Hjem Lunger Lungeproblemer

Hvad fejler jeg?

Redigeret 5 december, 2014, 04:21 i Lungeproblemer
Hej,

Jeg begyndte for 2 uger siden at hoste, og det har nu udviklet sig til, at jeg døjer med daglige hosteanfald, konstant hoste, snottet næse, ondt i hals og lunger, ondt i mave regionen, ondt i hovedet, svimmelhed og feber.

Var til lægen i mandags, og der fik jeg besked på, at jeg ikke fejlede noget, så blevet sendt hjem igen uden nogen form for medicin.

Siden mandag er min hoste blev meget slem, og jeg har ondt i lunger og mave, så derfor tog jeg til lægen igen idag.

Lægen mente ikke, at der var grundlag for bekymring, og han mistænke mig for, at have en kold lungebetændelse, som jeg har nu får antibiotika for.

Personligt er jeg ret bekymret, da det ikke udvikler sig i den rigtige retning, og kan det virkelig passe, at jeg skal døje med så mange smerte, og så voldsomme anfald dagligt?

Håbede faktisk på, at jeg ville blive sendt videre til en scanning på hospitalet, men det kom jeg så ikke.

Hvad mener i? Kan der være noget lidt mere alvorligt galt? Og hvad skal jeg evt gøre? Min egen læge mener jo tydeligvis ikke at jeg fejler noget

Tak på forhånd

Kommentarer

  • Der er godt nogle sejlivede vira i omløb for tiden, selv har jeg været sløj i over en måned, det samme med min mand, men er nu så småt ved at være "på plads" igen, dog kan vi stadig ikke helt slippe hosten, så det kan godt være, din læge har ret.

    Jeg går ud fra, du har fået målt dine infektionstal? Og hvis ikke de tal er væsentligt forhøjede, så har du jo ikke behandlingskrævende infektion i kroppen.

    Hvis det nu er den kolde lungebetændelse, som du nu har fået antibiotika for, så burde det vel sagtens også hjælpe, men derfor kan det godt tage sin tid at komme over.

    Selvfølgelig bør du forlange mere grundige undersøgelser, hvis du føler, at der er noget helt galt, men i første omgang bør du nok "bare" være god ved dig selv, klæde dig varmt og blødt, lade være med at påtage dig for mange opgaver, spise noget sundt og godt, få masser af hvile, flyde lidt ud på sofaen osv.

    Og ja, det er er svært - især her i december - hvor man pr definition SKAL fare hektisk rundt, fordi det er så vigtigt at hygge, at man bliver helt stresset af det, men prøv at sige det meste fra og tag hensyn til, at det bedste din krop har brug for er fred og ro.
  • Også jeg har haft lungebetændelse og hostet voldsomt i en måned. Derefter mindre hosten, men den er ikke helt væk endnu. Min bror har også været syg. Hans hoste varede i to måneder.
    Jeg har læst der er en virus i øjeblikket, som giver de symptomer. Laura1007, jeg tror din læge har ret.
Log in eller Registrér for at kommentere.