Hjem Øre, næse og hals Hørenedsættelse og tinnitus

Pulserende objektivt tinnitus.

Jeg er 50 år og har nu i ca. et år haft pulserende objektivt tinnitus i højre øre. Pulserende er i mit tilfælde at lyden følger min puls. Objektiv er at andre kan høre det, hvis de lægger deres øre imod mit øre.
Hvis jeg bliver en smule stresset bliver støjen så høj, at jeg ikke kan koncentrere mig. Hvis jeg bliver meget stresset støjer hele hovedet, så meget at jeg er ved at blive vanvittig. Lyden er en pulserende hvæsende lyd. Jeg kan stoppe lyden kortvarig hvis jeg trykker på en åre under eller bag ved øret. Er der nogen her der kendes ved noget lignende?
«13456

Kommentarer

  • har du ikke søgt læge ----det lyder ikke som det er rigtig som du har det ---
  • Jeg har været hos ørelæge. Første gang i juni han sagde bare det var tinnitus og så var jeg tilbage i oktober med samme svar. Jeg var så tilbage i januar, da var det heldigvis en vikar, han sendte mig til CT skan, men jeg har ikke fået svar endnu.
  • ja det er spændende hvad det svar bliver ----
  • Ct. skanningen viste at det drejede sig om en AV-fistel. Kort fortalt løber der blod fra pulsåren der går bagom øret og direkte til en eller flere vener. Så nu skal jeg til neurokirurgisk afdeling for, at se om de kan gøre noget ved det. Der nævnes også A-grafi, men det er jeg ikke henvist til endnu.
  • Hej jeg har præcis den samme form for pulserende tinnitus. Jeg gik lige som sig til lægen og efter er par gange fik jeg en henvisning til en ct skænning. Min tinnitus er helt præcis som du beskriver det! Jeg kan også kortvarigt stoppe den ved holde for min blodåre. Efter min CT scanning fil jeg bare at brev at de ikke kunne se noget og at de betragtede det som om de ikke kunne gøre noget. Jeg er kun 20 år og har haft det i snart 2 år, de mener jeg skal have det resten af mit liv.
    Hvad er der videre sket med dig? Er meget interreseret om der er nogle mulighed for behandling?
    mvh Siw
  • Hej Siw. Jeg har fået foretaget en a-grafi. Lige efter undersøgelsen fik jeg at vide fra lægen, at den fistel de kunne se kunne lukkes, men dagen efter fik jeg at vide at de ikke ville lukke den med den metode de havde tænkt sig. Nu venter jeg på et forsøg med en ny metode på rigshospitalet. Hvis det fungerer får jeg nok tilbudt den samme operation.
    Vedrørende din Tinnitus viser din forklaring, at der er noget galt med blodforsyningen. Der er mange muligheder, men det SKAL undersøges for at finde ud af hvad der giver den lyd. Hvis andre kan høre lyden er det næsten sikkert, at det er en fistel.
    Jeg går ud fra at du har søgt på nettet vedrørende din tinnitus. En side er whooshers.com prøv at læse filen ”Top ten pulsatile tinnitus tips for doctors” De er også på Facebook. Jeg håber at det kan hjælpe dig.
    Mvh. Dan
  • Hej,
    det er ret vildt at læse denne samtale. Den beskrivelse du kommer med af din tinnitus. Er også helt præcis den jeg har. Jeg er ved at blive skør i hovedet af det. Kan ikke få sovet... og kan ikke koncentrere mig mere!
    Jeg har fået foretaget en ct scanning. Men de kunne intet se. Så der er intet de kan gøre. Dog går jeg til samtaler ved Aarhus Høreinstitut, og er blevet sendt videre til en fysio... som skulle have gode erfaringer med netop dette problem. Men har ikke været hos den fysio endnu.

    dahotofo3: Jeg vil meget gerne høre om dit forløb? Hvad er der sket mere? -er det desuden muligt at komme i kontakt med dig udover herinde?

    Petersen20: Er du kommet videre i dit forløb?

    MVH Lars
  • Hej Lars. Jeg skal faktisk på neurologisk afdeling på Århus kommunehospital i morgen. Der jeg skal have en ny a-grafi, hvorefter jeg skal vente mens lægen vurderer om der skal udføres en embolization. Det vil sige at der sprøjtes en slags lim ind i fistelen.
    Hvis du har pulserende tinnitus og pulsen passer til hjerterytmen så er det næsten sikkert at det har noget med blodomløbet at gøre. Det er så enten en fistel eller noget der trykker på en pulsåre. Jeg håber at de finder ud af hvad det er du lider af.
    Mvh. Dan
  • Hej alle

    Jeg har oplevet præcis det samme med objektiv, pulserende tinnitus - dertil havde jeg også massive og konstante smerter i nakke og hoved. Mit udredningsforløb varede fra november 2011-april 2014 og har set virkelig mange læger, fysioterapeuter, kiropraktorer og hvad ved jeg. Jeg har fået lavet diverse MR- og ultralydsscanninger og mine symptomer blev bare værre som tiden gik. De sidste mange måneder var jeg på fast smertestillende og havde søvnproblemer og koncentrationsbesvær pga. den efterhånden høje tinnitus. Det påvirkede min hverdag ekstremt meget.
    April 2014 fik jeg foretaget en DSA (digital subtraktionsangiografi) og fik endelig den korrekte diagnose: AV dural fistel i hjernen. Jeg blev opereret med netop en form for lim, som de stoppede fistelen med. Man har ikke kunnet påvise årsagen til hvorfor fistelen er opstået. Få dage efter operationen er jeg smertefri og mislyden bliver mere og mere aftagende - den kommer nu kun en sjælden gang imellem med få og meget svage slag. Lever et helt andet liv!
    Jeg landede på denne tråd ved et tilfælde, og blev helt paf over at læse om andres erfaringer, som jeg virkelig kan genkende. Det er første gang jeg "møder" andre med samme oplevelser og symptomer. Jeg er meget interesseret i at høre hvordan det går jer!

    Vh Noelle
  • Ved ikke om i allerede har læst denne artikel, men måske det har interesse:

    http://www.laeger.dk/LF/UFL/2011/4/pdf/VP11090523.pdf
Log in eller Registrér for at kommentere.