Hjem Sind og psyke Angst

lyrica

13468912

Kommentarer

  • Hej Anne.

    Gik som jeg frygtede...igen sad jeg med pillen, og så var det ikke "hjertebivirkningen" som fyldte mest, men derimod "allergisk reaktion og hævelse af luftveje mm", og så var jeg skræmt igen...tilbage til start.

    Ej hvor er det irriterende, og tør ikke tage den til natten...så som frygtet, må jeg gøre et forsøg på fredag igen...altså de åndssvage tanker, hvis det var en pille mid halsbetændelse ville jeg aldrig blinke, bare spise den, men af en eller anden grund, er den her slags piller bare "for vilde".

    Angsten raser i min krop nu, den konstante tinnitus er det eneste som høres, og mindre jag og smerter i kroppen puster til alle sanser...

    Tror vi har meget til fælles, men ved også godt, at mange angstramte har nogle fællestræk. Men tror at hvis jeg siger til dig, at bare det at melde sig syg i morgen, næsten kræver man er indlagt, så forstår du nok hvad jeg mener..."man/jeg melder mig ikke bare syg", og når jeg skriver dette er det fordi, jeg i dag har tænkt 117 tanker om hvorvidt jeg skal melde mig syg i morgen og i overmorgen, for så kunne jeg måske finde modet til at prøve pillen i morgen...men ingen grund er god nok til. For er pligtopfyldende som menneske og er jo lige startet i ny stilling, så det er virkelig dårlig stil.

    Jeg føler bare at jeg overhovedet ikke har nogen som helst kontakt med mig selv, jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad den angst vil fortælle mig. Jeg har ledt og ledt de sidste 2 år efter den grund alle siger der er ved angst, men tror simpelthen ikke der er nogen ved mig. Jeg var bare den næste i angstkøen, for ellers ville det jo være så dejligt nemt at indkredse et problem og gøre at jeg kunne handle på det, men nej, ved ikke hvorfor. Så er rigtig godt frustreret og afmægtig, og irriteret over jeg har brug for hjælp men er sådan en kryster.

    "Så tag da den pille", burde være nemt, men det der synes nemt, er lige nu en uoverkommelig opgave grundet frygten for det uvisse.

    ALT hvad du siger giver mening. Jeg kan ikke få det værre... Og er jo også der hvor jeg ikke kan bunde mere, det sidste halmstrå ER pillen.

    Åha, må virke irriterende at læse dette indlæg, kan ikke bebrejdige dig hvis du tænker, "bare tag den pille". Ved jeg i næste weekend ville ønske jeg havde været på den i en uge...men sådan tænker jeg nu hver dag der går uden. Jeg må prøve at finde modet.

    Åja, hvordan vidste du at du skulle trappe op...du skriver bivirkningerne blev mindre når du havde trapper op...tænker hvis jeg nu kommer i gang og kan godt forestille mig, at jeg nok ikke tør trappe op hver 3.dag, men hvordan vidste du så at nu skal der mere til...og hvornår ved du at du rammer max?. -bare for at forebygge, for hvis jeg får bivirkninger i en uge og stadig ikke har trappet op, hvordan ved jeg så om det er fordi det ikke er nok, eller det ikke er den rette medicin for mig?... Er nok tilbøjelig til at give for hurtig op...og igen læser jeg det sidste du skrev igen og igen...det kræver tålmodighed!!!

    Kære Anne, gik ikke som håbet, men igen skal du vide, dine ord betyder ubeskrivelig meget lige nu i denne tid, tak!

    Knus x
  • Jeg vil ikke kunne komme med input der kan hjælpe dig her og nu men få nu en kontakt til en psykolog. Duer den ene ikke så prøv en ny for psykologer kan IKKE give medicin men kan hjælpe meget i den første fase til at du kan se din angst i øjnene og måske og kun måske sende dig videre evt. til din praktiserende læge som igen "kun" kan ordinere medicin og ikke indgå i behandlingen af din enorme angst. Jeg føler meget med dig.
    mvh tulpi55
  • Jeg havde det præcist som du beskriver og har skiftet præparat utallige gange. Jeg har netop været i et individuelt metakognitiv forløb hos en en psykolog hvor jeg efter 11 faste ugentlige samtaler er komme fuldstændig ud af min angst. Det er en helt ny terapiform som er meget bedre end den kognitive terapi jeg har prøvet mange gange før og som kun hjalp lidt. Heldigvis har jeg en god støtte i mine forældre som har betalt mine psykologsamtaler. Psykologen er vist ansat i psykiatrien, men hun har privat praksis i København lige ved tivoli. Hun hedder sisse find nielsen og bor her. http://sissefindnielsen.dk. Det kan virkelig anbefales.

    Kh Jeanie
  • Hej Haderangst1

    Det lyder til du slet ikke er mentalt klar til at gå i gang med medicinsk behandling, og det er ærgerligt fordi det kan være med til du kan arbejde med dig selv og se dig selv på en mere afstemt måde.

    Jeg føler virkelig med dig, du er virkelig meget hårdt ramt i orkanens øje.

    Du lyder til du har brug for meget mer hjælp og mere massiv hjælp også psykologisk.

    Jeg har desværre ikke rigtig så meget at sige til det.

    Knus

    anne
  • Hej alle sammen.

    Tusind tak fordi I tog jer tid til at svare.

    @Tulpi55, du har ret. Jeg har brug for psykologhjælp, jeg har gået ved en i 1,5 år, men synes ikke jeg har fået ret meget ud af det. Jeg har en tid ved en kognitiv psykoterapeut i næste måned, og har valgt at vente 3 mdr. på hun fik tid til mig, da jeg er blevet fortalt, hun skulle være rigtig god. Dvs. jeg har ikke været ved nogen, de sidste 3 mdr. Tænkte, nu har jeg haft det så længe, så om jeg skulle vente 3 mdr. på hende, betød ikke noget.

    Jeg er en åben bog ved psykologen, jeg VIL gerne finde årsagen, og holder ikke noget tilbage, for er meget motiveret for at finde udløseren, men aha oplevelsen har bare ikke været der, hvilket jo ikke gør det særlig nemt. -men tro mig, jeg vil gerne hjælpes så prøver at gøre hvad jeg kan. Jeg vil mere end noget andet, gerne finde den "grønne mand".

    @Jeanie, hvor er det så ubeskrivelig godt for dig. Du er en solstrålehistorie, et eksempel på det kan lykkes, jeg håber inderligt, at jeg en dag kan skrive det samme. Men øv er det, at din behandler er i Kbh. da jeg bor langt oppe i det nordjyske. Ellers havde jeg helt sikkert givet det en chance.

    @Anne, vi kan nok blive enige om at jeg nok er der, hvor er den eneste udvej, hvis jeg skal se om jeg kan få et "liv" igen, det står klart i mit hoved, jeg skal "bare" overvinde min medicin-angst. -lige nu føles det nok som at bede en med flyskræk om at tage et fly, men det betyder jo ikke, man ikke gerne vil rejse. Tror måske ikke nogen behandler kan hjælpe med den medicin-overvindelse, men når jeg læser dine og de andres "gode erfaringer" finder jeg trøst og et håb om at det skal lykkes for mig. Modet bliver større end det var for lang tid siden. Jeg tror det virker, og igen jeg kan ikke miste noget. Jeg er også ligeglad med om jeg skal tage dem altid, hvis jeg kan få det bedre...det er bare opstarten og de værste bivirkningerne man kan få, som skræmmer mig og holder mig tilbage. Men senest denne weekend har jeg sagt, SÅ skal jeg gøre det. Men ved du, hvor mange der får allergisk reaktion af dem...kan man tjekke om man er en af dem som ville være disponibel for det?. Jeg er ikke bange for lidt svimmelhed og kvalme, men for "de slemme" bivirkninger, da det skubber til min dødsangst (ja har faktisk grublet MEGET over hvorfor lige de sidste dage) så vores "snakke" er absolut ikke uden resultat, tak!.

    Tak til jer alle, jeres svar betyder VILDT meget.

    Knus x
  • Det lyder rigtig godt. Har du overvejet terapi over Skype? Jeg tænker bare at metakognitivterapi er meget mere effektivt end kognitiv terapi. Men kognitiv terapi er også effektivt så det glæder mig virkelig at du er på vej. Knus Jeanie
  • Hej Haderangst

    Jeg skal nok være der og støtte dig hvis du tager dem i weekenden. Jeg forstår dig til fulde, og kan virkelig mærke frustrationen over du ikke kan tage de piller, og hvordan det gør du bliver usikker og selvtilliden vel bare bliver værre og værre, tror ikke på det.

    Man må ikke opgive, og jeg er meget imponeret over din knoklen på for at ville overvinde angsten for pillerne.

    Det må være rædselsfuldt fordi du rent rationelt ved og kan forklarer det hele, men at der er så stor en kraft som angsten er, der smadre det. Det skal den da ikke have lov til.

    Da jeg havde det værst, så kom jeg til at tænke på sådan en lille grim trold. Med kæmpe spidse ørere, rødt hår der stod på og var i uorden. Store øjne som var bange, en skjorte i tern med ærmerne opsmøget ærmer og smækbukser. Den lille tykke trold var min angst, og den hoppede rasende op og ned og så synes jeg egentlig det var lidt komisk med min angst og kom til at grine, det var vendepunktet for mig. Da jeg så fik det bedre med angsten så den som min ven der råber op når noget er galt og når jeg presser mig for meget, selvfølgelig kan den da komme på forkerte steder og tider og ting, klart men det er jeg blevet god til at skelne også hvor jeg er nødt til at arbejde imod angsten. Især panikangsten. Det er der jeg med Lyrica er blevet fuldstændig fri for panikanfald og det er så skønt ubeskriveligt.

    Kan vi ikke aftale at du allerede nu tænker på et tidspunkt lørdag morgen du skal tage din Lyrica på og så er det kun ddt tidspunkt der gælde,r tager du det ikke så bliver det bare ikke lørdag du begynder på dem, altså gør kort process. Det er bare en tanke, om det vil gøre det lettere på alle måder fordi jo mere ud trækker det ud og om en time jo svære bliver det jo og jo mere mister du vel selvtilliden??

    Hvilket tidspunkt passer morgen og aftnen, helt omkring 12 timer imellem??

    Tanker

    anne
  • Hej Anne.

    Tusind tak for dit svar. Jeg bliver så glad når du har svaret.

    Og du har fuldstændig ret... Jeg har besluttet at jeg i morgen skal prøve en sidste chance hos en lægeeksamineret massør/healer (utroligt hvor man kan søge hjælp, når man, inden denne invaderende "grønne mand" som kom ind i mit liv, aldrig troede dette ville blive aktuelt).
    Men bliver nød til at prøve ham, da han har spøgt i mit hoved i et halvt år nu. Når det er sagt, håber jeg på det bedste, men har også bestemt og aftalt med manden, at jeg starter på Lyrica på lørdag 25 mg. kl. 9.00 (for du har ret, skal sætte tid på, for på den anden måde, tager den ene halve time den anden og vupti er det næsten middag og for sent). Tidspunktet vil passe bedst, hvis nu jeg skal op og have 2 doser dagligt, da jeg prøver at holde sengen kl. 22.00 (i dag er det fejlet, da jeg er spændt og lidt nervøs for i morgen).

    Det betyder virkelig meget for mig, at jeg ved, du er der... Jeg føler stor tillid til dig. -pudsigt når jeg ikke kender dig, andet end på skrift, men føler jeg ikke er alene mere, og det betyder meget, når nu man som jeg ikke har modet til at fortælle mine omgivelser om min situation, da det arbejdsmæssigt ikke vil være hensigtsmæssigt. Bare lige så du ved jeg sætter stor pris på dine svar (håber du godt ved det), tak.

    Lige nu er jeg optimistisk og ser faktisk frem til at komme i gang på lørdag. Lige kort, men nu skal jeg i seng.

    Knus x
  • Hej Haderangst1

    Jeg støtter dig.

    Jeg kikker herind ved 9 tiden og lidt efter, så kan du jo skrive hvordan det er gået med at tage medicinen. Hvis der kommer bivirkninger kommer de snigende den første times tid, men husk nu det er en utrolig lille lav dosis du får. Det er netop for der ikke kommer de store bivirkninger du får så lille en dosis, så det er bestemt tænkt med ind.

    Det er en god ide at tænke klokken 9 nul dut og ikke før ikke efter men lige der, og så igen klokken 21 passe perfekt med du skal sove ved 22 tiden.

    Hvis du ikke har modet til at tage det, så hus på du så siger pyt så prøver jeg igen næste lørdag på samme tid, men jeg ved ikke om du bedst kan det med at sige NU skal det være ingen vej udenom?? Du ved selv hvilken mestringscmetode der virker....bedst.

    Var du ved den healer/massør?? Hvordan gik det?? Føler du det vil hjælpe dig i forhold til at begynde på medicin en, som jo skulle give dig overskud til at takle angsten på en helt anden måde, og bestemt også kan give dig markant meget fri for angsten.

    Husk de grønne mænd som du kalder dem, ikke skal få dig ned med nakken mere vel?

    Det er klart du er nervøs ofr at tage dem, det ville alle jo være. Jeg kender ingen der bare tager medicin og især ikke sådan noget som det her bare sådan lige.

    Nej det er for det meste slet ikke godt at fortælle arbejdet at man har angst.

    Tro på det-tro på dig selv.

    MVH

    anne
  • Hej Anne.

    Tusind tak for det.

    Klokken er nu 9.00, og jeg skulle iflg. min plan tage den pille.

    MEN jeg var nede og besøge en ureklamerende healer/lægeeksamineret massør mm. som ikke rigtig reklamerer for sig selv, men høres om fra mund til mund, og har arbejdet med det, det meste af hans liv, og føler han kunne noget. Jeg har aldrig været mere spirituelt anlagt end de fleste, men har erfaret at angsten og dens afmagt har drevet mig ud i en til tider forgæves søgen efter hjælp og gjort at jeg har prøvet ting som jeg kun har hørt om men aldrig troet skulle blive aktuel for mig.

    Men han virkede yderst kompetent og der var ligesom "et eller andet" over ham. Jeg fik at vide at der måske kunne gå et par dage inden jeg selv ville mærke noget, og omgivelserne nok ville mærke noget først.

    Jeg tog på arbejde i går (var ved ham torsdag) og skal indrømme at jeg var træt, og mærkede skægt nok kun lidt svimmelhed een gang, og meget få smerter, men "blodsukkerfaldets-symptomet" var der ikke. Jeg havde faktisk en rigtig dejlig dag. Derfor har jeg tænkt at jeg, vil prøve at se hvordan den uge vi går ind i kommer, vil komme til at gå, for ved den bliver mega stressende, og hvis den går som i går, ja så er der nok noget om snakken, og gør den ikke starter jeg op på lyrica. Så har mentalt indstillet mig på, at han skulle være "sidste chance", og er faktisk heller ikke bange for pillen lige lige nu. Så sådan bliver planen.

    Jeg skal nok, hvis du har lyst, holde dig opdateret i ugens løb, for hvis det ikke virker, ja så får jeg nok brug for dig i næste weekend, hvis jeg må tænke sådan på dig?.

    Ha en rigtig god dag, selv er jeg i skrivende stund, spændt på hvad den bringer, for skal selv til at byde dagen velkommen igen.

    Mange hilsner X
Log in eller Registrér for at kommentere.