Hjem Kvinder Åben debat for kvinder

Kan ikke holde det ud mere :(

Hej med jer,

(jeg har også sendt dette spørgsmål til lægen herinde, men måske nogle af jer herinde, kunne kende mit problem og vidste noget)

jeg skriver her, i håb om I kan hjælpe mig, da jeg er ved at blive skør.

Jeg har så længe jeg kan huske, i hvert fald 5-6-7 år tilbage, haft voldsom udflåd og ofte relateret med kløe omkring kønsdelene og på kønshårene. Ofte kløe så slemt, at jeg bliver meget, meget rød efter, da jeg klør og klør og klør. Det eneste der så kan afhjælpe en smule, er et bad.
Jeg har været ved lægen mange, mange gange, og en gang imellem har det været svamp, og andre gange har de ikke kunne finde noget. Oftest får jeg at vide, at: "nogle har mere udflåd end andre", og det er bare ikke et svar jeg kan acceptere, da det ødelægger så meget for mig i hverdagen :( Nogle gange er det så slemt, at jeg må gå med tampon, men ellers er det i hvert fald som minimum trusseindlæg HVER dag, ellers går jeg med trusser der er våde og ulækre hver dag. Det lugter ikke meget grimt, men det er lidt forskelligt, og kan variere. Farven er som regel hvidlig/gulligt.
Jeg var sidste år ved en gynækolog, og han fandt betændelse på livmoderhinden, som han mente var det der generede mig. Kan så konstatere nu, at det IKKE er blevet bedre :(
Det holder mig tilbage i forhold til sex med min kæreste, da jeg føler mig ulækker, det klistrer, og er ofte også øm indeni :(
Jeg er ved at gå ud af mit gode skind, og håber virkelig der kan gøres noget. Jeg kan ikke holde det ud mere, og ville ønske jeg bare en gang imellem kunne gå med trusser, UDEN at jeg skal gå og kunne mærke det løber.
Kan det virkelig passe jeg bare skal leve med det, som min læge siger, nu han har givet op? :(

Kristina.

Kommentarer

  • Min umiddelbare tanke falder på de tamponer og trusseindlæg. Begge dele er jo designet til at suge væske – og de kan jo ikke selv finde ud af, om det ”god” eller ”dårlig” væske, de suger det hele. Når der bliver suget tørt hele tiden, fortæller det jo kroppen, at der ikke produceres nok, hvorfor den svarer igen ved at producere endnu mere – og så er du inde i den onde cirkel.

    Jeg foreslår, at du bruger nogle bomuldsstrusser, som kan koges – i hvert fald mindst får 60 gr., og at du naturligvis bruger noget helt neutralt vaskemiddel, uden alt muligt ”stads” i. Undlad også skyllemiddel.

    Som ekstra indlæg kan du bruge måske et gammel lagen, eller nogle klude, gamle håndklæder el.lign. nogle (også i bomuld) som du har klippet i passende størrelser – og naturligvis stadig vasker på samme måde som trusserne, hvis ikke du har så meget stof, at du kan smide det ud efter hvert brug. I øvrigt – hvis ikke du har stoffer liggende, som du vil bruge, kan du med fordel gå ned i en genbrugsforretning og for næsten ingen penge købe det – husk dog, at det skal vaskes før brug.

    Jeg tror det hele handler om, at dine ædlere dele har brug for at få ro, hvorfor du måske også skal tænke på, at du ikke bør gå i alt for stramt undertøj/bukser – og selvfølgelig sørge for at være varmt klædt på - på de dele.
  • Jeg tænker på mon membrasin også kunne hjælpe i dette tilfælde. De kan købes hos matas. Der kan intet ske ved at prøve, de skal bruges en måned eller to for se om de hjælper.

    Men lyt til rådet fra lotte123, for det er godt.
  • Ja, jeg kan også anbefale Membrasin - altså ved siden af det med bomuld. Sjovt nok så aner hverken læge eller apotek hvad Membrasin er, men det er altså et naturmiddel som også jeg har og har haft stor glæde af.

    Og - så slog det mig lige: Du bør heller ikke vaske dig med sæbe der nede - overhovedet, da det også udtørrer og derved "sender besked" om at få tilført mere væske.

    Vask dig med rent vand - og kun det.

    Jeg vil tro du vil mærke en bedring i løbet af få uger.

    Jeg vil sætte stor pris på det, hvis du vil melde tilbage om f.eks. en måneds tid.
  • Hej begge 2,
    Tak for jeres svar.

    Jeg har LÆNGE haft problemerne, også længe inden jeg begyndte at bruge tampon og trusseindlæg. Det er først for nylig at jeg er begyndt at gå med det, da jeg simpelthen ikke længere kan holde det ud :(
    Derudover vasker jeg mig ALDRIG med sæbe dernede, kun vand. Har jeg altid fået at vide jeg ikke må med sæbe - helt fra barnsben.

    Jeg har svært ved at tro det er noget dee relaterer til de ting I nævner, jeg kan mærke der er noget galt, noget "dybere". Kender I det? At man bare VED at der er noget galt?
  • Tænker at de andres råd måske kan mildne symptomerne bare lidt, så de er sikkert værd at følge...
    Men det vigtigste er selvfølgelig at finde årsagen.
    Tænker på om du er blevet undersøgt for endometriose?
    Min svigerinde er blevet opereret for det flere gange, jeg ved godt at det sidder inden i. Men dine symptomer minder alligevel meget om dine...
  • Rose36,

    jeg har læst lidt rundt omkring om det nu, og tror jeg vil nævne det for min læge. Jeg har desuden også fået en abort vha. udskrabning for en del år tilbage (kirurgisk), og kan læse mig frem til, at problemerne også kan stamme fra sådan noget? Og nu jeg tænker over det, KAN det egentlig godt have generet mig fra omkring det tidspunkt.
  • Ja, der er jo desværre et hav af muligheder for hvad det kan være!
    Jeg kan i hvert fald godt forstå din frustration over ikke at vide det.
    Håber du finder ud af det, ellers må du skrive igen, så må vi have gang i en større eftersøgning til årsagen:-)
    mange knus fra rose
  • Bruger du p piller? De kan være årsagen.
  • Årh ha, hvor jeg dog føler med dig :( Kan se at dit indlæg er nogle måneder gammelt, og ved ikke om du er kommet tætter på en løsning der har afhjulpet dine gener. Men vil lige dele mit forløb med dig.

    Jeg har de sidste 10 år døjet med svie og kraftig kløe i skeden (både ind- og udvendig. Jeg har gået til en hav af læger, gynækologer og på landets sygehuser, og fik gang på gang diagnosen candida. De sidste 2,5 år har det været kronisk, med øget eller ingen udflåd, virkelig slem rødligt udslæt og meget slem kløe og brændende slimhinder udvendigt. Jeg fik anbefalet en dygtig gynækolog på Sjælland som jeg tog kontakt til, som allerede på få måneder har lindret mine symptomer mærkant.

    For det første vil jeg råde dig til at blive henvist til en gynækolog eller til en af landets vulva klinikker, og få taget en biopsi. Med så kraftige gener som du har, tænker jeg både det kan være en hudlidelse i form af blandt andet lichen, psoriasis, allergi eller eksem.

    Endvidere lydder det som om du har en ubalance i skeden i og med du siger du har så meget udflåd. Det er det lægerne kalder bakterial vagiose.

    Ifølge min gynækolog skyldes gentagende svamp en ubehandlet skedekatar, som skal behandler med Flagyl (vaginalt) i 7 dage ved sengetid. Efter endt behandling skal man have oprette den naturlige flora i skeden igen.

    Man skal tag en canesten (engangdosis). Canesten er det eneste svampemiddel der også indeholder mælkesyrebakterier. Efterfølgende tager man mælkesyrebakterier vaginalt i 10-14 dage af mærket gynolak eller lady balance som er de bedste på marked.

    Min biopsi viste ingen tegn på nogen hudlidelser og heller IKKE candida. Men slem eksem det er vi slet ikke i tvivl om jeg havde.

    Jeg er igang med den overstående behandling med gynolak mælkesyrebakterier for at få opbygget min naturlige balance, plus jeg er igang med en behandling med Betnovat salve imod min kraftig kløe.

    Jeg har ikke haft nogen tegn på kløe overhovedet udenpå, og mine gener er mindske markant indvendig efter brug af gynolak.

    Jeg ved ikke om du har nogen gener fra din mave/tarmkanal, i form af oppustelse, dårlig mave og smerter ?

    Jeg er blevet sendt på sygehuset da min læge har fundet tegn i mine blodprøver, at jeg har store tegn på glutenallergi. Og nu begynder klokkerne for alvor at ringe for de fagfolk der har behandlet mig de sidste par år. De mener at mine gener i underlivet hænger sammen med min glutenallergi. For når man først er allergisk et sted, skaber det ubalance og gener et andet sted i kroppen, såsom slimhinderne og huden.

    Undskyld mit lange indlæg, håber så meget på du snart kommer i bedring :)
  • Tåler man ikke gær kan man også få klø, ømhed i skeden, øget udflåd som minder meget om svamp. Der er ikke mange der ved det for man tænker ikke lige på gær kan give allergi, det har intet med candida at gøre. Der er gær i alle slags brød man spiser stort set gær dagligt.
Log in eller Registrér for at kommentere.