    er sygesikrings gruppe 1-sikret, og bor mere end 50 km fra speciallægen, og hvor transportudgiften er over 60 kr.

    ________________________________________
    Gratis transport for pensionister:
    ________________________________________
    Ud over disse situationer får du som pensionist desuden gratis transport, når du:

    som sygesikrings gruppe 1-sikret skal til læge eller nærmest boende speciallæge, og hvor transportudgiften er over 25 kr.
    skal til og fra sygehus.


    Ved egen transport
    Kommunen kan oplyse, hvor du skal søge om at få udgiften refunderet, hvis du selv har sørget for transporten til sygehuset, og du er berettiget til at få den betalt.

    I Københavns og Frederiksberg Kommuner skal du søge hos Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S). Ved transport til praktiserende læge eller speciallæge skal du søge om at få refunderet beløbet i kommunen.
  • Ja, det er rigtigt tulle. Til et sygehus og NÆRMESTE klinik er det gratis for pensionister.
    Men nu var det heller ikke så meget om det var helt gratis, det var TRANSPORTEN. Nogle ældre kan ikke finde ud af busforbindelser eller finde rundt fremmede steder.
    Men hvis der nu er en meget lang ventetid og lægen henviser til en klinik længere borte er der ingen transport.

    Dengang min mor skulle køres til høreklinik var der ingen transport. Af hvilken grund, jeg ved det ikke, men kommunen ville ikke hjælpe.
    Der blev også arrangeret handicap udflugter, men dem kom hun heller aldrig med til. Grunden var hendes bolig lå på anden sal og ingen ville bære hende. Hun vejede 47 kg.
    Men i princippet kan jeg godt forstå ingen ville have ødelagt deres ryg ved at bære hende op og ned ad trapper. Jeg forstår det.
    Det var jo godt falckfolkene ville bære, da hun måtte på sygehuset. Men jeg tænker tit på ders ryg, fordi der må være mange steder der skal bæres.
  • Hej Billedgalleri
    Jeg ved at vores naboer, altid blev kørt til diverse behandlinger - undersøgelser o.s.v.
    Og det var lige fra Holbæk til Ringsted til Rigshospitalet.
    De havde endda selv bil, men var ikke så kendt med at køre i storbyen.
    Det var gratis.
    Under strejken måtte de have falck til at køre, men de fik pengene tilbage senere.
  • Hej igen , tulle

    Jeg er ikke klar over om kørsler gælder til alle hospitaler, men jeg ved de ikke gør til klinikker. Der skal det være den nærmeste. Om det er forskelligt, fra kommune til kommune, er jeg ikke klar over.
  • Jeg gentager lige fra mit første indlæg:
    Førhen blev folk indlagt aftenen før en vigtig behandling/undersøgelse. Det er det, man skal gøre efter min ringe mening, sengene er der (skidt med omsorgen, bare man bliver hentet ind). Jeg ser for mig, at man har det rigtig sølle og ikke selv kan komme ud af døren. Det kan gebyrer ikke hjælpe på.

    Det er det, der bekymrer mig mest. I min mands sidste leveår skulle han tit på hospitalet, og der var en kørselsordning, man blev hentet i Taxa men skulle det halve af øen rundt og samle patienter op. Det var anstrengende for en syg, folk kunne også komme med til høreklinik m.v.
    Jeg sørgede så for, at han var helt klar. Men hvad gør den længst-levende. Kommer hjemmeplejen og sørger for, at de kommer afsted. Ellers forstår jeg godt, at folk ikke møder op. Det kan jo ikke betale sig for sygehusvæsenet med alle dem, der ikke møder op, spild af resourcer hedder det. Jeg synes altså, de skal kalde dem ind aftenen før en vigtig undersøgelse. Det ville kunne betale sig og afkorte ventetider.
Log in eller Registrér for at kommentere.