Hjem Mave og tarm Åben debat om mave-tarmproblemer

Svimmelhed og kvalme ca. en time efter madindtag

Kære netdoktor

Jeg kan nu "fejre", at min sygdomsperiode har varet i et halvt år, og at jeg stadig ikke er kommet tættere på en løsning. Det hele startede 1 måned efter, at jeg havde været ude at rejse i 3 måneder i Central- og Sydamerika.

De mest tydelige symptomer jeg har haft er følgende:

- Ubehag ved svimmelhed, kvalme, bøvser og sure opstød startende ca. 1-2 timer efter måltid. Det er især ting som leverpostej, rugbrød og kaffe sætter skub i de sure opstød. Svimmelhed og kvalme er dog næsten sikker hver gang med de fleste andre ting jeg putter i munden. Ubehaget kan varer et par timer, når det står på, og paralyserer mig fuldstændig, da jeg også bliver træt ved siden af symptomerne.

- Jeg har perioder, hvor det er værre end andre. Det vil sige, at nogle uger kan jeg (næsten) drikke og spise, hvad jeg vil uden at mærke noget til symptomerne, men andre uger bliver jeg totalt paralyseret stort set uanset hvad jeg spiser. Har oplevet, at det som giver mig mindst kvalme er grønne grøntsager og dets lignende.

- Har også haft lidt forstoppelses-lignende symptomer gennem de sidste 3 måneder.

Kort om mig og sygdomme: Jeg har aldrig haft noget der ligner sygdomme, allergier eller intolerans førhen i mit liv. Har altid spist, hvad der passede mig, når det passede mig.

Kort om mig og medicin og behandling: Ja... Efter et halvt år har jeg alligevel været igennem store dele af hele sygehusmaskinen..: Jeg har fået omeprazol af min læge i forbindelse med disse komplikationer, men det hjælper ikke... Har været til gastroskopi, men der var intet at se, andet end at min "lukkemuskel" ned til mavesækken er lidt slap. Har prøvet HUSK i en periode uden synderlig virkning (fik blot mere forstoppelse). Jeg har fået taget alle slags blodprøver, og der er ikke noget synderligt at se, andet end at min immoglobin A er en smule høj. Jeg har lavet "afføringsprøver", som både kiggede efter dyrkning og blod, og der var intet at se. Jeg venter nu på at komme ud og få lavet en rektoskopi, hvilket jeg først skal til samtale om i Januar.

Nogle ideer eller trøstende ord derude? :)

Hilsen en efterhånden ret desperat ung mand på 24, der gerne vil leve livet igen!

Kommentarer

  • Jeg har haft samme problem som du beskriver med kvalme og således efter mad indtagelse. Omeprazol hjælper på mig, men ellers hjalp kvalmestillende piller og syreneutraliserende piller.

    De kvalmestillende hedder Metoclopramid
    Og se syreneutraliserende hedder Gaviscon

    Har du prøvet noget af dette?
  • Nej det har jeg ikke. Jeg vil straks prøve at se, om det kunne være en løsning.
  • Det synes jeg helt sikkert du skulle.
  • Hej Chistian,
    Jeg har samme symptomer og er ligeledes en ung mand.
    Har du fundet ud af, hvad det var/er?
    Og i så fald: Hvad har hjulpet dig?
    Håber du har det bedre.
  • Ja nu er denne debat lidt gammel efterhånden. Men jeg synes jeg skylder de stakler derude, som også har haft det ligesom jeg, at få min "løsning" på problemet.

    Det skal for det første siges at jeg har fået det væsentligt bedre. Og til denne bedring må jeg tilskrive mange faktorer. Rektoskopien viste intet, hvilket både var en lettelse, men også et irritationsmoment, da jeg ønskede at finde en forklaring på al den ubehag jeg gennemgik.

    En af de ting som har hjulpet mig er, at jeg startede i en slags psykisk behandling i forhold til maveproblemet - nærmere betegnet kognitiv adfærdsterapi. Her blev jeg mere opmærksom på mine adfærdstendenser i forhold til sygdommen - jeg blev også mere opmærksom på at jeg er et meget følsomt menneske af natur, og derfor "mærker ting stærkere". Selvom jeg ser mig selv som et meget reflekterende og overvejende menneske i forhold til alle mine handlinger og sundhed, var dette en god sparring at få (hvilket jeg stadig får).

    En anden faktor var at undersøge mine madvaner. Jeg startede på LOW FODMAP diæten for at "eliminere" alle tænkelige provokerende madvarer. Jeg hentede en APP som hjalp mig igennem de første par uger med det jeg vil kalde super-steneren-kost. Her gik det hurtigt op for mig at det næsten var umuligt at holde denne kostplan, da grundprincippet i denne kostplan er at sløjfe alle former for sukker i kosten. Jeg prøvede dog alligevel mit bedste og fandt efterhånden ud af, at mælkeprodukter har en tendens til at give mig forstoppelse et stykke tid efter jeg har indtaget dem (hvilket derefter kunne medføre alle de ovenstående symptomer jeg døjede med). Jeg har også indset at jeg reagerer stærkt på stress og kradsbørstige ting som overflod af kaffe og alkohol. Alle disse ting vil i sidste ende give mig ubehag gennem ovenstående gener eller forstoppelse.

    Så sammenlagt kan jeg kun give følgende råd:

    1. Tænk også din sygdom som noget psykisk (ikke at du er psykisk syg, men at bekymringer, stress og din følsomhed er en stor del af sygdommen), og at din psykiske tilstand kan forværre og fremprovokere din "sygdom".
    2. Husk at det IKKE er farligt. (Selvfølgelig skal du tage det alvorligt hvis det lige er begyndt for dig og du bør gennemgå de anbefalede undersøgelser som lægen anviser) men hvis du har gennemgået undersøgelser mv. er du sikker på at du ikke er dødeligt syg, og du skal nok få det godt igen. Bekymringer er også noget der udløser og forværrer ubehag.
    3. Afdæk dine madvaner. Skriv dagbog. Find systematik i hvornår du får det skidt. Tro mig. Det er IKKE nemt. Vær vedholdende og eliminer ting fra din kost i lang nok tid til at du er sikker på at de er gode for dig eller dårlige.
    4. Medicin har ikke hjulpet mig, men andre har det hjulpet. Find din egen vej. Mennesker er forskellige.
    5. Lav noget. Hvis du sidder og venter og har for meget tid til at tænke på din sygdom og at du måske har det lidt dårligt, så få tankerne vlk fra det. Dyrk dine hobbyer, venner mv. Fokus væk fra din krop har virket for mig.

    Jeg håber alt det bedste for jer derude, at I kan bruge disse råd. Det er bestemt ikke sjovt ikke at være på toppen. Men du skal nok få følelsen af overskud igen.
  • Hej Christian,

    Opfølgning på en gammel tråd.

    Jeg har de samme symptomer igennem længere tid og forsøger lidt de samme ting som du gjorde dengang - nogle nye opdateringer, og evt. nogle flere gode råd her 5 år nede af vejen?

Log in eller Registrér for at kommentere.