Hjem Diabetes Åben debat om diabetes

Naturlægemidler mod diabetes

Redigeret 16 februar, 2018, 11:42 i Åben debat om diabetes
Hej alle sammen

Jeg har ikke selv diabetes, men jeg er blevet opmærksom på et nyt produkt på det danske helsekostmarked: alfa-liponsyre. Det har åbenbart kunnet købes i udlandet i årevis, så det kan være, at det er almindeligt kendt blandt folk, der har diabetes. Men her er et link:

http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/i ... =8/menu=3/

Mange hilsner

Kameliadamen
«1

Kommentarer

  • Hvis man bruger alfa-lipon-syre, så skal man være opmærksom på, at der skal stå R-alfa-lipon-syre på det produkt man køber.
    Alfa-lipon-syre er et kiralt stof, hvilket vil sige, at det findes i flere former, som er spejlbilleder af hinanden.
    For alfa-lipon-syre gælder, at det findes i en R- og en L-form.
    Det er kun R-formen, som har positiv virkning.
    Hvis der bare står alfa-lipon-syre på ens produkt, så er det et rasemat, altså et blandingsprodukt af R- og L-formen.
  • Hvor kan jeg købe alfa-lipon syre-R
  • Hej Ikimmiki1

    Ja, det skriver Brugernavn jo ikke noget om!

    Som jeg skrev, har jeg ikke diabetes. Men jeg har planer om at bruge dette nye produkt i mit forsøg på at helbrede central søvnapnø, samt andre problemer (snurren i fingre, træthed og dårlig ryg).

    Jeg har allerede købt en dåse med alfa-liponsyre. Jeg købte den i helsekostbutikken Helsemin.

    Men, men… der står ikke noget om, at det skulle være R-liponsyre. Sådan som jeg forstår Brugernavn, er det produkt, jeg har købt, derfor en blanding af R-formen og L-formen.

    Men når det er en blanding, så må der vel under alle omstændigheder være noget R-liponsyre deri?

    Jeg var ellers så glad for, at dette produkt var kommet på det danske marked, for jeg kan bedst lide at købe den slags i Danmark. Man hører jo så meget om, at massevis af pakker fra udlandet med kosttilskud bliver konfiskeret af myndighederne.

    Jeg synes da, at det er ærgerligt, hvis dette nye produkt ikke virker, som det skal, fordi det ikke er R-formen.

    Og jeg kan altså kun svare på, hvor det produkt, jeg har købt, kan fås. Som du kan se i det link, jeg bragte, forhandles det (eller skaffes hjem) på apoteker, hos Matas og i helsekostforretninger.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Jeg vil nødigt have, at mit indlæg opfattes som reklame, så derfor skrev jeg ikke hvilket firma, som jeg handler hos.
    Men jeg køber mine "R-Lipoic Acid 100 mg 90 Veg. Caps" i et EU-land og køber hjem til tre måneder af gangen, hvilket jeg mener skulle være lovligt.
  • Hej Brugernavn

    Jeg tror ikke, at vi behøver at være så bange for at skrive noget, der kan kritiseres for at være reklame, når vi udelukkende fortæller om, hvad vi selv gør og selv har gode erfaringer med.

    I alle de mange år, hvor jeg tog naturmedicinen perikon, har jeg troligt skrevet, at jeg købte apotekets mærke, Modigen. Ingen har nogen sinde beskyldt mig for at reklamere for apoteket eller for det firma, som producerer Modigen.

    Dér, hvor det er problematisk, er efter min mening, hvis den, der skriver, har en økonomisk interesse i det, f.eks. hvis vedkommende faktisk er ansat i – eller ejer − det firma, der sælger produktet, eller som vi nogle gange har set f.eks. tilbyder psykoterapi og linker til sin egen forretnings hjemmeside her på Netdoktor. Og så er der alle de reklamer for Viagra og lignende, som åbenbart bringes efter princippet: hellere en reklame, der irriterer folk til vanvid, end ingen reklame!

    Hvis vi er i tvivl, kan vi jo lige skrive, at det ikke er meningen at bringe reklame. Det har jeg gjort en del gange, hvor jeg har linket til avisartikler og produktinformation, der omtaler Rigshospitalets gode erfaringer med kosttilskuddet Q10. Jeg kunne ikke linke til avisartiklen uden også at komme til at vise den reklame for Q10, som var på samme side i avisen!

    Lige præcis hvad angår at købe kosttilskud i udlandet, er det altså ikke nemt at begå sig. Efter hvad jeg hører, bliver mange snydt, fordi de køber noget, der enten er farligt eller totalt uvirksomt, eller fordi pakkerne bliver konfiskeret i lufthavnen.

    For mange år siden købte jeg en del af et firma i Holland, men det var udelukkende, fordi jeg stolede på den kostvejleder, der havde anbefalet firmaet. Og pakkerne kom da også, uden at blive opsnappet af myndighederne.

    Sådan som jeg har forstået det, så kan myndighederne konfiskere produkter, der ikke er godkendt i Danmark. Alfa-liponsyre er – så vidt jeg ved − blevet godkendt i Danmark på et eller andet tidspunkt i 2012. Det er bare ærgerligt, hvis det produkt, der sælges i Danmark, ikke er tilstrækkeligt virksomt :-(

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Kære alle.

    Jeg vil forsøge at bringe nyt liv til denne tråd, med en opmuntrende nyhed jeg lige har læst om. Jeg sad den anden dag og blev helt forbløffet da jeg læste om, at mineralet Chrom skulle have indflydelse på blodsukkeret, hvilket er relevant for diabetikere og folk med hang til søde sager.

    “Et randomiseret, dobbelt-blindet og placebo-kontrolleret studie med 180 type 2-diabetikere, lavet af forskere fra USA og Kina, viste nogle lovende resultater, og blev derfor optaget i det anerkendte internationale tidsskrift 'Diabetes.'
    De deltagende fik enten placebo, 100 mikrogram eller 500 mikrogram chrom to gange om dagen. Alle fik besked på at tage deres medicin og fortsætte deres diæter og motionsniveau som før. Der blev taget blodprøver ved start, efter to måneder og efter fire måneder.
    Forskere kunne måle fald i blodsukkerniveauet hos de deltagere, der fik chrom, samt fald i insulinniveauet og kolesterolniveauet. Chrom bidrager ikke til, at kroppen producerer mere insulin, men forstærker i stedet insulinens effekt på kroppens celler, var forskernes konklusion. Det er på den måde, chrom hjælper ved diabetes 2 og højst sandsynligt også ved insulinresistens.”

    Oven i hatten har EU nu godkendt et naturligt og organisk chrompræparat, ChromoPrecise, som er op til 10 gange bedre optageligt end tidligere chrom-varianter.

    Ved at medvirke til at sikre et mere stabilt blodsukkerniveau kan chrom også være med til at forebygge den træthed, der følger med et pludseligt fald i blodsukkeret, der er typisk ved et svingende blodsukkerniveau, ligesom det forebygger sukkertrang, der som bekendt også er en bivirkning ved et ustabilt blodsukker.

    Jeg har læst en del om stoffet, og ved ikke med jer, men jeg synes sgu (undskyld bandeord) at det lyder lovende. Ser frem til flere undersøgelser der kan yderligere fastslå de positive effekter!

    http://www.naturli.dk/naturli-viden/beh ... -mineralet

    Mvh Martin
  • Når man googler under norske, tyske og amerikanske erfaringsreporter, så findes der en del som har haft god succes med Moringa træets produkter, som desværre ikke er kendt i Danmark.
    Min mor er startet med sin diabetes med Moringa for 2 måneder siden, men hun indtager ikke nok i doseringen- desværre.
    Jeg er kommet af med energimangel og smerter i knæet og min hest med astma.
    En lidt kan læses her - men der findes utællige forskingsprojekter etc. og masser af links

    http://naturell-shopping.dk/18-moringa-oleifera
  • Anthony William anbefaler i sin bog ”Den Medicinske Seer en række fødevarer som afgifter leveren, styrker binyrerne og understøtter bugspytkirtlen. Dette stabiliserer insulinet og blodsukkerniveruet.

    Han anbefaler bla rå bladselleri, spinat, spirer, papaya, grønkål, asparges, hindbær og portulak.

    Kilde:

    http://www.helseurt.com/diabetes-altern ... ndling-af/
  • kan vi stole dem butik optimist?
  • Jeg har haft diabetes 2 i 15 år-de 13 har jeg blindt fulgt anv. fra diabetes Amb.og det var ligesom en blind vej.Natur og læge midler kan hjælpe hvis det er det man har brug for- men for at sænke blodsukkeret må man nødvendigvis spise rigtigt i forhold ti dette og jeg har stor succes med at spise føde med lavt og langsomt virkende kulhydrater.Alle former for hjælp til at sænke bs er spild af penge hvis ikke der foretages en livsstils ændring.
Log in eller Registrér for at kommentere.