Hjem Rusmidler Alkohol

HJÆLP EN UNG MAND!!

Hej alle sammen.

Jeg er en ung mand på 20 år, der har haft alkoholen, delvis tæt, men mest tæt, på livet siden 14 års alderen.

Jeg er født og opvokset i en kernefamilie, der var ikke vold, der var ikke stoffer eller alkohol. Selvfølgelig til de lidt større komsammen, er der da, kommet noget alkohol på bordet, men ikke dagligt, ugentligt eller månedligt, tvært imod, det var måske engang hver halve år.

Men da jeg så begynder at komme op i de her 13-14 års alderen, kunne jeg godt lide at eksperimentere, altså forstået på den måde, at der intet der skulle gå min næse forbi, uden jeg skulle prøve det. Jeg har prøvet at ryge hash, tage nogle få stoffer (MDMA, amfetamin og kokain, intet andet). Men det der virkelig talte til mig, var alkoholen, den lod mig flygte fra min hverdag. Jeg har haft 3 selvmordsforsøg, da jeg var ca. 15 år. (Det skal lige siges, at jeg allerede havde noget stress og noget depressivt inde i livet på daværende tidspunkt). Jeg blev glad på en helt anden måde, en måde hvor hverken min familie eller venner ville kunne hamle op med. Jeg drak ikke meget dengang, men jeg drak, og det var dagligt, men jo ældre jeg så er blevet, jo mere har det taget til, jeg ønsker inderligt at komme ud på den anden side, en side uden alkohol. Jeg ved at min familie og mine venner vil bakke mig op. Men min trang til alkohol, er så stor, at jeg ikke rigtig tror på deres opbakning længere..

Jeg har haft selvmordstanker, her i starten af 2020, men ikke forsøgt på noget.

Jeg har den dag i dag, en meget stor trang til alkohol, samtidig med at jeg har stress og depression. Jeg får medicin for depressionen, men jeg er så dårlig til at få den taget hver dag.

Jeg er i kontakt med en misbrugskonsulent, men det er som om at det heller ikke hjælper mig.. Jeg har overvejet at sige ja til at komme på antabus, men jeg er også lidt bange for det, bange for at min trang til alkohol er så stor, at jeg vil drikke alligevel, selvom jeg kom på antabus.


Så min bøn til jer, kære mennesker, er, at komme med nogle rigtig gode råd til at komme ud på den anden side. Jeg er åben over for alle råd, men hvis der er nogen herinde, som er kommet ud på den anden side og blevet ædru, ville det være perfekt. Men igen, i andre skal selvfølgelig også have lov til komme med råd.


TUSINDE TAK PÅ FORHÅND!!

Kommentarer

  • Hejsa. Du har helt sikkert brug for professionelt hjælp. da dine problemer nok er hinsides de små fif man kan komme med igennem et medie som her. Hvis ikke den misbrugskonsulent du er i kontakt med kan hjælpe dig så måske du skulle prøve en anden. Det er vigtigt at du har en person ved hånden som du ser op til, til at hjælpe dig igennem dette her. Der er ingen lette løsningen men hårdt arbejde.

Log in eller Registrér for at kommentere.