Hjem Ældre Åben debat for ældre

Hjemmepleje

Jeg ville ønske, jeg kunne være helt fri for nogen eller noget af kommunens hjælp.
Jeg var begyndt at have tillid til dem der kom her i huset, men endnu en gang sidder jeg med vrede og frustrationer.
Jeg har haft hjælp til rengøring i 12 år på grund af dårlig ryg og efterhånden 5 operationer i ryggen. De sidste 3 er indenfor 6 mdr. Jeg har fået antibiotika i 7 mdr.
Jeg har været meget syg af infektioner, og døjer på nuværende med fødder jeg ikke kan mærke.
Hele ryggen er nu stivgjort og hvad deraf følger. Jeg er smertefri, det er dejligt.
Er først for nyligt begyndt på genoptræning, men må næsten ingenting.
Mit håb er, at jeg kan komme til at gå uden stok eller rollator.
I går ringer visitatoren, at hun havde fået at vide, at det gik så fint og jeg kunne gå uden stok.
Det gør jeg ind i mellem herhjemme. Jeg har trægulve, hvilket hjælper meget. På stengulve eller udenfor, lader det sig ikke gøre. Jeg kan gå uden stok i husets længde, ca 17 m.
Så nu ville hun tage hjælpen væk med det samme, og det gjorde hun.
Min reaktion var, uden at sige noget til hende, at det er ok, når det er en sladderbutik, og sosuer der kom her morgen og aften. Rengøringen protesterede jeg over.
Jeg kommer aldrig til at kunne gøre rent.
Da min mand var meget syg og døde af sin sygdom, fik vi ingen hjælp. Dvs der kom nogen der stod ruskede i ham, og sagde: Hej min lille ven, hvordan har vi det i dag.
Det var hjælp. Jeg opfatter det ikke som hjælp, men mere som noget hvor de kan have sin ryg fri.
Jeg fik hende til at udsætte fratagelsen af hjælp til rengøring, i to mdr. Jeg bruger ikke kommunen folk til dette, men et privat firma.
Vi fik nok, medens min mand var syg og døende.
Jeg fik 20 min rengøring hv 14 dag, og det blev der taget af, da min mand blev dårligere. Så skulle ressourserne bruges til tryghedsbesøg, så min mand var tryg ved dem der skulle hjælpe ham senere i forløbet. Tryghedsbesøgende bestod af ovennævnte, i vores øjne overgreb og uværdig adfærd fra disse hjælpere.
Man talte ikke med os om, hvad der evt kunne gøres for at skaffe tid, næ, det kom bare som en overraskelse.
Vi sagde til den hjælper der kom her, at vi synes ikke om, at man går bag vores ryg, hvor det er dem der bestemmer hvad der skal skæres ned på.
Det var bla rengøring af toilet og toiletforhøjer og håndvasken der ikke skulle gøres ren af hensyn til deres tid.
Forestil jer hvor ulækker sådan en toiletforhøjer bliver. Det var en der bestod af ringe, så der var rigtig ulækkert når min mand havde diarre. Min ryg kunne slet ikke holde til det.
Resultatet blev, at de damer der kom her, ikke måtte tale med os.
Forestil jer lige hvilken tillid der kom ud af det.
Nu er min tillid igen sat på stand by. Jeg vil slet ikke tale med nogen af fysserne til genoptræning. Det har jeg besluttet.
Jeg vil sige til dem, at jeg bryder mig ikke om, at de uden mit vidende diskuterer med visitator.

Kommentarer

  • I forlængelse af ovenstående.
    Det er en uskik at ringe.
    Man kan ikke dokumentere noget. hvis man vil gøre indsigelser.
    Forøvrigt var jeg visiteret til den store pakke, og er det endnu.
    Den skar hun bare lige ned til 20 min.
    I systemet står hjælpen, som den store pakke.
    Forøvrigt kan man ikke få oplyst, hvad den består af.

  • Hej Rosa

    Jeg har ikke selv kontakt med kommunens hjemmepleje, men efter hvad jeg hører fra en ældre mand i omgangskredsen, er det almindeligt, at kommunen fjerner rengøringshjælpen til folk, som slet ikke magter selv at gøre rent.

    Denne ældre mand har haft en hjerneblødning. Han har trænet meget for at blive så selvhjulpen som muligt, men desværre kan han ikke gå ret godt, eftersom det ene ben i den side, der blev ramt af hjerneblødningen ikke rigtig fungerer. Dog kan han godt selv tage ud at købe ind. Han bærer indkøbene i en rygsæk, for han er nødt til at bruge en krykke med den arm og hånd, der fungerre bedst. Den anden hånd er heller ikke særlig brugbar.

    Nu har han så efterfølgende også haft en blodprop i hjertet og er blevet hjerteopereret flere gange for nylig.

    Men nu vurderer kommunen, at han selv kan gøre rent, og de har derfor taget al hjælpen fra ham. Det er helt tydelig for alle, at han ikke magter at gøre rent.

    Kommunen mener vel, at han bare kan købe en robot-støvsuger. Men der er jo meget anden rengøring end støvsugning, der skal ordnes.

    Det hjælper jo ikke dig, Rosa, at andre er i samme situation. Kommunerne skal spare, og så skærer de ned. Det værste er, når de tager tilflugt til sladder og ikke opfører sig pænt og høfligt.

    Jeg håber, at din helbredssituation er i bedring.

    Mange hilsner

    Kameliadamen

  • Kameliadamen, jeg har fået et løft i humøret. Jeg har ledt og ledt efter andre med stivgjorte rygge. Min er stivgjort med 42 skruer og tilhørende stave.
    Og så finder jeg det i dag.
    Har lige snakket mere end en halv time med en glad ældre dame. Hun kaldte mig endda ung, med mange år foran mig endnu.
    Ja, det har jeg også og helst gode livsbekræftende år.
    Jeg kunne høre, at hun heller ikke var så ung, så jeg spurgte hende, hvor gammel hun var.
    83 år og stivgjort hele ryggen som jeg har. Hun blev opereret for to år siden.
    Så nu har jeg fået lidt livseleksir.
    Kommunens folk kan rende mig et vidst sted.
    Jeg har set videoer med andre. Set hvordan de klarer sig efter en tid.
    Så nu er jeg optimistisk og fuld af gå på mod.
    Nu har jeg lidt småtravlt, jeg skal til vejfest i aften.

  • Hvad skal man sige.
    Jeg fik min årlige influenzavaccination i dag.
    Spurgte den unge læge om et problem jeg har. Det kræver jeg får tøjet af.
    Der blev bestilt tid og et par hænder til at hjælpe mig med at få tøjet af og på.
    På Rigshospitalet hjælper lægen.
    Men hjemmeplejen har frataget hjælpen til det, fordi jeg kan gå nogle få meter uden stok.
    Der er ligesom ingen sammenhæng i noget af det.

Log in eller Registrér for at kommentere.