Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

13-årig pige er ofte syg

Hej.

Vi har en pige på 13 år, som desværre har haft en periode med en del sygdom.


Siden august har hun haft 21 sygedage fra skolen, og det bekymrer os en del.

Hun trives socialt i skolen og hun er glad for at komme i skole. Fagligt er hun meget gennemsnitlig.

I fritiden går hun ugentligt til ridning. Også her trives hun rigtig godt og hun elsker rideskolen.

Hun er kreativ og bruger tid på at sy kæpheste og lave smykker.

Hun er i god form - elsker at røre sig og være udendørs. Hun er 163 cm og vejer ca 50 kg. Så helt normalvægtig.


Hun har menstrueret i godt et år, og det har været lidt træls. Mange smerter og kraftige blødninger. Det har kostet en del fraværsdage. Hun har fået recept på Ibuprofen for smerterne.

I forbindelse med menstruation kan hun også få migræne. Som regel er det hurtigt ovre, men det tager gerne en dags tid med hovedpine og opkastning.

Hun har også døjet med svimmelhed og har dage hvor hun også har kvalme. Det har kostet en dag her og der.

Indenfor de sidste 4 måneder, har hun kastet mere op, end hun nogensinde har gjort før.

2 gange med noget omgangssyge, men også pga migræne og menstruationssmerter.


Hun har ellers aldrig døjet med sygdom før - udover de almindelige forkølelser osv.


Vi er bekymrede for hende.

Vi lever stille og roligt. Har masser af tid til “ingenting”. Min mand arbejder, men hjemmefra 2-3 gange om ugen. Jeg arbejder 15 timer om ugen. Så vi har hverken travlt eller ikke tid til at snakke og være sammen.


Hun er selvfølgelig i puberteten og i særdeleshed teenager. Hun snakker i telefon med sine venner, ser serier, læser bøger, går i butikker, smækker med dørene, himler med øjnene… Men jeg synes vi har god kontakt. Hun virker glad, har god appetit, er overhovedet ikke kræsen, er i godt humør, er skør og sjov.

Vi spiser sundt og varieret. Hun får almindelige vitaminpiller hver dag.

Men alligevel har hun så mange sygedage…


Hvad i alverden er der galt med den unge??

Kommentarer

  • Indstillinger

    Har du fået tjekket hendes blodprocent ?

  • Indstillinger

    Hvad er det for nogle typer af sygedage, hun har? Er det feber? Er det influenza eller forkølelse?

    Det er desværre velkendt, at mange unge mennesker lider på den mentale sundhed af forskellige årsager. Er hun trist eller deprimeret?

  • Indstillinger

    Hun er hverken trist eller deprimeret.

    Hun er i godt humør og bruger meget tid med veninder fra både skolen og rideskolen.

    Der skal ske 2 ting, der er lidt store.

    Om 14 dage skal vi have en lille hundehvalp. Hun glæder sig - ja, det hør vi alle sammen, men hun snakker ikke om andet.

    Det andet er, at hun skal på tur med klassen i 4 dage. De skal til KBH. Vi bor selv i Nordjylland.

    Hun har aldrig været væk så længe før, og hun er nok lidt nervøs.

    Vi har selvfølgelig sagt til hende, at hvis der bliver noget, så henter vi hende…

    Men hun glæder sig også rigtig meget til det.


    I det hele taget, kan vi mærke en form for løsrivelsesproces. Om dagen er hun lidt ligeglad med os, og vi er bare irriterende, men om aften bliver hun lidt mere “må jeg falde i søvn i jeres seng”-agtig.

    Det får hun lov til, når hun har behov for det.


    Sygedagene har været dage med menstruationssmerter, forkølelse, omgangssyge x 2, influenza. Egentlig almindelige ting - det har bare været meget af det, synes jeg…

  • Indstillinger
    HellaHella
    Redigeret 6 april, 2023, 06:12

    Mangler hun mon vitaminer. Min migræne forsvandt da jeg tog torskelevertran plus vitaminpiller og jeg har aldrig forkølelser. Ja, jeg læste hun fik vitaminer, men hvad er det for nogle. Er de gode.

  • Indstillinger

    Hun får Matas Stribede multivitaminer til børn + en jerntablet. Hun får ekstra jern, da hun bløder ret meget, når hun har menstruation.


    Derudover spiser vi sundt, og hendes appetit fejler ingenting.

Log in eller Registrér for at kommentere.