Hjem Lever, nyrer og urinveje Inkontinens

Søger andre med inkontinens som ER blevet hjulpet eller EJ

tinem7tinem7
Redigeret 4 marts, 2016, 10:34 i Inkontinens
Jeg har valgt at lægge min inkontinens problematik online http://tinemuller.dk/findtoilet/inkontinens/, så jeg har denne info samlet og hører MEGET gerne fra andre med lignende problemer.

Og så har jeg overvejet at oprette en Facebook gruppe, hvor VI med problemerne kan skrive sammen og støtte hinanden, da det i høj grad mangler, men nærmere kan læses på den side jeg henviser til.

Mvh
Tine Müller
«1

Kommentarer

  • Jeg tror heller ikke på knibeøvelser mere. Jeg valgte en fagperson, for at være sikker på jeg gjorde øvelserne korrekt. Jeg skulle knibe 40 gange om dagen, hvilket gjorde problemet meget større. Gik derefter ned til 20 gange og jeg var tilbage, hvor jeg begyndte og så skete der ikke mere.

    De knibeøvelser er alt for opreklameret. Dem har jeg opgivet efter et år med daglige øvelser.

    Mit problem begyndte da min daværende læge ville have jeg skulle tage kolesterolmedicin. Jeg fik meget ondt i musklerne i benene. Da jeg stoppede med den medicin ophørte det forbistrede problem. Men lægen mente jeg skulle prøve igen. Det gav samme resultat. Og igen, jeg tænkte, nåe ja, det stopper vel igen, hvis jeg ikke tager medicinen.

    Men tredie og sidste gang ophørte det ikke. Måske jeg har været lige på "vippen", men kolesterolmedicinen gjorde udslaget. Men den slags taler man ikke om. Kolesterolmedicin er "guds velsignelse til menneskeheden."


    Man føler sig alene og ved ikke rigtig hvad man skal gøre. Der skrives altid som om man bare skal knibe, så løser det sig. Gu gør det ikke nikke nej.

    Det ville da være rart at samtale med andre, for jeg tror vi er mange om det problem, som man næsten ikke tør omtale.

    Der skrives intet om knibeøvelser kun hjælper på måske 60 til 70 %. Hvad gør vi andre. Jeg kunne tænke mig at blive opereret, men tør jeg ikke rigtigt af frygt for der kommer andre ubehageligheder.
    Man mangler en ordentlig vejledning, men det får vi ikke selv om problemet er stort.
  • Jeg har ikke selv problemer med at holde på vandet, men persille jeg synes da det er flot med 60-70% kan klare sig med øvelser.
    Øvelser kan jo også udføres forkert (ikke dermed sagt at du har gjort det forkert).
    Øvelser er vel bedre end medicin og operation.
  • Øvelser er vel bedre end medicin og operation.

    Jo, familiefar, men når øvelserne ikke hjælper, hvad gør man så.
  • tinem7, nu har jeg hørt hele din tale. Du er rigtig dygtig og sjov og hvor har du ret. Man sørger for at vide, hvor der er toiletter, når man går i byen.
    Jeg læste København stank om morgenen, det tror da pokker, der er ingen toiletter.
    Jeg opdagede et toilet og styrtede derhen. Men ak og ve, de havde lukket et kvarter før tid. Så var jeg lige vidt.
    Det ville være dejligt med et forum, hvor vi kunne snakke sammen.

    Jeg forstår ikke Danmark er så fattig på toiletter, for det er jo noget alle skal. Det kan jo ikke ties ihjel. Jeg har stået inde på København hovedbanegård og ikke anet hvordan jeg skulle komme ind på deres toilet. Det er så avanceret at man skal være specialist i teknik for at få lov til at benytte det.
  • @persille1 Alletiders at du har læst min info samt set video. Jeg opdaterer jævnligt min info http://tinemuller.dk/findtoilet/inkontinens/.

    Hvad med mit forslag til Facebook gruppe fremhævet afsnit med rødt? Hvilken ville I foretrække og tror I det vil blive brugt?

    60-70% nævner du, men hvor er disse data fra og kan man regne med dem? Og jeg tror KUN det er folk med STRESS kontinens der har glæde af disse, hvad jeg også har erfaring af at fagfolk også mener. Der nævnes tit så mange forskellige undersøgelser i % eller tusinde, men hvordan kan vi vide at disse passer? Som jeg nævner på min opdaterede side så tror jeg ikke os kvinder der er gået i overgangsalderen og lider af URGE overhovedet kan blive helbredt, og ville foretrække at nogle fagfolk havde mod på klart at melde dette ud, så vi ikke skal gå og føle os "anderledes" end alle de andre og bruge tid og energi på medicin samt knibeøvelser m.m. som ikke virker. :-(
  • tinem7 , jeg ville nok foretrække en lukket facebook gruppe. Om den vil blive brugt ved jeg ikke, men mon ikke nogle vil overvinde sig selv, som jeg er begyndt på at gøre. Det bedste ville være, hvis man kunne være anonym, men det er vel vanskeligt.
    Det ville være skønt at få viden og erfaring fra andre.

    De 60 til 70 % fik jeg at vide af fysioterapeuten med specialet. Det var da jeg sagde, jeg ikke havde nogen gavn af øvelserne.
    Jeg kneb rigtigt, det blev både målt o.s.v. Jeg har “kun” stress inkontinens og det var det der blev omtalt med de 60 til 70 %, mener jeg. Men er nu blevet usikker på det. Jeg tænkte ikke på URGE.
    Jeg startede i den forventning om jeg ville blive helbredt. Så jeg blev meget skuffet, da det viste sig der ingen virkning var.

    Jeg giver dig ret, bare nogle fagfolk ville melde klart ud i stedet for man altid hører bare knib, bare knib. Det passer simpelthen ikke, det hjælper ikke altid. Heller ikke for dem med stress inkontinens.

    På Tenas annonceside skrives der man ikke kan træne for meget. Det kan jeg blive vred over, for det passer jo ikke. Da jeg trænede 40 gange om dagen skal jeg lige love for jeg fik noget af et problem. Heldigvis forsvandt det igen, da jeg trænede mindre. Jeg tror simpelthen ikke mere på knibeøvelser.


    Hvordan mon kvinder klarede sig i gamle dage, hurra for Tena, jeg tør ikke tage i byen uden Tena. Måske måtte de blive hjemme. Toiletterne er der langt imellem og jeg tror mange mangler dem, for hvorfor skulle man ellers blive afvist alle vegne. De har vel et rend af mennesker.


    Jeg har desværre ingen dyr telefon, æv, den er for dyr..
    En dag stod vi i en fremmed by, vi "skulle" begge to. Jeg fandt dog et toilet, men døren var låst. Sikken en "service" for turister og kunder. !!!

    ps.
    Og nu jeg skriver dette kommer jeg til at tænke på en anden by, hvor også det offentlige toilet var aflåst.
    Hvad bilder politikerne sig ind. Gid de alle ville få problemet, så kan de mærke på deres egen krop, hvordan det er.
  • Jeg fik som 45 problemer med at holde mig, når jeg hoppede dansede, eller bare skulle på toilet. Jeg lavede knibeøvelser med det hjalp ikke. Min mor har lidt meget af problemet i mange år, og brugt Tenna i mange år.
    Så startede jeg tilfældigvis til Aerrobic, og vi brugte 20 min hver uge på mave balder lår træning til sidst. Det har hjulpet mig af med problmet, for nu er mine mavemuskler blevet styrket, det hjælper jo ikke at lave knibeøvelser, hvis ikke mavemuskler har styrke til at holde blære med mere på plads, så det bare hænger ned.
    Det har nu holdt i 12 år, i dag styrker jeg mine mavemuskler ved at bruge hula hop ring 20 min i ugen. Gerne når jeg hører Mads og Monopolet lørdag formiddag. Jeg kan jo ikke tørre støv af i flere timer.
    Så prøv dette. Jeg kunne godt tænke mig at høre om andre også oplever samme positive udvikling.
  • Lang tid siden jeg sidst skrev i denne tråd. Har været til forskellige undersøgelser på Herlev hospital og skal til samtale i det nye år, fordi jeg er blevet tilbudt behandling med Botox og er spændt på om dette kan kurere min inkontinens som bare er blevet værre og værre de sidste par år Skal nok vende tilbage med nyt.
    Har opdateret info på http://tinemuller.dk/findtoilet/inkontinens/, hvor jeg også linker til en lukket Facebook gruppe for både mænd og kvinder med inkontinens samt til FindToilet apps m.m.
  • En lukket facebookside, der hedder : "Voksne med inkontinensproblemer". Den findes ikke, så vidt jeg kan se.
  • Hvis du scroller ned i bunden af http://tinemuller.dk/findtoilet/inkontinens/ så står info om gruppen samt link til annonce for denne gruppe fremhævet med rødt.
Log in eller Registrér for at kommentere.