Hjem Ældre Åben debat for ældre

Har fået et problem

Ja, det kan lyde fjollet, at en gammel kone på 75 år, er blevet genstand for en fremmed persons forelskelse, kærlighed, besættelse, ja jeg ved ikke hvad det hører under.
Kun ved jeg, at det er meget ubehageligt.
Jeg bryder mig ikke om at såre nogen, men han forstår ikke, at jeg ikke er forelsket, at jeg ikke er perfekt, at jeg ikke er ensom, at jeg ikke vil være hans livspartner.
Han er 70 år, ser godt ud, han er om man kan sige det sådan, en mand der kunne være attraktiv som ven.
Men det her skaber modvilje, skaber en irritation.
Er der nogen andre her, der har oplevet noget lignende.
Jeg er alene, men ikke ensom. Jeg kunne godt tænke mig en ven, men ikke en ny partner.
Er det for svært for enlige mænd at forstå.

Kommentarer

  • Hej Rosa50,

    du skal skære det ud i pap for ham, tror jeg. Min bror siger, at man, når man har med mænd at gøre, skal kalde en spade for en spade og en skovl for en skovl. Han skal have at vide, at du ikke er forelsket i ham og derfor ikke vil være hans kæreste. Du sårer ham måske, ja, men det er da bedre at sige ham sandheden én gang for alle, end at du går og er irriteret på ham og tilmed på dig selv, fordi du ikke får sagt fra!

    Kast dig ud i det, sig fra, og nyd din tilværelse! :)

    MVH Isabella

  • Hej Rosa 50..

    Kære Rosa 50. du står ikke alene med dette problem. Jeg er mand og har valgt at leve som single i mange år. kvinder omkring mig har utallige gange presset på for at jeg skulle blive deres Partner men det er blevet nej herfra ,for jeg oplever at jeg ret hurtigt ender som deres handyman.

  • Tak for jeres svar. Jeg har fået afvist ham nu, men jeg kan ikke lide at såre nogen. Jeg kunne godt forestille mig det Happyman skriver, om at blive brugt som handyman. Jeg synes det er lidt svært, at finde andre voksne, som gerne vil være sammen med andre, uden at det handler om at være kærester eller få en ny partner.

Log in eller Registrér for at kommentere.