Hjem Ældre Åben debat for modne mænd og kvinder

Nabochikane

For et år siden fik vi etableret vores grundejerforening. I løbet af nogle få måneder ragede vi - min mand og jeg - uklar med formanden, som forsøgte at gennemtvinge betalinger, som der ingen lovhjemmel var til. Efter flere måneders tovtrækkeri meddelte kommunen, at vi havde ret og sagen var dermed slut.

Denne formand som heldigvis ikke er vores direkte nabo, men bor alligevel i synsfeltet har i mellemtiden spredt mange rigtig ondsindede rygter om os. Han har tilmed fået vendt ellers gode genboer imod os, så vi nu ikke engang bliver hilst på.

Det har vi stille og roligt vænnet os til. Vi passer os selv og blander os ikke i noget som helst mere. Vi deltager heller ikke i den berømte årlige vejfest, for hvorfor skulle vi. Stemningen er ikke ligefrem på vores side.

Der er nu næsten gået et år, og vi taler kun med de nærmeste naboer og det går rigtig fint. Men så i går, blev min mand stoppet af en genbo, som var meget rasende fordi, rygtet ville vide, at vi skulle have politianmeldt en jordbunke, de har liggende på vejen. Da pågældende genbo bor i den anden ende af vejen og vi kan hverken se ned til dem eller iøvrigt kører forbi dette sted, var min mand selvfølgelig helt uforstående.

Hvad pokker sker der med folk??? Vi er selvfølgelig blevet meget kede af det, og ikke mindst frustreret over, at vi nu åbenbart skal lægge navn og rygte til hvad som helst. I første omgang ville jeg tage til genmæle og skælde og smælde, men hvad hjælper det.

Genboen er nu beroliget ved, at det ikke er os. Vil i øvrigt ringe til politiet og få oplyst, hvem som er anmelderen. Det kunne jo være rigtig morsomt, hvis det viser sig, at det er én af dem, som har peget på os.

Men jeg forstå stadig ikke hvad der sker. Nok har vi kørt en sag, som vi vandt. Men det var sandelig fordi det var bund ulovligt, det formanden havde gang i. Men siden og ikke mindst nu igen, skal vi gøres til genstand for ondsindet sladder og mobning. Skal folk bare have en prygleknarpe uanset hvad? Det er snart ligegyldig hvor, hvad og hvorfor, så hører man om mobning.

ØV

Mvh. Olsen

Kommentarer

  • Kære Olsen
    Nøjagtig det samme har min mand og jeg prøvet. Få ville hilse, vi var lagt på is. Det var også de nærmeste naboer, der ikke hilste. Vi anede ikke grunden. Min ene nabo tålte ikke synet af os. Vi kunne ikke forstå det.
    Så jeg kender det alt for godt.
    Så en dag dør en af naboerne. Fra den dag skete der langsomt en ændring. En dag, jeg talte med en, spurgte jeg om personen der var død, havde talt ilde om os. Ja, meget var svaret. Hvorfor, det aner jeg ikke.
    Nu, nogle få år efter, er jeg stadig lige forbavset.
    Jeg kan også undre mig over, at ingen spurgte os om det, der blev sagt, var sandt.
    En dag så jeg et opslag fra en der skrev, at den der fortalte dårlige ting om dem, om ikke vedkommende ville henvende sig i stedet for, så de kunne tale om det.
    Og det er voksne mennesker, der opfører sig sådan.
    Min største forståelse har du.

    Det er næsten umuligt at skrive. Teksten kommer flere sekunder efter jeg har skrevet.
  • Kære Billedgalleri

    Tak for dit svar. Jeg er klar over, at vi nok ikke er de eneste med naboproblemer. Det kan man jo både læse sig til og høre overalt.

    Dejligt for jer at det fik en ende. Men at der ligefrem skal et dødsfald til, er i sig selv skræmmende.

    Jeg fatter bare ikke hvorfor voksne mennesker opfører sig som pattebørn i en børnehave. Der må da være mere mellem ørerne end som så. Men det er nok rigtig, som en anden skrev til mig, at folk hænger på magtsyge mennesker af frygt for repressalier, og så får den magtsyge ekstra kræfter til at udøve splid og ballade.

    Men sørgerligt er det nu.

    God aften til dig.

    Kh. Olsen
  • Hej igen Olsen

    Det har du absolut ret i . Man ser det jo på arbejdspladser, hvordan nogle af frygt lister med den/ de der har magten.
    Mit arbejde var i sin tid på et plejehjem. Der var 4 sygehjælpere , som "kørte" alle andre. Gud nåde og trøste dem, der ikke fandt nåde for deres øjne.
    Selv beboerne var nervøse for dem.




    Nu kommer teksten igen flere sekunder efter jeg har skrevet. Har I andre oplevet det samme, eller er det min computer.?????
Log in eller Registrér for at kommentere.