Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Voldsom smerte ved vandladning efter seksuelle debut

Redigeret 7 juli, 2015, 10:14 i Åben debat for kvinder
Hej alle sammen.
Jeg er en pige på 15 (snart 16) år, som lige har været på festival. Under festivalen har jeg drukket igennem og haft mit seksuelle debut med en fyr, som jeg mødte der. Vi brugte beskyttelse.
Det startede med en svien ved skeden. Her et par dage efter gør det ondt, når jeg tisser og voldsomt ondt lige efter vandladningen. Derudover skal jeg hele tiden tisse og kan næsten ikke holde mig, men så når jeg tisser, kommer der kun et par dråber.
Jeg prøvede at stikke en finger op for at mærke, og der var blod på, da jeg trak den ud. Min menstruation starter snart, så jeg tænkte, at det kunne være det.

Jeg burde nok henvende mig til en læge, men så ville mine forældre finde ud af, at jeg ikke er jomfru mere. De er meget dømmende mht. ens første gang. De mener, at man skal være kærester for at have sex.
Det skal lige siges, at jeg overhovedet ikke fortryder det. Han var virkelig sød og blid, og jeg følte, at var det rigtige at gøre.

Jeg tænker, at det kunne have noget at gøre med alkoholen?

Jeg håber, nogen ved noget om det, eller har prøvet noget lignende

Hilsen en lidt desperat pige:)

Kommentarer

  • Indstillinger
    Det er blærebetændelse, tag til lægen, trænebær skulle også være god mod blærebændelse.
  • Indstillinger
    Tranebær fjerner IKKE en blærebetændelse. Du bliver nød til at gå til lægen. Ellers kan det blive meget slemt.
    Du skal ikke være nervøs for undersøgelsen, for det er en urinprøve der bliver testet.
    Jeg kan fortælle dig man kan få blærebetændelse uden at have haft samleje. Så du behøver ikke at være nervøs af den grund.

    Men hvor jeg forstår dine forældre, at drikke igennem som kun 15 årig. Det synes jeg bestemt heller ikke om. Men naturligvis det kommer ikke mig ved. Det var bare ikke min datter, der fik lov til den slags.

    Gå nu til lægen, det er virkelig nødvendigt. Hvis ikke du vil ligge i sengen med feber og meget stærke smerter. Betændelsen kan brede sig til nyrerne. Og så bliver det ikke sjovt.
  • Indstillinger
    Jeg kommer fra en familie og en by, hvor man starter tidligt med at drikke, så mine forældre har ikke noget i mod det. Det er bare samlejet. Hvis man kontakter lægen, er det så deres pligt, at fortælle ens forældre det?
  • Indstillinger
    Mit umiddelbare gæt hedder også blærebetændelse - og det kan man altså sagtens få uden at have seksuelt samkvem.

    Og - lægen har altså tavshedspligt - også overfor dine forældre.

    Men helt ærligt - hvis dine forældre synes, det er i orden, at du bare drikker igennem, så er det noget aparte, at de samtidig forbyder dig at have sex. Nu er det - efter det du fortæller - gået pænt, stille og rart, men det er ikke ualmindeligt, at når man drikker hjernen ud, så kan der sagtens ske ting, man ikke ville gøre i ædru tilstand.

    Så - måske du skal få en snak med dine forældre omkring det emne - evt bare generelt, for et eller andet sted er det altså langt, langt farligere at drikke sig fra sans og samling, end det er at have sex.

    Men - få undersøgt for blærebetændelse, hvilket du altså sagtens kan tale med dine forældre om, så du hurtigst muligt kan komme i behandling.
Log in eller Registrér for at kommentere.