Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Tvivl

Redigeret 21 september, 2017, 03:36 i Ægteskabsproblemer
Mit forhold har tidligere været præget af mistro og ikke kun ubegrundet da jeg har grebet min mand i at være utro. Ved jeg selv har valgt at blive og nok burde været gået for længst. Jeg er nu der hvor tilliden er væk og der er ikke de varme følelser når jeg ser på ham. Jeg er her så længe det går godt, men er også helt afklaret med at jeg sagtens kan stå alene og gå fra ham, hvis jeg igen skulle gribe ham på fersk gerning.
Mit problem er bare at han ofte kommer ud for noget som jeg aldrig høre sker for andre, men der er ingen beviser.
Eks. modtog han for nylig en facebookbesked fra administrator for en lukket gruppe for singler 35+ i vores nærområde. Beskeden gik på at administrator havde brug for flere oplysninger inden han kunne komme med i gruppen.
Min mand nægter selv at have opsøgt det og siger han så ofte får alt muligt pjat ind som han ikke selv beder om på facebook. Min tvivl går på, at jeg aldrig høre om at dette sker for andre. Hvorfor skulle en administrator for en lukket gruppe bruge tid på at søge rundt i forskellige profiler og til sidst udvælge ham at sende en besked til (der står for øvrigt også at han er gift på hans profil) så hvorfor skulle hans profil vække den store interesse til at gruppen uopfordret henvender sig til ham??
Jeg søger råd fra nogle som måske er lidt mere opdateret på sociale medier end jeg selv er. Er dette sandsyndligt og sker det at lukkede grupper sender beskeder helt ud af det blå??

Kommentarer

  • Indstillinger
    Jeg kender desværre kun din situation alt for godt.
    Min kæreste igennem 8 år, gør/gjorde også den slags ting på nettet.
    Jeg er heller ikke selv super god til alt det der med nettet, men jeg er dog blevet lidt bedre til det hen ad vejen, fordi jeg skulle leje "detektiv"
    Og af samme årsag, kender jeg også godt den lukkede gruppe på facebook som du nævner.
    Og ud fra den viden jeg efterhånden har fået, så mener jeg absolut ikke at de sender mails uopfordret!
    Men jeg har også hørt massere af lignende bortforklaringer og undskyldninger, når jeg har spurgt ind til det.
    Og det er jo bare dobbelt frustrerende, når man ikke selv har den samme viden omkring det.
    Man ved det der bliver sagt ikke virker rigtigt, men man kan ikke modargumentere.
    Jeg har selv gang på gang forsøgt at ville løse situationen, men det er godt nok pokkers svært, når man bliver løjet for omkring det hele tiden.
    Det er i hvert fald ikke lykkedes for mig, at genvinde nogen form for tillid.
    Men håber det bedste for dig/jer! Uanset hvordan det går jer, så vil jeg da meget gerne høre om det. Det er jo absolut rart at høre om andres erfaringer:-)
  • Indstillinger
    Tak for dit svar, hvor er det dejligt befriende at få vished om at man ikke er alene med det. At det ikke kun er en selv der går rundt og føler sig dum og helt alene med det.
    Det er så svært at finde et sted hvor man kan læsse af og tale om det. Jeg har valgt at blive ved min mand selv om tvivlen til tider stikker sit grimme ansigt frem.
    Det er ti år siden jeg greb ham i utroskab og forholdt ham at hvis det skete igen så gik jeg. Der sker dog til tider stadig disse uforklarlige uheldige ting for ham, ikke ofte men når det er så skulper hele mistilliden ind over mig.
    Jeg ville ønske det var anderledes, at jeg kunne elske 100 % og bare give mig hen. Men det er svært når et lille stykke i mig, er i beredskab fordi jeg ved med sikkerhed at ligger der beviser så er det slut. Det medfører jo nok at jeg følelsesmæssig holder igen.
Log in eller Registrér for at kommentere.