Hjem Infektioner Åben debat om forkølelse

Forkølet på tredie måned

Jeg er en kvinde, 64, der nu har været forkølet i tre måneder - og det fortsætter bare.

Det startede i beg af februar med en generalforkølelse, der så aftog efter et par dage og jeg troede så, at det var det.
Men - så kom det igen og igen og igen.
Det tapløber fra næsen (klar væske) og jeg nyser og nyser. De sidste tre-fire uger, har det dog været mere konstant uden pauser som i starten.

Jeg er IKKE allergiker - afviser dog ikke, at jeg evt er blevet det, men der er ikke kløe i øjnene - kun snot og nysen.

Jeg kontaktede læge her i april, der spurgte om jeg hostede - og ja, selvfølgelig, jeg er snotforkølet - så han ville ikke se mig, før jeg var Coronatestet - fair nok, selv om jeg slet ikke har nogen af de symptomer, der er nævnt for det.

Testen var da også negativ.

Så igen til læge, der så mente, at jeg nok havde lungekræft! - Fordi jeg også ryger og - som han sagde; hostede. At jeg ikke hoster noget videre, men primært snotter og nyser, hørte han desværre ikke. Jeg synes måske, det var en lige lovlig drastisk beslutning, at starte der, fordi man er forkølet.

Men ja - så gennem diverse røntgen, CT.scanning, blodprøver - og naturligvis en dybt bekymrende periode, selv om jeg ikke kan genkende de symptomer, der er beskrevet som tegn på lungekræft.

I mandags fik jeg så endeligt svar - og nej, der er ikke tegn på lungekræft, men på sygehuset ville man da mene, at jeg nok har kronisk bihulebetændelse! Er dog nu stoppet med at ryge.

Jeg har så prøvet at læse op på symptomer på kronisk bihulebetændelse, og kan desværre heller ikke helt genkende noget. Jeg har ikke smerter i nogen bihuler, ikke hoved eller tandpine og jeg har ikke stoppet næse - det løber ud ad den.

Jeg går nu til øre-næse-halslæge, hvad der jo nok er fornuftigt nok, også selv om det måske heller ikke handler om bihuler.

Er der nogen, der genkender problemet med en så langvarig forkølelse og kan foreslå, hvad der evt kunne være i vejen?

Jeg er naturligvis efterhånden totalt afkræftet og udmattet af det her.

På forhånd tak.

Kommentarer

  • Fik du alligevel lavet prøver på allergier? Det kan stadig godt være grunden.

    Jeg ved desværre ikke hvad der kan være galt - jeg fik en infektion som gik i udbrud Lillejuleaften sidste år, og som fulgte mig til Marts i år, men det var primært en våd hoste som gik igen og igen. Den forsvandt heldigvis over tid.

    Hvis din bliver ved, så er mit bedste råd at holde fast i lægen, indtil de finder ud af hvad det er.

  • Tjae, forkølet er jeg ikke, men jeg nyser og næsen "stopper". Efter nogle minutter forsvinder det igen. Så kommer det igen senere og forsvinder lige så hurtigt, som det kommer.
    Det har varet i ca 3 måneder nu. Jeg må jo sige, jeg undrer mig. Jeg hoster lidt af blodtryksmedicin, men den hoste er også blevet forstærker de sidste tre måneder.
    Min mand er ryger, men ikke i nærheden af mig. Jeg må sige, jeg har da undret mig en del over dette.
    Det ligner det du nævner, men slet ikke nær så voldsomt. Slet ikke. Til gengæld har jeg lagt mærke til, der aldrig har været så meget støv i luften, som der har været de sidste måneder.
    Jeg har tænkt på om støvet generer mine luftveje, som er lidt sarte efter noget blodtryksmedicin skadede mig.
    Jeg synes det lyder som om det er noget du er blevet overfølsom over for.
    Har du observeret alt det støv, der er i luften.
    Ja, det er bare en ide.

  • Tak for fine svar.
    Jeg har været ved øre-næse-hals læge, der da godt kunne se, at det hele er noget belastet; tror da pokker, har måttet pudse næse mellem 50 og 60 gange dagligt i flere måneder - hehe
    Jeg fik noget binyrebarkhormon næsespray, og det har da hjulpet en del, hvad den slags jo gør, da det jo "æder alt" på sin vej, men jeg er da stadig pænt forkølet - dog kommer det nu mere i et par daglige bølger, hvor efter der så er lidt ro.

    Skal nu her i midten af juni til kontrol, hvor jeg så også bliver allergitestest - så må vi se.

    Ellers er jeg ude i, at jeg vil prøve en biopat, for så må det handle om, at jeg mangler nogle vitaminer og/eller mineraler - og det ved jeg godt, at lægeverdenen ikke kan hjælpe med.

  • Det er sikkert en god ide at prøve med vitaminer og mineraler. Jeg tager både levertran med D vitamin og en omnimin vitaminpille, samt Cal-Mag med D vitamin.
    Lægen har sagt mit D vitamin indhold slet ikke er for højt. Så det kunne sagtens tænkes du mangler D vitaminer.

    Se her: Den er god nok: D-vitamin beskytter mod forkølelse og influenza. Risikoen for at pådrage sig en forkølelse eller få influenza eller andre luftvejsinfektioner stiger markant ved mangel på D-vitamin. En mangel der er størst i vinterhalvåret

  • Jeg har faktisk ofte problemer med at logge ind, så det hat taget lidt tid med at svare.

    Forresten - Hej Persille; vi har tit "snakket", jeg er Lotte 123 - men der kan jeg ikke komme ind mere. (??)

    Men - ellers er jeg ikke specielt aktiv her mere - jeg synes efterhånden det hele er blevet til en brevkasse - det er kun alt for sjældent, at folk melder tilbage - det hedder vel stadig debatforum?

    Til sagen: Jeg er nu blevet allergitestet . og heller ikke der var der nogen forklaring. Jeg går nu på 5. måned med forkølelse, og det er godt nok noget udmattende.

    Øre-næse-halslægen syntes da så bare,m at vi da lige kunne se sommeren an - så heller ikke der er der hjælp at hente.

    Nu tager vi lige på noget ferie - her i landet - og så vil jeg søge, som jeg plejer, hvis jeg skal gøre mig håb om at få hjælp, ud i den alternative verden.

    Jeg er træt, træt, træt af læger, der bare siger nå, nå - lad os lige se det an - farvel.

  • Hej lotte 123 / Lisette

    Du kan tro jeg kan huske vi havde vores snak. Det var så hyggeligt. Det savner jeg virkelig. Vi var nogle der talte sammen, jeg giver dig helt ret.

    Jeg er også træt, træt af læger. Man får ikke rigtig hjælp, men det er måske også svært. Jeg fik at vide jeg havde astma. Jeg kunne ikke tåle astma medicinen, lægen på sygehuset var ligeglad. "Nå, jeg udskriver dig".
    Jeg fandt så ud af det var blodtryksmedicinen jeg ikke kunne tåle, jeg har ikke astma, jeg fik noget andet, som det gik godt med.
    Men nu kan jeg igen ikke tåle blodtryksmedicinen.
    Min snue er forresten forsvundet og hosten er næsten væk, Det har sikkert været noget allergi.
    Jeg håber du finder ud af noget, der hjælper. Det er næsten ikke til at holde ud, når der er noget galt og ingen forstår hvad det er. Mange hilsener til dig fra mig.

  • Ja, det var hyggeligt og lærerigt den gang. Nu gider jeg kun sjældent kigge ind.

    I den sidste tid er min forkølelse blevet en smule bedre, så jeg håber, at den nu - efter næsten fem måneder - er ved at være på retur.

    Når jeg kommer hjem fra ferie, vil jeg kontakte en akupunktør - jeg har fundet en i rimelig nærhed af mit hjem, som - i hvert fald iflg. hjemmesiden - virker ret kompetent, så det vil jeg prøve.

    Jeg tror faktisk, at det hele handler om nogle ubalancer i kroppen, og jeg har før fået endog meget god virkning af akupunktur - så jeg håber, jeg der kan få den rette hjælp.

Log in eller Registrér for at kommentere.