Hjem Ældre Åben debat for ældre

Problemer efter start med hjertemedicin

Redigeret 15 maj, 2015, 03:54 i Åben debat for ældre
Jeg er mand, 70 år, vægt 70 kg, ikke-ryger, har altid været meget aktiv: Cykler og går meget i hverdagen, svømmer og løber regelmæssigt. Spiser varieret og sundt.
For ca 4 måneder siden fik jeg nogle føleforstyrrelser i min højre kropshalvdel. På sygehuset konstaterede de, at der havde været ansats til en blodprop i hjernen. En scanning viste, at jeg tidligere havde haft et antal små blodpropper.
De konstaterede også, at mit blodtryk var alt for højt og at mit kolesteroltal var rigelig højt.
Jeg blev straks sat i behandling med Blodfortynder (Cloriocard), Blodtrykssænkende (Amlodipin) og kolesterolsænkende (Atorvastatin).
Min hjerterytme var helt OK.

Jeg gik i gang med medicinen og fortsatte mit aktive liv uden problemer,
men en 3 måneders kontrol ved lægen viste, at kolesteroltallet var ok, men at blodtrykket stadig var rigelig højt. Han ordinerede mig yderligere et let vanddrivende middel (Centyl).

Her i den seneste tid har jeg oplevet stigende problemer med åndenød, svimmelhed og ondt i bryst og mellemgulv.
Det opstår typisk, når jeg går rask afsted fx i kuperet terræn efter en halv times tid. Jeg kan stadig godt løbe, men løbeturene er oftest kun på 30-45 min.
Svimmelheden har de seneste dage ligget latent og vanskeliggjort min morgengymnastik samt givet kvalme og ubehag.

Jeg tænker på, om det kan være en bivirkning af medicinen.
Jeg tænker på, om det kan være en forsnævring af kranspulsåren.
Jeg tænker også om det bare kan være en forårsforkølelse af en slags.
Jeg har prøvet at tylle mængder af vand i mig.

Jeg har nævnt det med åndenød for min læge, men han slog det hen.

Nogen der har et svar og en mulig kur?

Kommentarer

  • Jeg kan fortælle, jeg har døjet virkelig meget med bivirkninger af blodtryksmedicin.
    Kolesterolmedicin kan jeg slet ikke tåle. En del læger skriver jo også er man ældre gør den alligevel ingen gavn. Du skriver ikke noget om, hvor højt dit kolesteroltal er.
    Nogle læger vil jo have det så langt ned at det nærmest er ikke eksisterende. Og det er dog livsnødvendigt. Min læge sagde det var fint, hvis det lå på ca 5 til 6. Jeg har fået en virkelig god læge nu, det er jeg glad for.

    Økologisk Æbleeddike, en skefuld tre gange daglig i et glas vand sænker kolesteroltallet, sagde min læge. Han ved, jeg IKKE vil have kolesterolmedicin. Jeg tager æbleeddike og det er fuldkommen rigtigt, det virker. Flere er begyndt at bruge det råd.

    Min bror har fået sukkersyge ( diabetes ) og den er blevet alvorlig nu. En af de bivirkninger der kan være. Om det så er grunden er svært at vide.
    I meget lang tid troede min bror, som har dårligt hjerte, at det var hjertet der lavede kvaler, men det var kolesterolmedicinen, som gav ham smerter. Han tør ikke stoppe med den medicin, som jeg har gjort. Lægen har dog fundet noget som er knapt så slemt.

    Min veninde tog kolesterolmedicin i mange år. Hun fik alle de bivirkninger som læge Uffe Ravnskov fortæller om. Bl.a sukkersyge. Hun døde af blodpropper alligevel.

    http://www.bog-mystik.dk/hvorfor-et-hoj ... cgodKW4AOQ


    Centyl, lægen skal holde øje med blodet. Det gjorde min daværende ikke, med det resultat jeg blev meget syg og indlagt på sygehuset. Der skal bare tages en blodprøve hvert halve år, så man er sikker på man tåler den medicin. Jeg tåler den ikke.

    Og så har vi amlodipin, det får jeg også. En af bivirkningerne kan være åndenød. Vi slipper sikkert ikke helt for bivirkninger ved noget medicin. Det er jo noget unaturligt at fylde i kroppen.
    Jeg blev syg og efterhånden blev jeg meget syg. Lægen var ligeglad. Til sidst blødte jeg på min hovedpude om natten og havde smerter i brystkassen. I en anden debat skrev en det kunne være min medicin. Man får udleveret kopimedicin og der var et stof i, jeg ikke kunne tåle. Så måtte jeg til at undersøge hvilke hjælpesstoffer der var i kopimedicin og hvad der var i den originale medicin.

    Den originale medicin havde jeg fået i flere år og jeg havde ikke mærket nogen ubehageligheder. Men efter jeg fik kopimedicin gik det galt.
    Først købte jeg så i dyre domme den originale medicin og blødte ikke mere. Smerterne i brystkassen tog kun langsomt af. Jeg fandt en kopimedicin, som jeg holder mig til. Amlodipin Krka. Den indeholder et andet hjælpestof end så meget af det andet kopimedicin. Så den køber jeg hver gang. Måske kan den være en smule dyrere end den billigste medicin, men ikke så meget.

    En her på debatten fortalte mig at hjælpestoffet i flere af de andre kopier gik direkte i blodbanen, men ikke hjælpestoffet i Amlodipin Krka. Det går langsommere ud i blodbanen. Det er det samme stof som i den originale medicin. Det kunne leveren bedre klare. Når man bliver ældre tåler man mindre godt medicin.

    Mine smerter i brystkassen forsvandt langsomt. Den stærke åndenød forsvandt. Lidt er der, men ikke meget. Måske har du også svært ved det hjælpestof i amlodipin. Det er så forskelligt fra menneske til menneske, så man må prøve sig frem. I fremtiden bliver der sikkert ordineret medicin til det enkelte menneske, men det kan de jo ikke endnu.

    Blodtryksmedicinen tør jeg dog ikke droppe. Jeg tror det er farligt, hvis blodtrykket er meget højt. Min mor fik hjerneblødning af det høje tryk. Desværre fik hun medicin for sent. Så hun sad i kørestol i næsten 20 år. Hendes hjerte var også blevet for stort af det høje tryk. Kolesterolmedicin var ikke på mode, så det fik hun ikke. Hun blev dog 88 år , men døde af smertestillende medicin, som hun fik en maveblødning af. Hun troede fuldt og fast på lægen, som ikke førte tilskrækkeligt opsyn med hende.
    Hun fik jo ondt i bagdelen af at sidde. Men lægen burde jo vide, der skal passes på med den slags smertestillende medicin. Der findes jo andre slags.


    Du skal også tænke på vi bliver jo ikke yngre, efterhånden kan man klare knapt så meget.




    CITAT

    Jeg har set lidt på indholdsstofferne -mesilat som du ikke kan tåle, og besylat som åbenbart går godt. Og så har jeg kigget på amlodipin som jo er det aktive stof i din medicin -en klasse II calcium-antagonist. Der var flere interessante ting, men husk dette her er kun hvad jeg tænker om det.

    Helt overordnet så er besylate og mesylate (jeg skriver den engelske form for her får du flest brugbare hits på Google) kemiske salte, der bindes til amlodipin-molekylet for at amlodipin kan optages via tarmen. Vores tarmvæg er nemlig designet til at optage salte men ikke underligheder som amlopidin. Derfor bruger man et salt som bærermolekyle.

    Mesylate-salt er en svovlester-forbindelse og er fuldstændigt og hurtigt vandopløseligt, ligesom amlopidin-molekylet er. Det optages derfor meget hurtigt og fuldstændigt gennem tarmvæggen.

    Besylate indeholder en benzenring (ja, ligesom benzin men bare rolig det gør den ikke til det samme som benzin) sammen med en svovlforbindelse, altså en organisk (benzen-delen) svovlsyre. Du husker måske svagt fra kemitimerne, at svovlsyre kan blandes med vand, dvs er opløseligt i vand, mens benzin ikke er. Det betyder at besylate både kan opløse sig i vand OG kroppens fedtvæv. Det betyder også at vejen fra tarmen til blodbanen sandsynligvis er lidt langsommere end for mesylate. Og at din besylate-bundne amlopidin kan bindes i dit fedtvæv så du får en mere ensartet frigivelse af stoffet mellem to tabletter -i modsætning til mesylate-bunden amlopidin der suser direkte ind i blodbanen.

    Håber du er med i denne her biokemi-time endnu :-)

    Du skriver, at du blødte på hovedpuden da du fik mesylate-bundet amlodipin. Du har måske her på siderne mødt nogle der skriver at de er "slow-metabolizers", altså at de pga. deres gener nedbryder bestemte typer medicin langsommere end normalt. Noget kunne godt tyde på at du har svært ved at nedbryde større mængder amlodipin. For en af de sjældnere bivirkninger, og den slags er ALTID relateret til dosis, er lige præcis at man holder op med at danne blodplader -dvs så begynder man at bløde ud af næsen! Når du så får en pille hvor frigivelsen er lidt langsommere, går det fint.

    Amlodipin bliver nedbrudt i leveren af et bestemt enzym der hedder CYP 3A4. Det er det leverensym vi har mest af, og bruges til det meste. Men særligt:

    Perikon
    Grapejuice
    + en lang række lægemidler

    Så du skal nok holde igen med perikon og grapefrugter, og sige til dine læger at du ikke må få medicin der nedbrydes via CYP 3A4 UDEN at de så nedætter din Amlodipindosis.

    Krka's amlodipin indeholder som du selv skriver besylate, som du har erfaring med du kan tåle. Du kan få et overblik over besylate-synonymer her:

    http://www.drugbank.ca/drugs/DB00381


    Men udover amlodipin + et salt indeholder tabletter også tablethjælpestoffer. Og her er man på Herrens mark for de er nemlig hemmelige og varierer producenterne imellem. Det er før set at folk har haft problemer med tablethjælpestofferne. Så det bedste du kan gøre er at tage en dyb indånding og så prøve. Du ved jo hvad du skal mærke efter og at du kan stole på hvad din krop siger. Og så må du slå i bordet. Ovenstående lille farmakologi-foredrag kan også gøre underværker overfor en krakilsk læge.

    Håber dette kunne hjælpe, ellers er du velkommen til at spørge igen.
  • Hej Hnd

    Det må være en ubehagelig situation for dig – du, som har gjort så meget for at motionere og holde dig sund. Men jeg er sikker på, at din medicinering kan justeres, så den passer bedre til en så aktiv person.

    Jeg får selv blodtryksmedicin og blodpropforebyggende medicin, men ikke kolesterolsænkende medicin. Jeg har engang for mange år siden fået blodtryksmedicin af den type, som Amlodipin tilhører, altså de såkaldte calcium-kanal-blokkere. Det gav mig bivirkninger i form af alt for voldsomme hjerteslag og en generende ansigtsrødme.

    Du kan jo selv prøve at læse om Amlodipins bivirkninger og se, om det lyder sandsynligt, at det kan være Amlodipin, der er årsag til dine problemer.

    Cloricard kender jeg ikke. Jeg kan læse mig til, at det har en anden virkningsmekanisme, end det blodpropforebyggende middel, jeg får (Marevan).

    Centyl fik jeg i mange år, og det skulle være relativt harmløst – når man vel at mærke sørger for at få taget blodprøver med regelmæssige mellemrum, som Persille skriver. Det er vigtigt at holde øje med de såkaldte væsketal, hvor det især kan være betænkeligt, hvis niveauet af kalium i blodet bliver for lavt.

    Men så er der den kolesterolsænkende medicin. Hvis det er nødvendigt, at du tager det, så vil jeg råde dig til at tage kosttilskuddet Q10 også.

    Og nu kan det jo være, at du aldrig har hørt om Q10 før. Men det er altså et vitaminlignende stof, der findes i kroppen i forvejen, men organismens evne til at danne det aftager med alderen. Q 10 spiller en stor rolle for cellernes energiproduktion, så derfor er dette stof meget nødvendigt for musklerne, og da hjertet er en muskel, har det også behov for Q10, for at man kan bevare hjertets sundhed og være aktiv.

    Men sagen er altså, at kolesterolsænkende medicin uddriver Q 10 af kroppen! Og det er ikke så smart. Jeg kan egentlig ikke forstå, at læger ikke automatisk anbefaler Q10 til folk, der tager kolesterolsænkende medicin. Men jeg ved godt, at det ikke er almindeligt.

    Her kan du læse om problematikken:

    http://www.naturli.dk/artikel/derfor-go ... icin-ondt/

    Jeg har blot taget en tilfældig henvisning og ikke læst det hele. Du vil måske indvende, at artiklen taler mest om muskelsmerter, og at du har andre problemer end muskelsmerter, selv om du dog har smerter i brystet. Men jeg vil alligevel mene, at du kan have stor gavn af at tage Q10.

    Hvis jeg var dig, ville jeg købe Q10 i en helsekost eller hos Matas. Køb den bedste kvalitet. Tag helst 200 mg dagligt. Det er desværre ret dyrt, men jeg er overbevist om, at det vil hjælpe dig.

    Når du så har taget Q10 et stykke tid, så kan du vurdere, om der er andre ting ved din medicinering, der skal justeres.

    Måske får du lyst til at rådføre dig med lægen, inden du begynder at tage Q10. Du vil da opleve, at lægen måske ikke kender til problematikken, elle direkte advarer dig mod at tage imod råd fra folk på Internettet. Hvis jeg var dig, ville jeg ikke snakke for meget om Q10, men bare begynde at tage det, så hurtigt som muligt.

    Derimod synes jeg nok, at din læge kunne tage dine symptomer noget mere alvorligt. Det er trods alt ikke småting. Jeg ville prøve med Q10 først, og hvis der så stadig er problemer, så må lægen altså på banen.

    Mange hilsner og god bedring

    Kameliadamen
  • Jeg vil lige tilføje på et tidspunkt steg blodtrykket igen og jeg tænkte, dosis skulle sættes op. Jeg blev rådet til at tage en halv tablet mindre og det virkede. Blodtrykket faldt og jeg fik det bedre. Jeg droppede den anden halvdel også, men måtte tage den igen.


    Efter et godt stykke tid foreslog min nye læge det samme. Jeg skulle prøve at droppe den anden halvdel også. Denne gang gik det godt mit blodtryk faldt igen. Jo ældre man er, jo mindre medicin, tror jeg. For mit vedkommende var det rigtigt.
  • hnd123 , kunne du bruge svarene. ????
  • Tak til Kameliadamen og Persille.
    Jeg har læst jeres indlæg med stor interesse, men er samtidig bevidst om, at jeg skal passe på ikke at komme til at lide af alt det, som bliver sagt og skrevet i indlægssedlerne.
    Jeg har købt en flaske æbleeddike, men skal jo så samtidig holde pause med atorvastatin (kolesterolsænkende) for at konstatere, om tallene holder sig nede omkring de 5 - og om jeg får det bedre.
    Og næste gang jeg skal købe amplodipin vil jeg bede om KrKa.
    Q10? jeg har hørt og set navnet, men ellers kender jeg ikke noget til det.

    Med hensyn til blødning fra næsen (og andre steder)så kender jeg problemet. I vinter i en frostperiode havde jeg næseblod meget ofte, men det har jeg haft før og har ret let ved at stoppe det igen. Derimod er det ret irriterende, at selv små rifter kan bløde i timevis, men det kan ikke undgås, når man får blodfortynder (Cloriocard), som hindrer blodet i at koagolere og dermed også i at danne blodpropper.
    I en periode sov jeg med et gammelt håndklæde over hovedpuden, men jeg har prøvet det med næseblod så ofte, at jeg næsten reagerer i søvne og kan nå at stoppe det, før det sviner alt for meget. Lægen kan også hjælpe ved at "brænde" sårene oppe i næsen.
    I øjeblikket forsøger jeg at holde mig til evt problemer med selve medicinen. Det forekommer helt uoverskueligt at gå ind i problemer med alle hjælpestofferne.
    H
  • Hej

    Nu var det ikke alm. næseblod jeg mente. Der var helt andre grunde til jeg blødte. Så det misforstår du.

    Ja, man skal ikke tænke på de bivirkninger der er beskrevet, men bliver man dårlig må man være opmærksom på om det kunne være en bivirkning. Hvis jeg havde vidst det var det ikke gået så galt med centyl. Jeg anede ikke der skulle holdes øje med blodet.

    Ang. æbleeddike kan man jo blot tage det og næste gang der bliver taget blodprøve se om tallet er faldet yderligere. Derefter kan man nedsætte dosis af medicin, hvis man ønsker det. Som fortalt, min bror tør ikke stoppe med kolesterolmedicin, jeg blev for syg, så jeg vil ikke have det. Det må den enkelte vurdere.

    Man kan ikke sætte sig ind i alle hjælpestofferne, det er umuligt. Nogle er hemmelige.

    Personligt tror jeg Krka er mere ældrevenligt, fordi det går langsommere over i "systemet" Efter hvad jeg fik oplyst. Jeg har da helt klart mærket en meget stor forandring. Ingen smerter i brystkassen mere .

    http://www.pharmanord.dk/contentServlet ... rol-og-q10
  • Hej Persille

    Du skriver, at Q10 ikke bør indtages af folk, der er i blodfortyndende behandling.

    Jeg har naturligvis set, at der advares mod kombinationen af Q10 og det blodpropforebyggende middel Marevan.

    Men det er altså en skrøne, at der skulle være problemer i det ;-)

    Jeg har taget den kombination i 3 år nu. I sin tid læste jeg en artikel i Ugeskrift for læger om et forsøg, der var blevet gennemført, og som havde vist, at der ingen problemer var. Det var sådan set meningen, at jeg ville fortælle lægen, at jeg tager 200 mg Q10 dagligt sammen med Marevan, og jeg havde da også artiklen med i tasken ved flere lægebesøg, men der blev aldrig lejlighed til at tale om det.

    Selv om det skulle være rigtigt, at Q10 havde en indflydelse på blodets evne til at størkne, ville der alligevel ikke ske noget ved at kombinere de to ting, for man får regelmæssigt taget blodprøver, sådan at man hele tiden kan være sikker på, at blodet hverken er for ”tyndt” eller for ”tykt”!

    http://www.naturli.dk/brevkasse/q10-og- ... e-medicin/

    I øvrigt tager hnd et helt andet blodpropforebyggende produkt end Marevan, nemlig Cloriocard. Jeg har ikke fundet oplysninger, der tyder på, at det skulle være problematisk at kombinere Q10 med Cloriocard.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej kameliadamen

    Jeg ved ikke noget om Q10, men fandt det bare på nettet. Så tænkte jeg det var bedst lige at sætte det ind.
    Man skal ikke tro på alt, hvad der skrives, det kan jo også være forældet. Godt du fik det rettet.

    Også mange hilsener til dig. Og igen, tak for alt din støtte.
  • Hej Persille

    Det skader aldrig at være forsigtig!

    Hej hnd

    Jeg kan godt forstå, at du lige har behov for at analysere situationen, og at du er bange for at komme til at lide af de bivirkninger, der informeres om, hvis du læser for meget om dem.

    Imidlertid må dine problemer jo have en årsag. Jeg kan sagtens forestille mig, at din organisme kommer i nød, når den kolesterolbekæmpende medicin uddriver din egen − formodentlig sparsomme − mængde af Q10, og du samtidig er fysisk aktiv.

    Men hvis du nu ophører med at tage den kolesterolsænkende medicin, så vil det ikke være så nødvendigt at tage Q10. Men det er stadigvæk en god ide ;-)

    I øvrigt gælder det jo, at information om bivirkninger står beskrevet, fordi nogen oplever dem. Men hvis jeg var dig, ville jeg også – i første omgang – kun tage hensyn til de allermest almindelige.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.