Hjem Sport, motion og ernæring Vitaminer og mineraler

D-vitamin mangel?

Redigeret 9 februar, 2016, 12:23 i Vitaminer og mineraler
Det er sådan at jeg d. 1 august flyttede til en ny by. Det var første gang jeg skulle flytte hjemmefra også sammen med min kæreste. Den by vi flyttede til var en forholdsvis ny by for mig, kendte ingenting til den udover sygehuset og kendte derfor ingen mennesker her. Vi flyttede til byen da jeg skulle starte uddannelse, som social- og sundhedshjælper.

Kort tid efter vi er flyttet begynder min krop at opføre sig underligt. Jeg troede egentlig at det var pga. vi boede i en lejlighed med svamp, men efter vi er flyttet opføre min krop sig stadigvæk mærkeligt. Jeg blev meget nemt skidt tilpas med svimmelhed, kvalme, ondt i hovedet, blødningsforstyrrelser osv.

Da vi flyttede blev det bedre med hovedpinen, lider ikke rigtig af det mere eller kvalme, men synes stadigvæk jeg har meget nemt ved at blive skidt tilpas.

Kort efter jeg startede på praktik 1 delen bliver jeg sygemeldt da jeg ganske enkelt ikke er i stand til at arbejde. Jeg var sygemeldt i lidt over et måned, men er idag startet op igen og det bliver gjort i et tempo så jeg lige kan komme ind i det igen. Lægen mistænkte noget depression.

Men min krop opføre sig stadigvæk underligt. Mine ben eller arme begynder utroligt hurtigt at sove! Jeg bliver nogle gange svimmel lige pludselig og jeg har tit meget svært ved at få taget mig sammen til at gå igang med ting. Jeg bliver meget hurtig angst. Jeg fælder helt utrolig meget! og føler nogle gange en stikken ved brystet - ikke lige præcis ved hjertet.

Jeg gik derfor ind på nettet og søgte under lemmer der hurtigt begyndte og sove og kunne se nogle nævnte d-vitamin mangel? Er der nogle der har haft samme symptomer, hvor det har været d-vitamin mangel? Mit stofskifte er blevet tjekket 3 - 4 gange i mit liv og aldrig fejlet noget. Jeg fik taget nogle blodprøver i august, hvor min læge sagde man tjekkede for alt? Da jeg i nogle dage gik og var så svimmel at jeg knap nok kunne gå og der sagde hun alt var fint, men tjekker de for vitamin i sådan nogle prøver?

Jeg skal i forvejen til læge på tirsdag i næste uge, men jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal forholde mig - jeg ved ikke, måske er jeg lidt bange for ikke at blive taget alvorligt. Er der en herinde der har prøvet noget lignende? I så fald, hvilke prøver skal man have taget for at blive tjekket ang. vitamin mangel?
«13

Kommentarer

  • Glemte at skrive at det også snurre i min krop og jeg har humørsvingninger.

    Nu har jeg godt nok været på arbejde idag, men jeg sad fx på mit ben i sofaen her til aften, normalt forsvinder den sovende fornemmelse hurtigt, hvis jeg lige går lidt rundt, men nu sidder jeg med et ben der snurre og føles både varmt, men også lidt koldt på samme tid og stift.

    Det kan selvfølgelig også bare være det er fordi jeg har belastet det lidt i dag, men jeg har oplevet lignende ting engang imellem når jeg er træt og er gået i seng for at sove.
  • Hej Rikkebirch20

    Det er da bestemt ikke utænkeligt, at du mangler D-vitamin. Faktisk er der rigtig mange af os blege danskere, der lider af D-vitamin mangel.

    Dette er sidst vist i en stor danske undersøgelse, som var på forsiden af Politiken for to dage siden. Undersøgelsen var baseret på 96.000 danskere, som man have fulgt i 19 år. Den viste at folk med normale d-vitamin niveauer i blodet, havde det bedste helbred.
    Samtidig ved forskerne at op til 500.000 danskere har betydelige D-vitamin mangel i vinterhalvåret.

    Hvis du spiser meget fisk og er meget ude i solen, så er du nok dækket nogenlunde.

    De fleste læger vil sikkert hævde, at vi ikke mangler noget, fordi de officielle krav er virkelig lave i forhold til hvad vi formentlig har brug for.

    JEg tager selv d-pearls i vintermånederne for at dække mig ind.

    Mvh Martin
  • Hej Rikke Birch

    Ingen af os her på Netdoktor kan jo vide, hvad du fejler.

    Du skriver, at du skal til læge på tirsdag. Hvis jeg var dig, ville jeg spørge lægen om, hvilke ting der er blevet tjekket for.

    Og nu kan det godt være, at din læge igen snakker udenom og bare fortæller dig en gang til, at du er blevet undersøgt for alt. Men så må du have et spørgsmål parat, så du alligevel kan få mere at vide, f.eks.:

    ”Hvilke vitaminer og mineraler er der blevet tjekket for?”

    Jeg vil mene, at en læge normalt vil undersøge for både jernmangel og D-vitaminmangel, B12 og folinsyre, foruden stofskiftet, når en patient kommer med symptomer som dine.

    Men du er altså nødt til at sikre dig, at lægen faktisk har gjort det.

    Hvis jeg var dig, ville jeg ALTID bede om en udskrift af resultaterne fra hver eneste blodprøve, der tages. Det er jo dit helbred, og derfor har du da en selvfølgelig ret til at kende undersøgelsesresultaterne. Når du har resultaterne på skrift, har du bedre styr på det. Selvfølgelig er der ting der er lidt vanskelige at gennemskue, men for hvert tal kan man læse, hvor normal-området ligger, sådan at det ikke er svært at læse.

    Så vidt jeg ved, skal man sige det, når blodprøven tages, at man gerne vil have undersøgelsesresultaterne på skrift. Det er ikke noget problem at give patienten en udprintning af resultaterne, når de foreligger. Men så vidt jeg ved, er der vanskeligere at få dem printet ud efterfølgende. Sådan var det i hvert fald engang. Alting ændrer sig jo. Det er jo muligt, at du sagtens kan få en udprintning, selv om det er et stykke tid siden, at du fik taget blodprøven.

    Det er rigtigt, at D-vitamin-mangel kan give snurren, men andre af dine symptomer tyder mere på jernmangel, f.eks. at du fælder meget, og at du er svimmel.

    Både D-vitamin-mangel og jernmangel, B12-mangel og folinsyremangel kan være (medvirkende) årsag til træthed og depression.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • For at få symptomer ved vitamin mangel skal der være tale om svær mangel. Dvs iet D3-2 langt under de 50, og b12 mangel ses kun i forbindelse med misbrug eller sygdom. Du beskriver symptomer på en typisk angst lidelse.
  • drikker du vand ---væske nok ---1.5--til 2 liter daglig skal du drikke
    men du må få lægen til at tage prøver af andre vitaminer ----for der er da noget som er helt galt
  • Jeg har altid været dårlig til det med væske, men aldrig oplevet noget lignende dette. Jeg er dog begyndt at drikke mere de sidste på måneder.

    Sidst jeg fik taget blodtryk så jeg noget med 90 og blev spurgt om jeg var nervøs, hvilket jeg bestemt ikke var, så jeg vil udmiddelbart gerne have hende til at tjekke det efter også.
  • Der kan jo sagtens være tale om BÅDE noget psykisk OG en mangeltilstand. Masser af unge piger lider af jernmangel. Masser af mennesker lider af D-vitamin-mangel. Og når nu det forholder sig sådan, at diverse mangler nedsætter ens modstandskraft, sådan at man nemmere udvikler psykiske problemer, så er der da al mulig grund til at blive tjekket!

    Under alle omstændigheder er det vigtigt at vide, præcis HVAD lægen har undersøgt, og hvad undersøgelsesresultatet var.

    Hvis jeg var dig, ville jeg læse lidt om blodtryk også, så du ved, hvad et normalt blodtryk er.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Skal afsted imorgen til læge så der må jeg se om jeg kan få hende til at tjekke det igennem :-)
  • hvordan er det gået hos lægen ---har du fået tjek på dine vitaminer ---
  • Jeg har været ved lægen.

    Da jeg spurgte hende om jeg ikke kunne blive tjekket, kiggede hun mærkeligt på mig og sagde at sådan noget kunne man ikke bare lige gøre. Derefter fik jeg den lange smørre om, at jeg bare skal spise en masse farverige grøntsager og fed fisk. Jeg fik hende dog overtalt tidsidst.

    Hun startede med at kigge på jern og det så fint ud, derefter kiggede hun på d-vitamin og sagde det var lavt og derefter ændrede hun det til at det var meget lavt. Så nu spiser jeg d-vitamin piller dagligt og har det allerede meget bedre! Jeg er ikke så svimmel mere, hovedpinen er heller ikke så voldsom mere når jeg prøver på at dyrke sport. Mit humør synes jeg faktisk også er blevet bedre selvom det kun er en - to ugers tid jeg har taget dem. Jeg sørger for at spise mere fisk nu også + en almindelig vitamin pille oveni. :-)

    Mange tak for hjælpen til jer som kunne rådgive mig. :-)
Log in eller Registrér for at kommentere.