Hjem Kvinder Overgangsalder

Overgangsalder

Redigeret 24 november, 2013, 11:51 i Overgangsalder
Hej. Er 47 år og har haft min menses til tiden uden problemer hele livet.
Men for 9 dage siden, kom der frisk blod fra skeden og det gør der stadig,
men kun når jeg er på toilet, der kommer ikke noget ud på trusserne.
Har været ved lægen, han undersøgte mit underliv og kunne godt
se at der var blod, men alt så fint ud, han mener det er overgangsaldee.
Er der nogen der har prøvet det samme.

Kommentarer

  • Det kunne da godt tyde på begyndende overgangsalder, men dette kan du faktisk få undersøgt med en blodprøve ved lægen. Jeg synes, det er lidt underligt, at lægen ikke helt automatisk foreslår dette. Jeg blev det heller ikke budt. Min daværende læge så bare på min fødselsdato og valgte at alt, hvad jeg ellers kunne finde på at komme med "nok" skyldtes overgangsalder. Rent faktisk begyndte min overgangsalder først flere år efter, min læge havde affærdiget mig med denne besked. (Han er ikke min læge mere). Men det er SÅ nemt at bare sige overgangsalder - i stedet for nærmere udredning.

    Jeg har nu i 7-8 år haft en voldsomt svingende cyklus - alt fra 14 dage til fire måneder. Jeg kan ikke regne med noget som helst - overhovedet.

    Dog har jeg oplevet, at hvis jeg virkelig skal noget vigtigt - en rund fødselsdag, min søns bryllup, en tiltrængt ferie - ja, så får jeg menstruation. :-) hehe...

    Men få dog undersøgt, om det rent faktisk handler om overgangsalder - og er det ikke det, så bør du da insistere på at blive nærmere undersøgt.
  • Tak for dit svar. Jeg var ikke klar over at en blodprøve kunne
    vise det, det vil jeg få gjort.

    Jeg blev nok lidt nervøs, fordi jeg undrede mig over at det kun
    kommer ud når jeg er på toilet.

    Det er godt nok mange år du har døjet med det, så har jeg da lidt
    i vente ;-)
  • Hov. Jeg har ikke nævnt noget om, at jeg "døjer" med det. For mig er denne periode, hvor cyklus svinger voldsomt, måske lidt usædvanlig langvarig, men jeg har overhovedet ikke problemer med det. Jeg har for længst købt en make-up-pung, og der har jeg lige et par trusser, en engangsklud og et bind - og den har jeg bare med altid. Ja, det er da lidt irriterende, at jeg aldrig kan regne med noget, men herregud - så er det heller ikke værre.

    Desværre er det sådan, at man får tudet ørerne fulde om, hvor forfærdelig den overgangsalder er.

    Husk - der ER kun en tredjedel af kvinder, der oplever ubehagelige gener, en tredjedel, der oplever moderate gener, og en tredjedel, der slet ikke oplever gener overhovedet.

    Hvorfor mon det egentlig kun er den tredjedel, der oplever det værste, vi hele tiden skal høre om?

    Man behøver altså ikke gå og frygte, at det bliver noget så forfærdeligt, for det er slet, slet ikke sikkert.

    Og - langt det meste kan man afhjælpe. Måske det er en ide at få undersøgt ved en biopat om man nu får de rette mineraler og vitaminer, og hvis man ellers sørger noget motion, noget frisk luft og en rimelig god kost, så er man allerede meget langt.

    Jeg har aldrig haft antydningen af hedeture, humørsvingninger og den slags.

    Det er ikke noget, man absolut SKAL have; nogle får disse problemer, og de skal da have hjælp og støtte, men det er altså absolut og aldeles ikke alle, der pr. definition skal døje i årevis.

    Så prøv at fokusere på, at du da heller ikke helt automatisk hører til den gruppe, der får en masse problemer i den forbindelse.
  • Jeg er vist havnet midt i overgangsalderen og synes nu ikke det er så forfærdeligt endda!
    Det der generede mig mest var hedeturene...der nærmest føltes som og jeg kogte over....og de kom selvfølgelig altid på de mest uheldige tidspunkter.
    Det er jeg så fuldstændig sluppet af med nu :)
    Fik det råd at købe rød solhat og tage 20 dråber morgen og aften og efter en uges tid var hedeturene fuldstændig væk :)
    Håber der er nogen, der kan bruge rådet og får lige så stor glæde af det som jeg har!
    Forøvrigt fik jeg aldrig hedeture mens jeg trænede og har senere læst at det at være i god form og træne kan mindske hedeturene væsentlig!
Log in eller Registrér for at kommentere.