Tømmermænd helt ud over det sædvanlige - og typisk i 5-6 dage
Jeg har altid døjet med tømmermændssymptomer, som rækker langt ud over det, som de fleste andre beskriver. Symptomerne indebærer bl.a. en kvalme af en sådan voldsomhed, at jeg ikke kan foretage mig noget. Dertil kommer mavesmerter samt (ofte) helt ukontrollabel hovedpine. Selv om jeg ganske sjældent er syg i øvrigt, så har jeg desuden en generel feberfølelse i kroppen, som overgår det, jeg husker fra influenzasymptomer. Det kræves end ikke, at jeg bliver videre fuld, førend disse symptomer sætter ind. En mild beruselse er tilstrækkelig til at forårsage symptomerne. Symptomerne forværres gradvist i takt med størrelsen på den formodede promille, men symptomerne sætter i et eller andet omfang ind, uanset mængde og promille. Da jeg var teenager, led jeg typisk under disse symptomer i 3-4 dage. I dag, hvor jeg er i starten af 30'erne, er det typisk mindst 5-6 dage, det står på. Derudover har jeg forsøgt alskens husråd, herunder kombineret spisning og alkohol, adskillige liter af vand, kaktuspiller mv. Intet af alt dette har hjulpet blot den mindste smule.
I de senere år har jeg taget konsekvensen. Dette skyldes bl.a., at jeg simpelthen vanskeligt kan varetage mit arbejde, når jeg befinder mig i den omtalte tilstand. Det vil sige, at jeg typisk maksimalt drikker 2 dage i løbet af et år. Rent socialt er dette desværre problematisk i flere henseender, hvor det forventes, at jeg tager del i de festligheder, som også indebærer i det mindste blot en mild beruselse.
Jeg har ikke asiatisk blod i årerne, hvorfor jeg ikke på dette grundlag burde være særligt disponeret for at lide særligt under alt dette. Derudover er der ingen familiemedlemmer, som beskriver tømmermænd i samme omfang. Mine forældre forklarer eksempelvis, at de reelt slet ikke får tømmermænd.
Mit spørgsmål går først og fremmest på, om der kan være nogen form for vej ud af dette. Jeg forventer ikke at skulle afsted på ugentlig basis, eller bare på månedlig basis. Det er dog stadig ærgerligt at måtte 'melde pas' i forskellige sociale henseender.
Dernæst går mit spørgsmål på, om symptomerne - selv om jeg kun drikker i et omfang, som gør mig decideret fuld to gange årligt - kan forårsage varige gener. Symptomerne har i hvert fald et sådant omfang, at det hver eneste gang er en bekymring.
Kommentarer
Du vil givet ryste på hovedet over mit bud til dig, men ...
Jeg kan til nød forstå, at man som usikker teenager følger flokken, men du er nu i 30-erne, og mener at du stadig er nødt til at følge flokken?
Kan det virkelig passe, at du ikke kan deltage i sociale arrangementer, uden at indtage alkohol? Kan det virkelig passe, at der derfor bliver set skævt til dig?
Jeg bemærker, at det ikke vil være godt nok for dine "venner", hvis du helt undlader at drikke noget eller måske blot nøjes med en enkelt øl/et enkelt glas vin, men at en i det mindste mild beruselse er et krav?
Har du tænkt over, hvad der vil ske, hvis du ganske enkelt siger, at du har erkendt, at du simpelt hen ikke kan tåle mere end et enkelt glas? Er det direkte sagt med ord, at så kan du ikke blive accepteret i selskabet?
Og - hvis det er tilfældet, så har du da godt nok nogle noget specielle venner.
Man kan jo sagtens være både sjov, fjollet og alt muligt selv om man er ædru - det er ikke ensbetydende med, at man så sidder sur og fornærmet i et hjørne.
Du kan tydeligvis ikke tåle ret meget alkohol, og det forsøger din krop at råbe og skrige til dig hver gang, du alligevel indtager det. Hvad med at lytte til det, din krop siger?
Det findes altså også "ariske" mennesker, der af en eller anden grund ikke kan tåle alkohol på nøjagtigt samme måde, som nogen f.eks er pollenallergiske og andre ikke er det.
Mange tak for svaret! Det er bestemt ikke noget, jeg ryster på hovedet over. Dit svar er jo kun ment som en hjælp, og det vil jeg aldrig ryste på hovedet over - og da slet ikke, når det sker ganske frivilligt og uden tvang.
Jeg forstår i øvrigt også udmærket din pointe. Det er en del af samme ræsonnement, som har ført til, at jeg så sjældent drikker mange genstande på én gang. Grundlæggende har jeg egentlig også allerede affundet mig med, at det sikkert blot må være sådan. Problemet er blot, at jeg har en omgangskreds, der måske nok udadtil respekterer situationen, men som dog samtidig også klart - og måske også nogle gange uden at udtrykke det eksplicit - ser det som ganske kedeligt, at jeg ofte må holde igen, når de andre går løs. Det er ikke altid flatterende, at det ligger i luften, at jeg er den kedelige, som er på vandvognen. I forskellige erhvervsnetværk kan problemet være endnu mere udtalt, da jeg simpelthen må melde afbud til ture mv., hvor druk udgør størstedelen af idéen og programmet. Derudover kan jeg jo også selv efter omstændighederne 'lide' beruselsen, så længe det er sjældent, og så længe det i øvrigt ikke går over gevind.
Derfor er det stadig min forhåbning, at der skulle være en tilbageværende løsning, selv om jeg efterhånden har opgivet håbet. Er der ikke det, så vælger jeg blot at gøre som hidtil. Det var måske netop det, jeg ikke tidligere 'magtede', da jeg netop befandt mig i teenageårene. Reelt kunne det dengang betyde, at der næsten var flere dage i løbet af et år, hvor jeg havde det fysisk skidt end, hvor jeg havde det normalt. Det er selvfølgelig fuldstændig uholdbart.
Jeg håber da, der kan komme andre ind med bedre bud til dig.
Men - et eller andet sted, vil jeg tro, at du ganske enkelt er nødt til at acceptere situationen, som den er. Jeg undrer mig dog såre over, at det at være afholdende, skulle være et problem, især i disse tider, hvor der netop faktisk er ret så meget fokus på det emne.
Jeg vil da foreslå dig, at du slet ikke "underholder" om det, men ganske enkelt bare drikker den smule, du nu mener at kunne klare. Afhængigt af, hvad der drikkes, kan du jo selv have et lager af alkoholfri øl eller vin med, som du diskret kan gå hen og fylde i dit glas, så der ikke er nogen, der tydeligt opdager, at du er "anderledes".
Det er faktisk muligt at være selskabets morsomme midtpunkt, selv om man ikke drikker sig i hegnet - det er helt op til dig selv. Måske du skal øve dig lidt hjemme. Og - selv om du ikke selv drikker det, kan du jo også sagtens være den, der giver en omgang.
Selv drikker jeg meget lidt alkohol - ikke fordi jeg har et problem, men ganske enkelt fordi det ikke siger mig noget, og jeg faktisk ikke bryder mig om det - og det er altid blevet respekteret, hvis jeg ellers overhovedet har nævnt det.
Men - det er sjældent noget, jeg overhovedet nævner - ikke fordi jeg prøver at skjule noget, men ganske enkelt fordi, jeg slet ikke tænker over det.
Til årets store julefrokost i familien, sidder jeg glad og gerne og "spytter" i en enkelt snaps under hele frokosten - deltager i skålen, løfter glasset, men væder primært kun læberne - ingen reagerer. Har min cider diskret ved siden af min stol - ingen reagerer.
Så - et eller andet sted, vil jeg gætte på, at dit problem omkring omgivelserne er størst hos dig selv.
I øvrigt - jeg forelagde denne problematik for min mand, og han havde da lige et forslag: Prøv at opsøge en biopat, der måske kan måle, hvad det er for stoffer, der gør, at du ikke tåler alkohol - og så er der måske mulighed for at finde noget, der kan afhjælpe problemet.