Hjem Hjerte og blod Hjerteproblemer

Endelig ser det hele lidt lysere ud ....

Redigeret 6 august, 2008, 16:32 i Hjerteproblemer
Hej
Fik lige lyst til at dele mit gode humør med jer...

Har de sidste 9 måneder været i medicinsk behandling for atrieflimmer - fik Tambocor, Bisocor og magnyler foruden simvastatin mod kolesterol, og som jeg tidligere har skrevet herinde været dybt frustreret over at bivirkninger medførte at jeg kun kunne arbejde halv tid, ikke have overskud til noget mm
Desuden havde jeg stadig en del anfald ..

Nu har jeg fået skiftet Bisocor ud med Isoptin Retard - og i løbet af 2 døgn fik jeg det bare så godt igen. Det var ligesom at få sit live tilbage fra før jeg blev syg.
Nu efter en måned har jeg ikke haft et eneste anfald - kun lidt problemer efter fysisk anstrengelse hvor pulsen "danser" lidt men kun i 3-5 minutter - ingenting ift tidligere.

Så jeg vil bare siget at - ja der er håb forude, selvom det kan se sort ud !

Rigtig god dag til jer alle ....

Mvh Maloni

Kommentarer

  • Hej Maloni1

    Dejligt at du har fået det bedre, er du så kommet op på fuld tid, eller har du valgt at forsætte på nedsat tid, for at skåne dig selv?
    Ja! Jeg er helt enig. Helt miste håbet skal man ikke, så længe der er noget der er uprøvet.Men det er ofte svært at overskue situationen når man har det skidt,og min erfaring er desværre at man alt for ofte selv må finde og komme med løsningerne selvom man ikke er uddannet læge.
    Er Isoptin retard et nyt produkt?

    Held og lykke til med din bedring håber den holder ved rigtig længe.
    Mange hjertelige hilsner
    Rita
  • Hej Rita
    Jeg er stadig på nedsat tid (20-25 timer) - som udgangspunkt indtil 1. september. Jeg forsøger nu at komme op i omdrejninger - lidt mere arbejde og ikke mindst at kunne mere i min fritid. Det tyder rigtig godt indtil videre..... Jeg forsøger at få lidt bedre kondi - samt at tabe de 5 kilo jeg har taget på i løbet af det sidste år, men det er godt nok svært. Indtil nu er det bedst at cykle, min crosstrainer er simpelthen for anstrengende - jeg "syrer" hurtig til i lårmusklerne. Jeg overvejer at supplere med at svømme, hvilket jeg egentlig ikke er særlig vild med, men hvis det er det der skal til så ....

    Jeg kan kun give dit ret i at man skal være på dupperne hele tiden, som patient. Det har været rart at min mand har haft mulighed/lyst til at gå med hver gang jeg skulle til kontrol i amb !

    Jeg ved ikke om det er et nyt præparat - men lægen var mere opsat på at prøve noget andet - de andre læger har mere sagt at sådan var det nu og jeg må lære at leve med det ....

    Mvh Maloni
  • Hej igen Maloni1

    Skønt at høre at du passer på dig selv.
    Omkring kondi'en kan jeg anbefale dig at anvende stave de giver en god kondi, da stængerne uden at du tænker over det sætter farten en del op.
    Jeg giver dig fuldstændig ret i det med crosstraineren, sørger man ikke for at bruge den regelmæssig, syrer man gevaldigt til i lårbasserne.
    Det er fedt at din mand står dig bi når du skal til kontrol, for 4 ører hører nu meget bedre end 2.
    Jeg syntes kiloerne ligger på lur for at springe på en såsnart man ligner noget med tegn på sygdom...
    Spøg til side, jeg tror nu at det er alt det medicin man som hjertepatient får,for efter endt EECP-behandling har jeg fået en lav dosis og har ikke de store problemer med at holde vægten, ikke at den ligger på normalvægten, men jeg holder den.
    Det var alt for nu.
    Du må have en god dag i morgen
    Mange hjertelige hilsner
    Rita
Log in eller Registrér for at kommentere.