Hjem Kvinder Overgangsalder

Hormoner - farligt eller ligegyldigt?

1234568»

Kommentarer

  • Hej alle jer der er i hormonproblemer.
    Jeg er 57 år og fik blærebetændelse 2 gange inden for et halvt år. Jeg fik ordineret vagifem med en dosis på 0,0025mg. Jeg tog 2 stikpiller på en uge og fik et lavere stofskifte mindre lyst til mad, næseblod og kraftig hoste med en følelse af en generet skjoldbuskirtel.
    Jeg stoppede, men heldigvis var min blærebetændelse væk efter en uge på 2 piller, eller !!! Jeg har fundet ud af at der findes østrogenmad som har en fantastisk virkning. Østrogenmad er blandt andet kværnede hørfrø 2 spiseskeer på din morgenmad derudover er kværnede sesamfrø, græskarkerner og soyaprodukter herunder soyamælk også gode kilder.
    Derudover er der andre ting i kosten der også har en god virkning.
    find evt en ernæringsterapeut og få den præcise rådgivning om dine behov.
    Det er helt sikkert godt givet ud.
    Min blærebetændelse er væk og den skal få hele armen med al den østrogenmad for jeg kan ikke bruge de hormoner.
    Men hele projektet med maden er først startet for alvor idag. Spørg evt. på nettet hvad østrogenmad er.
    God fornøjelse Lisbeth
  • Hvordan kværner man i en fart? Håndblender duer ikke, men maskinen skal være lille. Vhf
  • Prøv med en Kaffekværn
  • Man må IKKE kværne hørfrø. Processen udvikler giftstoffer. Tjek på nettet.
  • Det er ikke alle som er enige med Arne Astrup (heldigvis)

    Jeg kværner altid et spiseskefulde hørfrø hver morgen. Man skal spise dem hurtigt.

    http://www.madforlivet.com/viden-og-forskning/hoerfroe/
  • Jeg synes da, det vel både er fint og naturligt, at en debat drejer og kommer rundt om tingene, men et eller andet sted er denne her da løbet lidt ud på et sidespor.

    Da jeg i sin tid startede denne debat, handlede den overordnet om den kritikløse måde, som læger helt automatisk udskriver hormoner til kvinder, der lider af den ”sygdom” at have passeret deres 40 års fødselsdag.

    Den handler også om, at læger – og det helt uden at rødme – hårdnakket påstår, at disse hormoner er fuldstændigt ufarlige og helt og aldeles uden bivirkninger, noget kvinder bare uden videre skal indtage resten af deres liv, for den vil ”nok” hjælpe på det, de nu har ulejliget lægen med.

    OG – at selv om der tydeligt i indlægssedlen står, at det her altså absolut ikke er ufarligt, AT både Lægemiddelstyrelsen og (i det her tilfælde) medicinalvareselskabet NovoNordisk er helt og aldeles overbeviste om, at lægerne passer deres arbejde og virkelig holder øje med denne medicinering – så er det tydeligt, at lægerne netop bare UDEN nogen form for opfølgning smider disse hormoner efter kvinderne med besked om, at de skal tage det resten af deres liv, som var det syrlige bolcher.

    Nu er debatten drejet over til ”Hej alle jer der er i hormonproblemer. ”. Denne her debat handler slet ikke om alle dem, der har hormonproblemer, men faktisk om alle dem, der helt unødvendigt indtager medicin, fordi lægen først har set på deres fødselsdato og derefter ligegyldigt har givet dem en medicin, som de med overvejende sandsynlighed slet, slet ikke har brug for.

    Hormonændring er en NATURLIG del af livet – og bør og skal da kun være medicinkrævende for de ganske få, som (citat fra indlægssedlen til hormoner) ”har alvorlige problemer i forbindelse med overgangsalderen” - og så i øvrigt kun en periode.

    Jeg synes, det er fint, at man netop kan gøre en hel masse naturligt omkring sin kost; det er både en god og fornuftig ide, men helt ærligt – så synes jeg disse gode og virkeligt brugbare råd måske nok hører til en en ny debat om emnet, og ikke sættes ind på side 8 i en debat, der som udgangspunkt har et helt andet emne.

    Personligt ville jeg da aldrig gå så langt ind i en debat – bare for at få et et råd om noget helt andet, og jeg synes faktisk disse her råd bare er så gode, at det er synd, at de står så langt nede i denne debat.
  • Angående Vagifem (10 mg) og bivirkninger/risiko: Jeg har i flere omgange brugt Vagifem, på trods af at jeg var meget skeptisk overfor dette præparat. Jeg havde som ung tegn på blodpropdannelse efter brug af p-piller, og har oplevet at have problemer med det ene ben, når jeg fik hormoner.

    Jeg har fået forsikringer om, at Vagifem er 100% ufarligt, både af egen læge samt speciallæge. Men nu tør jeg simpelthen ikke fortsætte, da jeg flere gange mens jeg brugte Vagifem, har oplevet kramper/smerter i det ene ben. Disse ophører når jeg ikke bruger Vagifem. Stikpillerne virker kun lokalt, men så vidt jeg har kunnet forstå, er der tvivl om hvorvidt eller hvor meget af stoffet kan påvirke resten af kroppen.

    I mit tilfælde tror jeg at der er noget i Vagifem som jeg er allergisk overfor, og derfor reagerer på den måde. Så på trods af forskellige lægers forsikringer vil jeg ikke bruge V mere, tror det er meget individuelt hvem der kan tåle hvad - jeg bruger også noget andet medicin, måske er kombinationen for meget for kroppen.

    Jeg vil opfordre til at man ikke ikke stoler blindt på eksperterne, men mere lytter til sin krops signaler - min har helt sikkert sagt fra overfor Vagifem!

  • Præcis denne problematik, jeg i sin tid startede denne debat med.
    Hvis man læser indlægssedlen for Vagifem, står der - endog meget tydeligt - at man kun skal tage denne medicin mod "alvorlige gener" i overgangsalderen, og det fremgår også, at der faktisk er en del alvorlige bivirkninger. Alligevel bliver lægerne ved med at fremture, at denne medicin er fuldstændig uskadelig, og man får dem uden videre smidt efter sig, hvis man har den mindste smule med sit underliv - og har passeret sin 40 års fødseldag. De - lægerne - påstår oven i købet, at hvis kroppen alligevel ikke har brug for disse hormoner, så er det stadig fuldstændigt ligegyldigt.
    Jeg er chokeret over, at disse hormoner bliver omgået så lemfældigt.
    Men - noget tyder på, at en del kvinder ikke oplever nævneværdige problemer med denne medicin, så det er jo dejligt, men så er det så meget mere beklageligt, at de kvinder, der vitterlig FÅR problemer, fuldstændigt bliver afvist, hvis de prøver at give medicinen skylden - de bliver oven i købet truet med, at de vil få det noget så frygteligt, hvis de vover at holde op med at tage medicinen, hvorfor givet mange kvinder finder sig i at gå og have det halv/helskidt mens de - helt autoritetstro - fortsætter med at fylde sig med de hormoner, der er skyld i, at de har det skidt.
    Nøjagtigt det samme med p-piller - de fleste tåler dem fint, men ikke alle. Dog bliver også p-piller totalt frifundet for at have nogen former for bivirkninger - hvilket også er noget vrøvl.
    Hvis jeg var dig, ville jeg smide de Vagifem langt pokker i vold - jeg kan evt foreslå dig at købe et naturmiddel - Membrasin, som fås i Matas, og som er virkelig godt mod tørre og sarte slimhinder. Men - jeg ved naturligvis ikke, om det er det, der er dit problem.

Log in eller Registrér for at kommentere.