Hjem Muskler, led og knogler Diskusprolaps

hej

Redigeret 3 september, 2008, 07:47 i Diskusprolaps
ville som bare hører om der er andre der har det som mig ??
for knap et år siden fik jeg en diskus prolaps gik længe inden de opdagede den og pga alt den strejke og ventetider opdagede de ikke i tide at den havde lavet en masse nerveskade!og lægerne mener ikke det tjæner noget formål at fjerne den længer da nerverne ikke kan genoprettes og rygsmerterne ikke fjernes ! har fået en lammelse i foden pga. nerveskaderne !

men syntes bare nogen dage at smerterne er uudholdelige og at hele en liv bare er væk kan ikke holde til det samme mere som før knap holde til at shoppe og hygge med veninderne så sidder man jo meget alene og hvor er det bare hårdt når man kun er 26 år og allermest bare har lyst til at tude for føler bare at alt det hele er trælst og uretfærtigt

Kommentarer

  • Hej Christina,

    Hvor er det ærgeligt, lægerne ikke vil(kan)? hjælpe dig. Måske kan de ikke redde din fod, men det kan da ikke være meningen, at du skal gå rundt med smerter.

    I Familie Journalen (nr. 35), er der en artikel, om en, som gik med nerveskader efter en diskusprolaps, hvor hun fik at vide, at det måtte hun leve med. Hun tog til Tyskland på en klinik i Bonn, hvor man arbejder med smertebehandling ved mikroterapi. Dvs. at man med en nål, sprøjter kortisonligende
    stof ind direkte i nerven eller nerveroden. Hun er smertefri i dag. Det koster ca. 10.000 for en "samlet" behandling. Der kommer så udgifter til rejse/hotel oveni, hvilket jeg synes er "billigt" - set i forhold til, at det er resten af ens liv det gælder. (Jeg ved godt, at det ikke er alle som har pengene) - men måske er det en mulighed for dig?

    Jeg går selv rundt med resterne af en lammelse i foden (dorsalreflektionsparese) i foden. Jeg blev opereret akut, så jeg forstår ikke, hvorfor
    du ikke er blevet taget alvorligt, da det begyndte? Jeg har læst man opererer ved hastigt progredierende pareser (Jeg nåede at have min i et døgn, og her 3 år efter, er de der stadig i mindre omfang), eller ved manifeste pareser.

    Hvad med en second opinion? Pres på een via evt. din egen læge.

    Det er synd, at du i en alder af kun 26 år, skal opleve, at dit liv mere eller mindre er "på standby" - det er alt for tideligt.

    Er du "ude" af systemet?. Nogen må da tage dig alvorligt - måske skal du smertebehandles bedre.? Går du tll fys?

    Jeg kan godt sætte mig ind i, at man føler sig nede, når smerterne er uudholdelige - og bliver isolereret - man har heller ikke lyst til noget.

    Jeg går på et rygcenter under de nye sundhedscentre, hvor jeg får kanon hjælp. Der er et tværfagligt team, som hjælper en. De har fårmået, at jeg føler mine smerter mindre vhj. af tankerne og
    flytte fokus. Måske skulle du undersøge, om der findes en sådanne i din kommune.

    Det var mange spørgsmål - og nogle muligher, du evt. kan overveje, om noget af det, er noget for dig.

    Jeg mener, du bør få noget hjælp, så du igen får et godt (socialt) eller i det bare hele taget et liv igen - for det kan ikke være rigtigt, du skal slås med alene.

    Håber du kan bruge noget af det!

    Held og lykke

    Skriv, hvordan det går dig, hvis du har lyst.

    :)

    Anita
  • Hej Christina!
    Jeg er selv 21 år gammel, og fik konstateret en prolaps i lænderyggen, for cirka syv måneder siden.
    Jeg har også fået en lammelse i min højre fod, netop pga nerveskader, som prolapsen har medført.
    Jeg forstår lige præcis hvad du mener, med at det nogle dage er svært at udholde noget som helst, og man føler bare at man spilder sit liv på at ligge og have ondt, mens alle andre bare kan alt muligt sjovt!

    Men jeg forstår ikke hvorfor der ikke bliver taget hånd om dit problem? Du bør jo blive henvist til en fysioterapeut eller et rygcenter,hvor de kan hjælpe med at genoptræne dig, der hvor prolapsen sidder.
    Det kan godt ske det ikke nytter at blive opereret, men derfor skal du da ikke leve i et smertehelvede?
    Der findes mange rigtig gode fyser, og jeg har været heldig at finde en af dem. Hun har hjulpet mig utrolig meget! Det har taget rigtig lang tid, og det har ikke været nogen dans på roser, men jeg er kommet super langt, siden jeg fik min prolaps! De første tre måneder kunne jeg intet, og jeg gik glip af alt muligt. Men jeg har valgt at det ikke er min ryg der bestemmer over mig, det er mig der bestemmer over den! Så nu tager jeg med til alt det veninderne laver igen, men alle ved også at jeg hurtigt bliver træt i min ryg, og måske ikke kan være i byen til den lyse morgen, som jeg kunne engang:) Men alle gør deres for at jeg har det så godt som muligt når vi er sammen, og der bliver taget meget hensyn, hvilket jeg er SÅ glad for. De har støttet mig 120 procent hele vejen igennem, og de støtter stadig, når ryggen ikke vil som jeg vil.

    Men jeg synes ærligt talt at du skal få nogen til at gøre noget, for det kan ikke passe at man bare bliver "cuttet af", når man har så store smerter.
    Systemet er super hårdt at kæmpe imod, det er noget af det sværeste ved det her, synes jeg. Men man bliver åbenbart nødt til at kæmpe for at blive hørt, har jeg fundet ud af.
    Jeg håber du skriver igen, og måske fotæller lidt mere om din situation, og så håber jeg at vi kan hjælpe dig herinde. Jeg vil i hvert fald gerne hjælpe!

    /Julie
  • tak for jeres svar ! ja så skulle jeg så bare have en mere træls hilsen idag kom spical læge erklæringen og konen skriver sku at jeg kan arbejde 37 timer i uden tja kan knap overskue hverdagen som den er nu så kan slet ikke forstå hende og et kan min egen læge heller ikke ! hvordan skulle man med alle de smerete kunne overskue at være på arbejde 37 timer i ugen :-/ hvordan er jeres arbejds situation ??????? min læge mente flex job men det er jo ikke nemt at ætte op imod den erklæring !!!
  • Hej Christina!
    Synes det lyder lidt mærkeligt at de mener at du kan arbejde 37 om ugen?
    Jeg havde arbejde da jeg fik min prolaps (godt nok bare i mit sabbatår), men nu har jeg været sygemeldt så lang tid at jeg er blevet fyret. Og jeg er erklæret fuldt uarbejdsdygtig indtil videre. Jeg må intet løfte, eller belaste min ryg på nogen måde.

    Nu ved jeg jo ikke hvad du arbejder med, men du må da skulle i en form for behandling, for at gøre din ryg bedre? Den bliver jo ikke bedre af at man bare lader stå til. Selvfølgelig er der nogle der sagtens kan arbejde med en prolaps, og det kommer jeg da også til igen, men hvis du har så mange smerter, kan man da umuligt holde ud at arbejde, før der er blevet gjort noget ved de smerter.

    /Julie
  • jeg arbejder i hjemmeplejen og det kommer jeg aldrig til igen det var der jeg komtil skade og er også lige blevet fyret !!men kan ikke forstå at hun mener jeg kan værer der 37 timer i ugen men hun har jo heller ikke de smerter jeg har og kan ikke mærke dem dumme spicael læge
Log in eller Registrér for at kommentere.