Hjem Muskler, led og knogler Slidgigt

Slidgigt og glucosamin

Redigeret 8 maj, 2017, 08:48 i Slidgigt
Kære alle sammen,

Jeg fik for nogle år siden konstateret slidgigt i knæet. Min læge sagde, at det var moderat slidgigt i knæet jeg havde, hvilket røntgenundersøgelsen også dokumenterede. Jeg fik anbefalet glucosamin kapsler af min læge. Det er 5 år siden nu, og jeg tager dem stadig hver dag i den anbefalede dosis.

Jeg har hørt, for ikke så lang tid siden, at man ikke længere vil anbefale glucosamin til slidgigtspatienter, hvilket jeg undrer mig en del over.

Jeg har haft stor glæde af at bruge glucosamin til mine nedslidte knæ. Det kan ikke altid holde smerten helt væk, men så tager jeg en paracetamol ved siden af, hvilket er nok til at jeg kan være aktiv som jeg ønsker.

Jeg kan mærke at mine knæ har det bedre, eller sagt på en anden måde, mine knæ er ikke blevet ringere, og det tilskriver jeg de mange års brug af glucosamin kapslerne.

Jeg har for 5 uger siden fået taget en ny røntgenundersøgelse af mine knæ. Undersøgelsen viste, at nedbrydningen af ledbrusken var bremset. Jeg blev meget glad over resultatet. Min læge, der i sin tid anbefalede glucosamin, blev lige så glad for resultatet som mig selv. Han fortalte, at rigtig mange videnskabelige undersøgelse har vist, at glucosamin kan stoppe eller i hvert fald bremse udviklingen af slidgigt.

Glucosamin har altså virket for mine knæ. Er der andre der har samme erfaringer? :-)
«1345

Kommentarer

  • Hej Kirsten, godt indlæg.

    Jeg kan godt nikke genkendende til nogle af de ting du nævner i dit indlæg. Jeg undrede mig over, at man for nogle år siden fjernede det offentlige tilskud, men at man nu ikke længere vil anbefale glukosamin til behandling af slidgigt er helt ude af proportioner. Slidgigt er en folkesygdom og rammer rigtig mange danskere. Hver 8. person over 45 har en eller anden grad af slidgigt. Slidgigt i knæet rammer tilsyneladende kvinder oftere end mænd. Se link nederst fra Helse.dk.

    Jeg har, ligesom Kirsten, slidgigt i knæet (dog kun let slidgigt). Jeg har også haft stor glæde af at tage glukosamin for at bremse min slidgigt. Jeg tager selv glukosamin på kapselform, fordi jeg ikke er så god til at synke tabletter. Kapslerne kan let åbnes og jeg kan opløse indholdet i min mad eller drikke. Pharma Nord er den eneste producent, der producerer glukosamin på kapsler og det er derfor mit foretrukne præparat.

    Jeg har taget glukosamin i snart 7. år og har heller ikke nogen intentioner om at stoppe igen!

    http://www.helse.dk/helsedebatten/categ ... t/muskler/
  • Kære Herdis,

    Tak for dit link. Det var et rigtig spændende indlæg. længere nede i dit link er der også en artikel der hedder "Glucosamin – virker det eller ej?" Her gik det op for mig, at der findes mange forskellige glucosaminprodukter. Det kom en smule bag på mig eftersom jeg troede glucosamin bare var glucosamin. Efter jeg havde læst artiklen begyndte jeg at kigge mit glucosaminprodukt efter. Mine kapsler indeholder også glucosaminsulfat, hvilket vel også forklarer, hvorfor jeg har fået så gode resultater. Jeg havde slet ikke overvejet, hvor stor forskel der er mellem glucosaminprodukter.

    Jeg er glad for, at du også har gode erfaringer med brugen af glucosamin. Hvordan kan du mærke, at du har fået det bedre? Før jeg begyndte på min behandling kunne jeg ikke holde til at gå ture, men efter jeg begyndte på glucosamin, kan jeg gå længere end jeg kunne før. Det er rigtig vigtigt for min livskvalitet, at jeg kan komme ud og gå sammen med min mand.
  • Hov, det er noget tid siden der er blevet skrevet sidst. Jamen, ligesom dig, Kirsten, kan jeg bl.a. gå længere, motionere mere, i det hele taget være mere aktiv. :-)

    Nej, der er kæmpe forskel mellem de forskellige glukosaminprodukter!! Jeg har erfareret fra andre, at det kun er den hedder "glukosamin sulfat" der virker som den skal! Det er da heldigt, at du så har brugt det rigtige :-)
  • Vil da også rigtig gerne dele med alle, at min nyeste røntgenundersøgelse af mine knæ viste, at der ikke er tegn på yderligere nedbrud af ledbrusken!! Wuuhu :-)
  • Denne artikel er dugfrisk fra Sund-Forskning og handler om det I skriver om. Jeg tænkte, det var noget der ville interessere jer?

    http://www.sund-forskning.dk/artikler/s ... -de-fleste

    Mvh Martin
  • Jeg har også fået konstateret slidgigt i knæ og hofter, jeg startede med glucosamin for et år siden og i løbet af en måned fik jeg et nyt liv, fra at have smerter i venstre knæ og højre hofte, så var smerterne væk, og nu arbejder jeg som bartender med vagter på 12 eller 14 timer af gangen, nu kunne jeg også fungere på mine fridage, jeg har vagter 2 dage af gangen og 2 fridage, men for et par dage siden er smerterne kommet igen, jeg har været inde og læse og tænkte om man må forhøje dosis for at få effekt igen, men kan ellers se at mange andre har taget dem i flere år..
  • Hej viips46

    Hvor mange kapsler tager du og hvilken slags glucosamin er det?

    Den dokumenterede dosis er 1200 mg om dagen, hvilket svarer til 3 kapsler (400 mg/kapsel). Man har lavet forsøg på dyr, hvor man hævede dosis 100x men der kom ikke en større effekt - dog var der ingen bivirkninger forbundet med overforbrug.

    Du kan også se den her artikel fra Helse
    http://www.helse.dk/helsedebatten/ekspe ... a-stempel/

    Her minder eksperterne om, at det kun er en bestemt type glucosamin der virker.
  • Glucosamin virker overhovedet ikke. Det er et fupprodukt, som kun idioter anvender til stor glæde for udbyderen. Sundhedsstyrelsen har fjernet produktet fra deres positivliste, hvilket bekræfter min antagelse. Hvorfor giver man ikke længere støtte til produktet bl.a. gennem Danmark? Fordi det er det samme som at tage kalkpiller. Alle, der tror (som i kirken), at produktet virker, er underlagt en indre løgnehistorie. Hvem gider at betale for noget, der ikke virker? Derfor bliver mange ved med at spise pillerne. For som H.C. Andersen skrev i Kejserens Nye Klæder:"Han har jo ikke noget på", hvilket betyder, at der kan sættes lighedstegn mellem dette udsagn og Glucosamin. Jeg har selv prøvet pillerne, da jeg har smadret mit knæ i fodbold, men der er ingen virkning. INGEN.
  • Kære Halvor1

    Kunne du lægge linket til den videnskabelige undersøgelse om glukosamin´s virkning, som du hentyder til, ud her på netdoktor.dk ?

    På forhånd mange tak.
  • Værsgo. Så har du noget at gå i gang med. Jeg tog pillerne i 2 år - UDEN virkning. Samtidig stoppede Sundhedsstyrelsen med at give tilskud til pillerne. Du kan gå videre under Sundhedsstyrelsen, hvis du orker. Se nedenfor, hvor andre undersøgelser kan hentes på nettet.

    Jeg har 100% slidgigt i venstre knæ, og der er kun en mulighed. Nyt knæ eller lev med smerterne. Knæspecialisten på Gentofte Hospital frarådede i øvrigt en operation, fordi der kan opstå komplikationer (løse knæskaller, infektion, og andre følgeskader). Venlig hilsen Halvor1

    Glucosamin

    M01AX



    Revideret: 04.11.2013
    » Inge Juul Sørensen (Forfatter),

    » Arne Gam (Referent), Dansk Reumatologisk Selskab

    Indledning | Farmakodynamik | Farmakokinetik | Anvendelsesområde | Behandlingsvejledning | Præparatvalg | Dosering | Graviditet | Amning | Kontraindikationer | Forsigtighedsregler | Bivirkninger | Forgiftning | Interaktioner | Tilskud | Præparater | Referencer

    Glucosamin indgår i bruskens proteoglykaner. Teorien bag anvendelse af glucosamin til osteoartrose er, at en øget tilførsel af bruskens "byggesten" kan modvirke brusknedbrydningen. Kliniske studier har vist modstridende resultater.

    I henhold til de danske nationale kliniske retningslinier for knæartrose er "glucosaminchlorid virkningsløst. Effekten af glucosaminsulfat er fundet stærkt varierende, og den type heraf, som fås på det danske marked, er uden effekt." - se » Knæartrose - nationale kliniske retningslinjer, Sundhedsstyrelsen, oktober 2012.

    Samlet må skønnes, at præparatet ingen eller kun beskeden effekt har på smerter ved knæatrose. Langtidsstudier ved knæartrose har vist en lille statistisk, men næppe klinisk signifikant reduktion i det radiologisk påviste brusktab over 3 år. Ved andre former for artrose tyder foreliggende data ikke på effekt af glucosamin.


    Præparater

    Glucosamin Dolenio Pharmazan filmovertrukne tabletter 1.178 mg 30 stk.
    Glucosamin Dolenio Pharmazan filmovertrukne tabletter 1.178 mg 90 stk.
    Glucosamin Glucosamin "Copyfarm" Orifarm Generics filmovertrukne tabletter 400 mg 90 stk.
    Glucosamin Glucosamin "Copyfarm" Orifarm Generics filmovertrukne tabletter 400 mg 270 stk.
    Glucosamin Glucosamin "Copyfarm" Orifarm Generics filmovertrukne tabletter 400 mg 1000 stk. (4 x 250)
    Glucosamin Glucosamin "Gelenk" Mezina filmovertrukne tabletter 400 mg 90 stk.
    Glucosamin Glucosamin "Gelenk" Mezina filmovertrukne tabletter 400 mg 240 stk.
    Glucosamin Glucosamin "Sandoz" Sandoz filmovertrukne tabletter 400 mg 270 stk.
    Glucosamin Glucosamin Pharma Nord® Pharma Nord hårde kapsler 400 mg 90 stk.
    Glucosamin Glucosamin Pharma Nord® Pharma Nord hårde kapsler 400 mg 270 stk.
    Glucosamin Glucosamin Pharma Nord® Pharma Nord hårde kapsler 400 mg 1000 stk.
    Glucosamin VitaCare "Glucosamin JemoPharm" Jemo-Pharm filmovertrukne tabletter 750 mg 180 stk.
    Glucosamin VitaCare "Glucosamin JemoPharm" Jemo-Pharm filmovertrukne tabletter 1500 mg 90 stk.


    Referencer

    305. Reginster JY, Deroisy R, Rovati LC et al. Long-term effects of glucosamine sulphate on osteoarthritis progression: a randomised, placebo-controlled clinical trial. Lancet. 2001; 357(9252):251-6

    1003. Clegg DO, Reda DJ, Harris CL et al. Glucosamine, chondroitin sulfate and the two in combination for painful knee osteoarthritis. N Engl J Med. 2006; 354(8):795-808

    1291. Rozendaal RM, Koes BW, Van Osch GJVM et al. Effect of glucosamine sulfate on hip osteoarthritis. Ann Intern Med. 2008; 148:268-77
Log in eller Registrér for at kommentere.