Indstillinger
Er det nu, eller ikke?? Hjælp!!
Hej... Håber der er en venlig sjæl der har lyst til at debattere lidt med mig. Er en kvinde på 31 år, som opdagede at jeg er gravid her til morgen. Har følt at min krop på det seneste har ændret sig, ømme bryster osv.
Min historie i korte træk (hvis jeg kan):
Blev single for små 3 mdr. siden. Forholdet jeg var i, var meget belastet til sidst så psykisk, hvis man kan sige det, har jeg været ude af forholdet de sidste 6 mdr. Derfor tog det mig ikke længe at møde en dejlig fyr, dog mødtes vi på en bar. Dette ligner ikke mig, men kemien var der med det samme.... Grundet eks-kæresten stadig boede derhjemme, kunne vi ikke "hygge" hjemme hos mig. Så vi bookede vi bookede et hotel værelse, dette gjorde vi en 5-6 gange, hvilket var dyrt. Men fortryder ikke et eneste sekund. Vi kunne nemlig heller ikke være hos ham, da han midlertidig bor hos hans mor, grundet han også lige er kommet ud af et forhold. Som det er idag har vi været sammen i to mdr. jeg har taget minipiller, men stoppede med dem, da min krop reagerede voldsomt på de forskellige bivirkninger.
Eks-kæresten og jeg forsøgte i et halvt år at blive gravide, dette lykkedes ikke, heldigvis.
Så ja, dum tanke men tænkte jeg havde/har svært ved at blive gravid. Dette er så ikke tilfældet med fyren jeg har mødt. Han er 39 år er far til en 18 årig dreng og en 12 årig pige, ser børnene jævnligt og har et sundt forhold med deres mor. Eks-kæresten flyttede for 1 1/2 måned siden, så vi er i min lejlighed og hygger os meget sammen og er nyforelsket. Kalder hinanden skat og betragter hinanden som kærester. Ved at han har det på samme måde. Vi har haft børne snakken før, han ved at jeg vil have børn, når tiden er der. Og han sagde at han slet ikke er afvisende overfor at få børn. Men synes p.t det er meget tidligt i et 2 mdr. gammelt forhold (er der nogen der har erfaring med dette?) Ved at han vil støtte mig 100% både hvi jeg/vi beslutter at få barnet eller ikke.
Jeg er voldsom splittet, det ene minut synes jeg det ene, og det næste det andet. Jeg er til dels gammeldags når det kommer til aborter og er imod det, synes man skal stå ved sine gerninger. Men synes heller ikke man skal have børn når man ikke er klar. Jeg bor i en 105 kvm lejlighed med 2 tomme værelser, er fastansat i Kriminalforsorgen. Ham jeg har mødt og som jeg er gravid med. Har ikke noget job p.t grundet diskuspollaps og skal opereres snarest (er til forundersøgelse d.d) Jeg har de rigtige følelser for fyren, men igen har kun kendt manden i 2 mdr. dog siger mavefornemmelsen, ja. Er dette karmaen der fortæller mig noget? Er det for tidligt? Håber i forstår eller kan læse hvor splittet jeg er..... Og håber på lidt respons af den ene eller anden måde. Jeg har ALDRIG været gravid før. På forhånd tak, en splittet kvinde :-/
Min historie i korte træk (hvis jeg kan):
Blev single for små 3 mdr. siden. Forholdet jeg var i, var meget belastet til sidst så psykisk, hvis man kan sige det, har jeg været ude af forholdet de sidste 6 mdr. Derfor tog det mig ikke længe at møde en dejlig fyr, dog mødtes vi på en bar. Dette ligner ikke mig, men kemien var der med det samme.... Grundet eks-kæresten stadig boede derhjemme, kunne vi ikke "hygge" hjemme hos mig. Så vi bookede vi bookede et hotel værelse, dette gjorde vi en 5-6 gange, hvilket var dyrt. Men fortryder ikke et eneste sekund. Vi kunne nemlig heller ikke være hos ham, da han midlertidig bor hos hans mor, grundet han også lige er kommet ud af et forhold. Som det er idag har vi været sammen i to mdr. jeg har taget minipiller, men stoppede med dem, da min krop reagerede voldsomt på de forskellige bivirkninger.
Eks-kæresten og jeg forsøgte i et halvt år at blive gravide, dette lykkedes ikke, heldigvis.
Så ja, dum tanke men tænkte jeg havde/har svært ved at blive gravid. Dette er så ikke tilfældet med fyren jeg har mødt. Han er 39 år er far til en 18 årig dreng og en 12 årig pige, ser børnene jævnligt og har et sundt forhold med deres mor. Eks-kæresten flyttede for 1 1/2 måned siden, så vi er i min lejlighed og hygger os meget sammen og er nyforelsket. Kalder hinanden skat og betragter hinanden som kærester. Ved at han har det på samme måde. Vi har haft børne snakken før, han ved at jeg vil have børn, når tiden er der. Og han sagde at han slet ikke er afvisende overfor at få børn. Men synes p.t det er meget tidligt i et 2 mdr. gammelt forhold (er der nogen der har erfaring med dette?) Ved at han vil støtte mig 100% både hvi jeg/vi beslutter at få barnet eller ikke.
Jeg er voldsom splittet, det ene minut synes jeg det ene, og det næste det andet. Jeg er til dels gammeldags når det kommer til aborter og er imod det, synes man skal stå ved sine gerninger. Men synes heller ikke man skal have børn når man ikke er klar. Jeg bor i en 105 kvm lejlighed med 2 tomme værelser, er fastansat i Kriminalforsorgen. Ham jeg har mødt og som jeg er gravid med. Har ikke noget job p.t grundet diskuspollaps og skal opereres snarest (er til forundersøgelse d.d) Jeg har de rigtige følelser for fyren, men igen har kun kendt manden i 2 mdr. dog siger mavefornemmelsen, ja. Er dette karmaen der fortæller mig noget? Er det for tidligt? Håber i forstår eller kan læse hvor splittet jeg er..... Og håber på lidt respons af den ene eller anden måde. Jeg har ALDRIG været gravid før. På forhånd tak, en splittet kvinde :-/
Kommentarer
Hvis du vælger barnet, så bør du faktisk gøre det ud fra, at du skal være alene om det. I er begge ved at finde jer selv efter brudte forhold. I kender kun hinanden fra den gode, romantiske side – I har slet ikke prøvet, hvordan det er, når der kommer hverdag ind i forholdet – kort og godt: I kender faktisk slet ikke hinanden.
Det betyder dog ikke, at det ikke bliver jer for resten af livet, men du kan bare ikke satse på det. Og slet ikke satse et barn på det.
Selvfølgelig er det for tidligt, men det kan det også vise sig at være, hvis I var sammen i 10 år – det kan ingen vide.
Så – tag beslutningen ud fra, om du mener at kunne magte at være alenemor, med alt hvad det indebærer. Hvis jeres forhold holder – så er det jo kun en fordel.
Der er jo masser af eksempler på at forhold har holdt, selv om man fik barn meget hurtigt – og forhold, der ikke har holdt selv om man har været sammen i mange år, og omvendt - så andres erfaringer på dette punkt kan du ikke bruge til noget som helst.
Du brugte ingen prævention og det kan der komme en graviditet ud af.
Sex er skønt, men skal udføres med omtanke, for ikke at havne i situationer hvor man måske skal overveje at gøre en handling som har så store konsekvenser resten af ens liv. Rigtig mange kvinder kommer sig aldrig over at de fik en abort, og kan godt forstå at de er så kede af det. De fravalgte deres eget barn. Mange af kvinderne fik måske heller ikke den rigtige støtte så de havde en større mulighed til at tage den rigtige beslutning.
Håber du følger dit hjerte. De fleste fortryder ikke de børn de fik, men mange fortryder den abort de fik.
Følg dit hjerte.
Lisbeth