Skilsmisse/deparation

Hej.
Jeg skriver fordi jeg er i vildrede, ved ikke helt hvordan jeg skal tackle denne situation.
Min kone vil skilles og flytte. Vi har 2 børn sammen (3 & 8) og min kone har et tvillingepar på 13år som bor hos os og som jeg elsker meget højt.

Lige lidt for historie.
Min kone og jeg mødte hinanden for 9 år siden og blev hovedkuls forelsket. Jeg havde før det aldrig oplevet en forelskelse som det. Vi vidste begge på daværende tidpunkt at det skulle være os resten af livet.
Min kone blev ret hurtigt gravid efter nogle måneder, vi flyttede efterfølgende sammen. Vi blev gift for 5 år siden og købte hus for 4 år siden. Det skulle være det lykkelige skridt.
Huset som vi flyttede ind i viste sig at have både vandskade i etageadskillelsen
Gammelt el mm. Jeg gik derfor igang med at rive hele underetagen ud og bygge det op igen. Jeg var ret fokuseret på at få det gjort hurtigt. Jeg kastede mig ud i det selvom vi i bund og grund ikke havde råd til det så derfor gik der en del kviklån i det som jeg var fortaler på. Vores økonomi derfra har sejlet og jeg har ikke haft styr på en skid for at sige det ligeud... en 5-6 måneder derfra blev min kone gravid (det var ikke planlagt) og byggeriet var slet ikke færdigt. Igennem graviditeten var jeg ikke så støttende for min kone. Jeg forsatte med at bygge fordi jeg gerne ville være færdig med bla. Badeværelset inden hun skulle ha hjemmefødsel. Jeg tog ud og spillede musik selvom hun et par gange bad mig om at blive hjemme.. jeg var kort sagt en rigtig idiot og meget egoistisk. ( har jeg først indset det sidste år ca).. vores dreng kom til verdenen og helt igennem fantastisk hjemmefødsel selvom jeg var bange og imod det i starten. Min kone gjorde det fuldstændigt fantastisk. Han fik desværre kolik og sov ikke om natten de første 2 år (med undtagelse af når støvsugeren kørte).
Pga vores stramme økonomi og mine projekter var min kone nød til at starte på job (sosu) efter 6mdr. Vi havde ikke råd til at hun skulle gå hjemme.
Vores søn startede i vuggestue.
Efter noget tid valgte vi at flytte ham til dagpleje pga omsorgssvigt i vuggestuen.
I den tid stod min kone med job i hjemmeplejen (aften vagter. 14 aftener om måneden)
Selvom hun havde job så havde jeg også en forventning af at hun kunne aflevere børn om morgenen og rydde op til jeg kom hjem. Jeg begyndte som selvstændig teletekniker i den periode.
Hun begyndte at snakke om at hun havde svært ved at overskue hendes liv/ vores sitiuation ( økonomien). Og er det sidste 1,5 år røget ned i et hul. Hun blev sygemeldt fra arbejdet med stress og diparation og efterfølgende fyret...Nogen dage har hun det godt andre ikke.
Hun nævnte sidste sommer at hun ikke kunne se os blive gamle sammen hvis jeg ikke tog lidt mere over ift børn og praktiske ting.
Det tog jeg til mig for første gang. Siden der (et lille år) har jeg afleveret børn hver morgen. Ordnet hjemmet mm. Jeg har prøvet at give hende plads til at dyrke hendes fritids interesser 2-3 gange om ugen, nogen gange er hun også væk en weekend med veninder..
Hun har sagt og skrevet for så sent som en måned siden da hun var på weekend at hun savnede mig og elskede mig rigtig meget., og hvor jeg virkelig kunne mærke at hun mente det.
Hun har haft et turbulent liv og dårlig barndom der har gjort at hun har oplevet en del psykiske nedture, har gået til psykolog med pauser hele hendes liv og lige nu er igang med at blive “udredt” af psykiatrien... hun har oplevet mange svigt. Og har haft en lang periode nu (ca 1år) hvor hun kun har kunnet fokusere på det negative. Så selvom jeg feks har lavet mad, puttet børn, ryddet op så får jeg skideballe over at jeg har glemt at sætte puslepuden på plads... (det var et ex)
Jeg har prøvet alt for at hun kunne få det bedre og jeg elsker hende virkelig meget. Men nu vil hun skilles fordi hun ikke kan mærke noget kærlighed til mig og hun har brug for sit eget sted som ikke er et byggeprojekt til at finde hende selv og være den mor som hun ønsker at være..
jeg har sagt til hende at jeg elsker hende så meget så jeg vil ikke stå i vejen og jeg vil også gerne hjælpe hende.
Jeg håber på vi kan få noget sammen igen senere hen men det ved hun ikke på nuværende tidspunkt

Er der nogen der har lidt sammen episode/erfaring?
Kan jeg få hende igen på et tidspunkt?
Skal jeg være kold og ligeglad?
Hvad vil hjælpe?
Prøvede at gøre historien kort

Hilsen den ulykkelige med ufatteligt mange kærestesorger