Hjem Tænder og mund Åben debat om tænder og mund

Erfaringer med tandblegning?

Hej alle
Jeg er desværre en kaffe-drikkende pige, som også har det med at ryge lidt for mange cigaretter. Ikke den bedste kombination, hvis man ønsker hvide tænder..
Jeg har derfor i længere tid overvejet en tandblegning, men jeg er ikke helt sikker på, hvad der er bedst.
Har hørt om man kan få gjort det hos tandlægen, så jeg havde overvejet at spørge min tandlæge om pris, næste gang jeg er til tjek. Men derudover har jeg også kigget på tandblegning, der kan gøres derhjemme – der er blandt andet blegning herfra https://envywhite.dk, som jeg har overvejet. Jeg kender bare ingen, der selv har prøvet det, hvor det altid er rart at høre om andres erfaringer, når man går ud og bruger flere hundrede kroner.
Har I prøvet det? Hvad kostede det, og var det gør-det-selv derhjemme, eller fik I det gjort hos en professionel?

Mvh. Ann

Kommentarer

  • Jeg vil på det kraftigste fraråde, at man begynder med den slags hjemmebehandling.

    I værste fald kan du risikere, at din emalje bliver ætset - og sådan noget kan man ikke kurere igen.

    Spørg altid professionelle til råds inden du (man i det hele taget) begynder på sådanne "hovsa-vupti" løsninger, der ser besnærende ud i reklamerne, men for det meste er fup og fidus.

    De penge, du her og nu sparer ved at gøre sådan noget selv, kan vise sig at være det dyreste, du kan byde dig selv.

    Så - tal med din tandlæge først.
  • En blegning - også på en god tandklinik - fjerner noget af din emalje og gør tænderne mere modtagelige for den næste portion kaffe og røg. Du vil ikke få et godt resultat, så længe du ryger og drikker (meget) kaffe. Blegning hjemme eller hos fx kosmetologer ville jeg ALDRIG benytte. En almindelig afpudsning på tandklinikken giver også lysere tænder og så kan du samtidig få et eftersyn. En blegning vil igangsætte en ond cirkel, så længe du fortsætter med dine to vaner.
    Jeg er ikke uddannet i faget, men arbejder sammen med tandlæger hver dag, så min viden er fra fagfolk.
Log in eller Registrér for at kommentere.