Hjem Hjerte og blod Hjerteproblemer

Mit hjerte stopper kortvarig

Redigeret 19 januar, 2016, 06:08 i Hjerteproblemer
Hej derude.

Jeg har de seneste 3 måneders tid døjet med mærkelige og bekymrende ting med mit hjerte. Lægerne siger (efter EKG test og holter apparat i 2 døgn), at mit hjerte ikke fejler noget, men det bekymrer mig stadig, eftersom det fortsætter og har gjort det i 3 måneder nu. Jeg oplever dagligt hjertebanken, dobbeltslag og at det slår slag over og pumper hårdere end normalt, men hvad der virkelig bekymrer mig er, at når jeg sommetider ligger ned og slapper af, så stopper hjertet kort (2-3 sekunder) lige pludselig, og det giver sådan et sus ned gennem hele kroppen. Jeg kan virkelig mærke, at systemet lukker ned; altså, at det stopper med at slå. Det er skræmmende, og jeg håber, at der er en eller flere derude, som kender til det og kan berolige mig eller gøre mig klogere på det. Jeg er 20 år gammel og har normal vægt, hvis det har nogen indflydelse.

Mvh,
Sebastian

Kommentarer

  • Hej Sebastian

    Når lægerne efter en grundig undersøgelse siger, at dit hjerte ikke fejler noget, så mener jeg godt, at du kan stole på, at det er rigtigt.

    Imidlertid har du jo stadig et problem, selv om der ikke er noget alvorligt i vejen. Og det, synes jeg godt, at lægerne kunne tale med dig om. Men det er vist den normale procedure, at folk overlades til selv at løse problemet.

    Det, du er udsat for, er sikkert såkaldte ekstrasystoler eller måske en form for hård hjertebanken eller kortvarig pause, som ikke er farlig. Og som jeg plejer at sige, så kan det godt være, at det er totalt ufarligt og ganske almindeligt, som lægerne siger, men det er alligevel s****irriterende!

    Hvis man kan finde nogle metoder til at dæmpe det, er det jo det bedste. Hvis jeg var dig, ville jeg bede lægen om at tage blodprøver til undersøgelse af, om du mangler vitaminer eller mineraler. Du skal vide, at visse mangeltilstande godt kan være forklaringen. Jeg havde i årevis problemer med hård hjertebanken og uroligt hjerte, og jeg fik også at vide, at der ikke var noget galt. Men det var der: Jeg havde alvorlig mangel på jern. Og jernmangel er netop kendt for at kunne give uroligt hjerte. Det er bare sådan, at der normalt ikke tjekkes for mangeltilstande ved hjerteproblemer.

    Nu går jeg ud fra, at du er en mand, når du underskriver dig med navnet Sebastian. Og det er især kvinder, der får jernmangel, på grund af menstruationen. Alligevel kan du godt have jernmangel, og der kan være andre mangeltilstande, der påvirker dit hjerte. Det siges, at tilskud af mineralet magnesium kan hjælpe på problemet, men det hjælper selvfølgelig bedst, hvis man i forvejen mangler det. Derfor er det bedst at blive tjekket for mangeltilstande. Men skulle det af en eller anden grund ikke lykkes for dig at blive tjekket, sker der ikke noget ved at tage tilskud af magnesium. Man kan ikke få for meget af det. Jern må man derimod ikke gå og tage, med mindre man mangler det.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Sebastian

    Ubehagelig historie - det er aldrig rart, når det er hjertet, der volder problemer. jeg skal skynde mig at sige, at jeg på ingen måde er læge eller hjerteekspert. Men for at opnå tryghed for, at der ikke er noget galt, vill jeg i dit tilfælde besøge en hjertespecialist. Ved ikke, om det er en hjertespecialist, du allerede har besøg.

    Jeg tvivler ikke på, at vores læger generelt er dygtige. Men lige meget hvordan man vender og drejer det, kan de ikke være eksperter i alt. Derfor ville jeg besøge en specialist.

    Jeg oplever selv jævnligt trykken for brystet, men det skulle i følge min læge ikke være noget alvorligt. Det bekymrer mig dog stadig, da der også er tendens til hjerter, der på den ene eller anden måde står af i familien. Jeg er selv i tyverne og lever ellers sundt.

    Noget der har givet mig lidt tryghed er, at jeg har anskaffet mig en hjertestarter. Ligesom en airbag håber man selvfølgelig ikke, at det kommer i brug - men er uheldet ude, kan det jo bogstaveligt talt redde liv - også andre end en selv. Selvfølgelig kræver det, at der er nogen til stede. De er ikke helt billige (se f.eks. www.sikkert-liv.dk/Webshop/Hjertestartere), men jeg købte min gennem Sikkert Liv sammen med instruktion, og det fortryder jeg ikke et sekund. Det giver en generel tryghed i hjemmet, ikke kun for mig, men også når vi har gæster.

    Men selvfølgelig skal du starte med et se på mulighederne for, hvordan symptomerne med de uregelmæssige hjerterytmer kan afhjælpes. Hjertestarteren er blot en generel ekstra tryghed til hjemmet eller arbejdet.

    Håber, noget af det kan hjælpe dig.

    De bedste hilsner.
  • Jeg gar det på sammen måde hvor min hjerte stopper i 1-2 sek også slå det igen 5-6 slag også stopper igen...jeg ska hos en hjerte specialist her i næste uge for at lave en EKG
  • Hej jeg har det påå sammen måde mit hjerte hopper slag over.den slå 123 også pause 123 pause 123 paue sådan bliver den ved i ind til jeg rejser mig op og få pulsen op ellers så vare det i ca 10 minutter sådan .jeg får en mærkelig føelse i kroppen når det sker ..det bekymrer mig selv om jeg har vært til en hjertespecialist...
  • Hej Sebastian.

    Er en ung fyr på 18, som oplever det samme... Det kommer mest når jeg skal sove, hvor pulsen kommer utrolig langt ned, så "stopper" hjertet kortvarigt, hvor der kommer et "sus" igennem kroppen...
    Man er bange for det går i stå hvergang, selvom man får afvide det er ufarligt.
    Ville bare høre om dit er gået ovre, eller man har kunne gøre noget så det stopper.
    Eller blive afklareret på om det er ufarligt eller hvad det egentlig er:)
    PLZZZ HJÆLP OG SVAR, det er pisse ubehageligt!!!
  • Mit hjerte opfører sig som Sebastians. Lægen mener ikke, at der er noget i vejen, som jeg skal bekymre mig om. Hvilepulsen er 40-42. Jeg er 69 år og mand.
Log in eller Registrér for at kommentere.