Hjem Muskler, led og knogler Diskusprolaps

Diskusprolaps, ville I klage?

Redigeret 28 juni, 2016, 03:40 i Diskusprolaps
Sagen er den, at manden min har siddet med en diskusprolaps i 6 uger, før en kiropraktor fik set på ham og trykket den på plads.
Inden det har han været ved forskellige læger, både egen læge og hos dem på rygcentret i Middelfart, alle sagde de det samme, selvom røntgen/MRscanning viste en mørk bule nederst på rygsøjlen, det er ikke en prolaps, det er ikke det, der er skyld i at du ikke kan gå eller stå oprejst. Alle ture til læger foregik i selv betalt taxi med lift og rullestol.
I journalen fra rygcentret stod der Lumbosakral diskusprolaps, hvilket var det første kiropraktoren bed mærke i.
Det har alt sammen resulteret i at manden min har fået dropfod (staves?) han fejlede intet før alt dette og vi synes, at når en ellers velfungerende mand fra den ene time til den næste ikke kan, hverken gå eller stå, så skal alarmklokkerne da ringe hos lægen og manden skal undersøges ordentlig. Men nej han blev bare fejet af, fik stærkere smertestillende piller og blev sendt videre til en anden, der heller ikke syntes det var mærkelig.
Vi taler nu om at klage til patientklagenævnet og ja, vi ved godt det kan tage meget lang tid, men samtidig synes vi at han har fået den værst tænkelige behandling i det der ellers siges, at være et super godt sundhedssystem.
Tak fordi du/I gad læse og undskyld det lange indlæg

Kommentarer

  • Ja, det synes jeg da bestemt, hvis I orker - for det system er godt nok tungt og langsommeligt at danse med.

    Jeg foreslår dog, at I betaler en advokat, hvad det koster og lader denne advokat foretage klageskrivelsen.

    Så er der håb om, at det bliver taget alvorligt.

    Jeg har selv en gang prøvet at klage, og det tog - ud over sagsbehandlingen som den gang tog ca 10 måneder - en krig at få medhold, fordi jeg ikke kunne alle de rigtige ord og vendinger, og i første omgang bare blev fejet af med en lemfældig skrivelse.
  • jeg gik selv til fys i 3 måneder og fik det værre og værre uanset hvad de gjorde og på akutmodtagelsen blev jeg sendt hjem med besked om at ondt i ryggen er en folkesygdom. det var først efter 3.5 måned da jeg 4-5 gange havde været ved lægen at jeg blev scannet og endte i en operation da min diskus prolaps var så stor at der rigtig skete noget. jeg har klaget og det syntes jeg bestemt også du/i skal gøre !

    måske hjælper det ikke jer eller i min sag mig, at jeg klager men så hjælper det om ikke andet dem i køen bag os.

    god bedring til din mand :)
  • Nu er det 1 1/2 år siden Connie skrev.

    Det kunne da være helt rart med en tilbagemelding om, hvordan sagen ser ud i dag.
  • Lotte123, du har da fuldstændig ret i, at en tilbagemelding er på sin plads.

    Manden min har det bedre, det gik meget langsom den rigtige vej, efter kiropraktor besøget. Han går stadig til kiro, hver 6 uge og det hjælper.
    Desværre har det alligevel givet en del problemer, hans ben og fod bliver hurtig "træt" han arbejder 8 timer hver dag, en konstant følelse af snurren i ben og fod, fornemmelse af at storetå sover, en følelse af meget kold fod selvom den slet ikke er kold og han synes han går på en fold i strømpen hele tiden selvom der ikke er en. Det er så noget han må lære, at leve med, men han taler om at stoppe men arbejdet næste år, når han kan gå på efterløn, fordi det er efter en uges arbejde det er værst.

    Vi har klaget til patientklagenævnet, men hørte aldrig noget fra dem. Vi har begge mistet troen på det "gode" sundhedssystem de siger vi har.

    Connie
  • Det er nu 4 år siden jeg fik en diskusprolaps. Blev jeg hjulpet på sygehuset, NEJ. Fik jeg hjælp fra kommunen, da jeg lå hjælpeløs i sengen med det ene ben lammet, NEJ. Heldigvis kom jeg langsomt til at kunne gå igen. Mine smerter kan være hårde, men fysioterapeuten kan afhjælpe. Jeg ville bare ønske det ikke var så dyrt.
    Jeg har sandelig også mistet troen på det "gode" sundhedssystem de siger vi har.

  • Jeg skrev til "Spørg lægen" , men som de skriver der er mange der henvender sig, så ikke alle får svar.
    Det anede mig de ved ikke meget om den slags smerter, så jeg hører selvfølgelig intet. Det må ellers være et problem mange har, så læger burde vide noget mere.
    Men læger indrømmer sjældent at de ikke ved eller kan gøre noget.
    Jeg er blevet bitter, det indrømmer jeg.

Log in eller Registrér for at kommentere.