Hjem Diabetes Åben debat om diabetes

Diabetes og slankekur

Redigeret 6 september, 2014, 04:34 i Åben debat om diabetes
Er det farligt for diabetikere at være på Nupo eller alle de andre slankeprodukter?

Kommentarer

  • Det kommer and på din type af diabetes.

    Er det type 1, altså den der altid er insulinkrævende fordi man ikke mere danner insulin selv, så kan slankekure og især sådan en på nupo og lignende pulvere eller divserse citronkure -være livsfarlige! Og endda inden for ganske få dage. Du kan gå i diabetisk koma pga for lavt blodsukker og følgerne af det kan meget let være døden pga at hjernen ikke får næring, den kan kun leve af sukker eller hjerneskade pga at hjernen svulmer op .

    Er det type 1½, altså "voksen"-diabetes som egentligt er type 2 men hvor man er slank, så gælder det samme som for type 1 da mange her også skal have insulin.

    Er det type 2, så skal du stadig passe på, jeg ville aldrig bruge pulverkur eller noget der ligner med diabetes uanset type, fordi du ikke kan få sukker ind i dine celler og altså heller ikke til din hjerne. Type 2 kan man dog sagtens gå på slankekur, men sørg for at have et blodsukker der er jævnt. Man kan sagtens få det rigtig dårligt på slankekur som type 2 diabetiker, men diabetisk koma skulle ikke være problemet, medmindre du er begyndt at danne mindre insulin, det er der nemlig nogle der gør efter nogle år, og så bliver de insulinafhængige, dvs disse patienter får insulin som medicin, typisk i pilleform. Nogle med svær type 2 er også på insulin af lidt andre grunde, og her gælder det samme altså også som for type 1.

    Hvis du får insulin og ikke tager den, kan du også få problemer. Her er risikoen diabetisk ketoacidose, hvor kroppen danner syre fordi den ikke kan få gavn af maden fordi cellerne ikke kan optage næring uden insulin. Det kan man også gå i koma og dø af -og få hjerneskade.



    Det bedste vil være at få lagt en kostplan af en kostvejleder og lave dit vægttab i samarbejde med din læge, så han/hun kan justere i medicinen hvis du får noget.
  • Det er type 1. Men hvis man både lever af Nupo og de sukkerarter man plejer at få, er det så stadig farligt?
  • Ja.

    Hvad er det for sukkerarter du får?

    Kartofler og andre rodfrugter inderholder fx stivelse, det er også sukker. Fuldkorn, fx havregryn indeholder langsomme kulhydrater, det er også sukker.

    Det skal alt sammen regnes med ellers får du for meget insulin. Og får du for lidt er det også skidt.

    Der er ingen vej udenom. Du har en alvorlig kronisk sygdom, pulvere er en dårlig ide for alle, men decideret farligt for dig.

    Du må til kostvejleder og læge hvis du vil tabe dig uden at gamble med dit helbred.
  • Ja okay, det kan jeg godt se.
    Tak for hjælpen! :-)
  • Jeg håber du har fået hjælp af din læge eller en diætist.

    Med hensyn til slankekure er det en dårlig ide uanset om man har diabetes eller ej. Det handler om at omlægge sine kostvaner varigt og at undgå flere kalorier end man forbrænder.

    Jeg har selv haft meget gode erfaringer ved at revidere mit forbrug af sukker og fokusere på kulhydratholdige fødevarer med et lavt Glykæmisk indeks (fødevarer, som får blodsukkeret til at stige langsomt).

    Jeg har erstattet sukker med sødestoffer fra Stevia og iøvrigt anvendt Stevia som lægemiddel. Det har affødt, at jeg i dag ikke behøver blodsukkerregulerende medicin.

    (Stevia er en sydamerikansk plante, som indianerne i Paraguay har anvendt som søde-og lægemiddel i flere hundrede år).
  • Medicin bør være den sidste udvej.
    Med motion og en god fiberrigkost baseret på det glykæmiske indeks kommer man langt - og det er sundere :-)
  • Jeg ved udemærket godt hvilke måder der er sunde at tabe sig på, og hvilke der ikke er, men mit spørgsmål var nu bare om det er farligt for en med diabetes 1 at være på slankeprodukter :-)
Log in eller Registrér for at kommentere.