Hjem Hjerne og nervesystem Multipel sclerose

LUMBAL PUNKTUR - HJÆLP SMERTER

Redigeret 7 juni, 2016, 10:16 i Multipel sclerose
Hey derude. Jeg fik foretaget en lumbalpunktur for ca 5 uger siden, og har siden haft lændesmerter med udstråling til begge ben, lyske og hofte. Jeg har fået foretaget en MR scanning efter, som intet har vist. Er der nogen der har prøvet noget lignende? det føles som et kæmpe tryk i mine ben, føltes som om de er ved at eksplodere. Jeg er godt nok bekymret for at lægen har fucket mig helt op :( øv.
Det skal siges hun ikke fik væske ud, fordi jeg stoppede hende, det var det mest smertefulde jeg har oplevet.

Kommentarer

  • Åh, jeg bliver chokeret, når jeg læser dette. Desværre aner jeg ingen råd, men jeg ved det ikke er første gang det sker. En mand blev lammet i sine ben efterfølgende.
    Så læger må bestemt vide den slags.
    Det burde være en specialist, der tager den slags prøver. Jeg forstår ikke læger tager så let på dette.


    Jeg ved det gør ondt.
    Min bror fik taget en sådan prøve og han har aldrig oplevet værre smerte. Det skal dog lige siges lægen ikke lokalbedøvede først. Han sagde det var lige så slemt og at det ville gå meget hurtigt. Det gjorde det, men smerten var ubeskrivelig.


    citat

    Hvis nålen stikkes for langt ind, kan den komme til at beskadige de nervetråde, der udgår fra rygmarven. Desuden skal lægen være påpasselig med ikke at slippe bakterier med ind til rygmarvsvæsken.
    Her skrives om bedøvelse, men den mand jeg omtaler skulle "kun" have taget prøve.

    citat slut

    Så farlige prøver burde kun bruges i virkelige nødstilfælde. De fleste gange går det jo godt, men uerfarne læger skulle ikke tage den slags prøver uden opsyn.
    Det er vores liv, det handler om.

    https://scleroseforeningen.dk/netraadgi ... balpunktur

    Men sjældent ?? Her er fortalt om et tilfælde til, så det sker jo.

    Det er jo slemt for den det går ud over. Også den mand jeg har kendskab til, som efter at være rask pludselig skal sidde i kørestol.

    Måske akupuntur kunne hjælpe dig. Jeg ved af erfaring at der er virkning på forskellige ting.

    Jeg er så oprørt, fordi jeg ved hvordan det er at have smerter i benene. Jeg har det selv som om der er bundet noget stramt om fødderne og det går op i benene. Hjælp er der ikke at få og akupunktur er ikke billigt.
  • Det er så forfærdeligt, jeg sagde nej til den 2 gange fordi der ikke var stærke indikationer for at tage prøven, men lægen mente vi skulle gøre det for en sikkerhedsskyld, og hun fik mig overtalt ved at sige ''jeg kan ikke skade noget i din ryg''. Jeg er så ked af det og rasende. Jeg håber bare, at det er min krop der tager længere tid om at hele, men samtidig så er jeg er bange for, at det er permanent. Jeg forstår simpelthen ikke, at man tager lumbal punktur som om, at det er blod prøver. Liv kan blive ødelagt. :(
  • Ja, det håber jeg sandelig også, jeg har tænkt på dig flere gange.
  • Jeg håber også for dig det "kun" er en overgang. Den læge har sikkert ønsket at prøve for sin egen skyld. Hun har åbenbart stukket for dybt, når man læser om eventuelle bivirkninger.

    Søg oplysninger, tal med din læge. Jeg tænker på hvis du får behov for erstatning.

    Jeg vil aldrig mere uden videre tro på læger. Min forhenværende læge var skyld i jeg var ved at miste livet. Heldigvis har vi da rigtige læger også, så jeg er her endnu. Men det er bestemt ikke hans skyld.
  • Lumbal Punktur (læs Lumbal Tortur) burde forbydes. Det er vigtig at man lytter til sin intuition før man lytter til lægerne.

    Der findes 107 punkter på kroppen som man kalder marma punkter i østen. Hvis man opererer i sådan et punkt kan man invalideres. I visse former for kampsport kender man disse punkter. Lægerne kender intet til disse punkter.

    Du jeg var 18 år fik jeg akupunktur i hovedet af en læge som sikkert havde været på et weekend kursus eller to i Kina. Han stak nålene ind på må og få, der hvor jeg sagde at det gjorde ondt :-). Jeg skulle ligge med nålene i 20 m in. Han glemte mig tilsyneladende så efter 40 minutter gik jeg op for at finde lægen - med nåle strittende ud flere steder. Heldigvis tog jeg ikke skade af behandlingen - hvad jeg ved af.

    Jeg har stor respekt for kvalificerede akupunktører som har en langt uddannelse på flere år bag sig og som kender meridianbanerne.

    Konklution: Kvaksalvere findes også inden for det etablerede system - de kaldes bare noget andet. :-)


    Håber du får det godt.
Log in eller Registrér for at kommentere.