Hjem Kvinder Overgangsalder

Rygning og hedeture

Redigeret 23 januar, 2014, 06:52 i Overgangsalder
Hej alle.

Hvad virker på hedeturene, hvis man ryger? Lad være med, at skrive, at holde op, det er jeg klar over.
På forhånd tak!

Connie

Kommentarer

  • Ja, men er det ikke de samme midler, som virker på kvinder, der ikke ryger?

    Ja, undskyld- jeg prøver ikke at være uforskammet, men jeg forstår ikke helt dit spørgsmål.

    Har du konkret fået at vide, at der er noget, der hjælper, men at det ikke gør, hvis du samtidigt ryger?
  • Hej Lotte.

    Du er ikke uforskammet, det er nok mig, der ikke har formuleret mig godt nok.

    Jeg har prøvet flere forskellige midler, som jeg har læst eller hørt skulle virke på hedeture. B.la rødkløver te, har drukket det hver dag i 7 uger uden nogen virkning, jeg har taget cetapresan hver dag i 6 uger også uden virkning. Ikke samtidig selvfølgelig. Jeg har prøvet hormonplaster, det dur heller ikke og selvom jeg ikke var meget for det, har jeg prøvet med hormon piller, dem tog jeg kun 5 af så stoppede jeg igen, fik det skidt af dem.
    Lige nu prøver jeg noget, der hedder chello forte, er næsten på 4 uger, men der er ikke den store virkning endnu, jeg håber stadig.
    Tænkte så, at det måske er fordi jeg ryger, at intet virker, for rygning får jo skyld for mange ting.

    Håber det var lidt bedre.

    Connie
  • Jeg er nok ikke den rette til at komme med råd, for i en alder af 58 ved jeg stadig ikke, hvad det vil sige at have hedeture.

    Jeg hæftede mig primært ved din formulering i spøgsmålet.

    Dog - kan jeg foreslå dig at måske opsøge en dygtig akupunktør og/eller en biopat, der kan måle om du mangler nogle vitale mineraler eller vitaminer i kroppen.

    Jeg mener ikke, man SKAL finde sig i at have hedeture, og at der egentligt muligvis også ER noget at gøre, bare ikke i den etablerede lægeverden.

    Lige som dig mener jeg heller ikke at man bare skal tage hormoner, med mindre det virkelig ER påvist, at det er det, der er årsagen.

    Jeg har i lighed med mange andre kvinder i min aldersgruppe, nærmest rutinemæssigt fået udleveret en sådan recept, og også jeg mærkede tydeligt til en del ret så ubehagelige bivirkninger - så hos mig blev stadset også kylet ud.

    En gynækolog har efterfølgende (måske endda beklagende??) erkendt at meget tydede på, at jeg IKKE havde behov for de hormoner, som mange læger uden videre mener, kvinder skal tage.

    Jeg er enig med dig i at rygning får skyld for det hele - og nej, vi kan godt være enige om, at det ikke er sundt - men det løser jo beklageligvis ikke alle problemer at holde op, selv om vægtige kræfter påstår det modsatte. :-)
  • Hej Lotte.

    Har du prøvet en ginsengkur! Jeg startede med kraftige hedeture ca.1/12.2013, og tænkte at jeg måtte gøre noget, da det ikke var til at holde ud. Flere gange om dagen "kogte" jeg, og vågnede hver anden time natten igennem. Så læste jeg en artikel om gerimax(apotekets) og sidste torsdag gav det pote. Jeg har taget 2 piller hver morgen i 3 uger, og jeg har INGEN tegn på hedeture mere,de er helt væk. For godt til at være sandt, så jeg har nu fået taget nogle blodprøver hos lægen, for at se hvor langt jeg er i min overgangsalder. Det skal nævnes at jeg ikke har andre symptomer. Jeg tør næsten ikke tro på at det er pillerne, men hedeturene er pist væk, så det var måske værd at prøve.
    Held og lykke.
  • Det var ikke mig, der havde problemet - det var trådstarter Connie.

    Men - faktisk er jeg netop for nyligt begyndt med en smule hedeture. Jeg havde i radioen hørt en læge anbefale rødkløverblomstte - og det drikker jeg 3-4 kopper af om dagen, og siden har jeg ikke mærket til det.

    Jeg kan dog fortælle, at jeg bruger lidt mere end der står på pakken, når jeg laver teen.

    Jeg har købt teen i en helsekostforretning, men jeg tror egentligt også at Matas forhandler den. Jeg har dog også prøvet at goggle det - og fundet et sted, hvor man kan købe det via en netbutik.
  • Hej igen.

    Vil bare lige sige, at Matas ikke forhandler rødkløver te. Jeg spurgte da jeg ville prøve om det hjalp.

    Jeg tager stadig Chello, det hjælper lidt. Jeg har prøvet at stoppe, bare et par dage, men så bliver de helt vilde de hedeture.

    Måske jeg skal prøve det, der blev skrevet om fra apoteket, men jeg er efterhånden nået dertil, hvor jeg ikke tror på, at der er noget der virker på det.

    Lidt heldig, at du kan/kunne "nøjes" med hver anden time, for mig er det hver halve time natten igennem og også om dagen.

    Hilsen connie
  • Hej til jer :)

    Jeg har haft hedeture i 15 år, meget slemme, døgnet rundt.

    Det var fra hoved til fødder, det kogte/ brændte/ snurrede.
    Jeg svumlede op af væske, tog mindst 10 kg. på.

    Og jeg tror jeg har prøvet ALT !

    Men for 2 år siden..ca. læste jeg om Pycnogenol

    http://www.helse.dk/helsedebatten/en-ny ... deture-pa/

    Ganske langsomt forsvandt både det væske jeg havde i kroppen, og hedeturene.
    I dag er det meget sjældent jeg får en hedetur, jeg kan få lidt sved på panden, måske et par gange i døgnet, men ikke hedeture !

    Og jeg kan passe mit tøj, fra før overgangsalderen :) f.eks. lange bukser shorts.

    Så det kan jeg kun anbefale.
Log in eller Registrér for at kommentere.