Indstillinger
ASOCIAL - med store bogstaver
Sup guys?
Jeg en ung man, med et roligt og godt liv..
Det var det...... .... Man ved ikke hvor jeg skal starte...
Jeg starter bare med at sige at jeg altid havde været tilbageholdende.
Men da jeg var 14 blev jeg meget populære, det var jeg da ok glad for..
Så blev jeg 15 og et styk tid senere var jeg ikke så glad at alle kendte navn..
Så besluttede jeg at lås mig selv ind i mit gammel værelse.. Der gik en månede og alle havde glemt mig, ud over mine gode kammerater \m/ på det tidspunkt besluttede jeg på at jeg skal være asocial (min tilbageholdenhed hjælp meget, lidt for meget), anyway har stadig mine gode venner og dem holder jeg mig bare til.. Indtil jeg blev 16 og tog min første uddannelse.
Der gik et styk tid, men fik 3 nye venner... En dag blev den ene alvorligt syg så han stoppede uddannelsen. Så blev vi 3 tilbage. Vi bestod grundforløb og fik praktikplads på skolen alle sammen. Det var ret fuck'd op værksted.. Vi reparererde biler, eller snarere skiftede reserve-dele på biler. Vi fjernede bremsen, og skulle vente en dag på reservedelen..
Som tiden gik havde vi ikke så meget og lave, og på grund af det, begyndte de andre og drille mig. No big deal. Men så blev det være og være, også blev det til mobning. Jeg fik nok tilsidst. Jeg var ved sige op, men tilbyd mig en anden.. Også blev jeg fyret.
I løbet af tiden, sket der meget, blablabla, også til sidst, acceptereret jeg at jeg bare skal være asocial. Jeg havde et fint kedeligt godt liv indtil en af mine venner introducererede en af hans veninder.. Vi holdt fest hyggede os og ja.. Fik sex for første gang.. ( I know! What asad little Life), men, efter den aften begyndte vi og date.. Så hen af vejen kendte vi mere til vores hemmeligheder.. Efter 3 måneder siden den første aften så sms hun og slog op med.. Osv osv.. Og nu sidder og tænker, der noget bedre end dette ynkeligt liv! Så har jeg brugt formuer på det lortet dating sider, og sker ikke en skid! Jeg skrevet, lage an på dem, men ingen er interesseret! Jeg har venner men har også brug for en kæreste! Jeg bare træt af og være alene.
Hva gøre man i det her situation? Og være sød ikke og sig; bare blev ved med at prøve.. Dont give up.. Ja det pis har jeg hørt 532 gange..
Nogen forslag?
Jeg en ung man, med et roligt og godt liv..
Det var det...... .... Man ved ikke hvor jeg skal starte...
Jeg starter bare med at sige at jeg altid havde været tilbageholdende.
Men da jeg var 14 blev jeg meget populære, det var jeg da ok glad for..
Så blev jeg 15 og et styk tid senere var jeg ikke så glad at alle kendte navn..
Så besluttede jeg at lås mig selv ind i mit gammel værelse.. Der gik en månede og alle havde glemt mig, ud over mine gode kammerater \m/ på det tidspunkt besluttede jeg på at jeg skal være asocial (min tilbageholdenhed hjælp meget, lidt for meget), anyway har stadig mine gode venner og dem holder jeg mig bare til.. Indtil jeg blev 16 og tog min første uddannelse.
Der gik et styk tid, men fik 3 nye venner... En dag blev den ene alvorligt syg så han stoppede uddannelsen. Så blev vi 3 tilbage. Vi bestod grundforløb og fik praktikplads på skolen alle sammen. Det var ret fuck'd op værksted.. Vi reparererde biler, eller snarere skiftede reserve-dele på biler. Vi fjernede bremsen, og skulle vente en dag på reservedelen..
Som tiden gik havde vi ikke så meget og lave, og på grund af det, begyndte de andre og drille mig. No big deal. Men så blev det være og være, også blev det til mobning. Jeg fik nok tilsidst. Jeg var ved sige op, men tilbyd mig en anden.. Også blev jeg fyret.
I løbet af tiden, sket der meget, blablabla, også til sidst, acceptereret jeg at jeg bare skal være asocial. Jeg havde et fint kedeligt godt liv indtil en af mine venner introducererede en af hans veninder.. Vi holdt fest hyggede os og ja.. Fik sex for første gang.. ( I know! What asad little Life), men, efter den aften begyndte vi og date.. Så hen af vejen kendte vi mere til vores hemmeligheder.. Efter 3 måneder siden den første aften så sms hun og slog op med.. Osv osv.. Og nu sidder og tænker, der noget bedre end dette ynkeligt liv! Så har jeg brugt formuer på det lortet dating sider, og sker ikke en skid! Jeg skrevet, lage an på dem, men ingen er interesseret! Jeg har venner men har også brug for en kæreste! Jeg bare træt af og være alene.
Hva gøre man i det her situation? Og være sød ikke og sig; bare blev ved med at prøve.. Dont give up.. Ja det pis har jeg hørt 532 gange..
Nogen forslag?
Kommentarer
Men hva kan jeg gøre?
Hvis du virkelig er asocial så er det noget jeg vil foreslå dig at arbejde med fordi det ikke at være interesseret i andre mennesker/deres selskab gør naturligvis at de heller ikke interesserer sig for dig. Skub dit 14 års trauma bag dig og brug tid på at lære at omgå andre på en måde som både du og de kan lide. Det er muligt at du simpelthen bare mangler at udvikle dine sociale kompetencer fordi du har valgt ikke at bruge dem og de derfor ikke har udviklet sig.
Det, de fleste piger genre vil have, det er en kæreste med bare nogenlunde styr på sit liv. Det er en mand, der kan tage et initiativ, der er selvstændig, som har uddannelse og arbejde, som går op i noget og er engageret og aktiv.
Altså ca det modsatte af, hvad du lyder til at være, og som nok passer meget godt med at være asocial. Så det vil nok være en god idé at starte med at kigge lidt på dit liv og finde ud af, hvad du vil bruge det til. Tage ansvar og styring.
Dernæst er jeg nødt til at sige, at dit liv ligner de fleste andres. Man arbejder, uddanner sig, får kærester, gør det forbi eller de slår op m.v. Det er en del af det at blive voksen, og det har intet med at være asocial at gøre - og det har sløvhed og umodenhed heller ikke!
Jeg er også lidt kompliceret..
Der noget jeg kan går med til, også er der vise grænse..
Resterne af mine venner holder jeg af.. Før havde jeg 20 venner, og nu har jeg kun, 3-4 stk tilbage.. Har ikke rigtigt løst til at få flere venner, men når man får sig en kæreste, så skal lære alle hendes venner og familie.. Familien gik jeg med til, men sagde nej til hendes venner.. Også gik det galt..
Anyway, hva min socialitet angår, er;
Hver gang jeg får nye venner, vender de ryggen til, bagtaler mig, og giver mig kniven mens jeg vender ryggen til! Hver eneste gang! Stoler ikke på fremmede og den jeg ikke kender..
Ja jeg ved hvad det betyder!
Jeg er fuldstændig ligeglad med alle andre ud over mine venner og min familie!
Jeg bliver irriteret, og vred over at jeg skal møde nye mennesker hver dag, og når man får sig et arbejde så er det The same shit all over! Fordi man hænger ud med 3 venner eller et par familie medlemmer betyder det ikke at socialsere mig! Det betyder bare at jeg kender dem, og er glad for at være sammen med dem!
Det er socialitet!
Hvis dine venner stikker en kniv i rygge på dig, så kan det enten skyldes, at det er noget, du bilder dig ind eller, at du er oversart og misforstår almindelig interesse. Eller det kan skyldes, at du opfører sig sådan, at man ikke har lyst til at være sammen med dig. Eller, du har ganske enkelt valgt de forkerte venner. Men venskaber er som oftest sådan, at man finder nogen, der ligner en selv, så hvordan er du selv som ven? Hvis du er bare noget i stil med sådan, som du åbenbart er som kæreste, så har jeg nu en vis forståelse for dine venner! Og vil du gerne have andre venner, så er du nok nødt til at have noget anderledes at tilbyde, end det du har nu.
Så prøv at arbejde med dig selv. Man kan ikke ændre på andre mennesker, men man kan ændre på sig selv, og gør man det, så ændre andre menneskers adfærd sig også overfor en.
Jeg har brugt meget tid og penge på hende og det vigtigste, være der
for hende der hun brug for nogen til at trøste midt om natten! Kl var 3 om natten da hun ringede! Jeg blev bekymret og tog fra Amagerbro op til Hillerød!
Jeg gav hende alt, og siger hun fra via sms!
Jeg ku trøste hende, få hende til at grine, se bio, opleve alt, men det var ikke nok for hende! Jeg tjener maks 10000 om månede, men de jo bare penge og betyder ikke en skid, var ret dyrt og tage der op, bare for at være sammen med hende..
Hvis der er nogen der utaknemlige så er det hende!
Og desuden besøgte hun mig næsten aldrig!
Jeg gjorde alt!
Så skal du lære noget af det her, så du ikke gør de samme fejl næste gang, så er du nødt til at hoppe ud af offerrollen og konkludere, at shit happens, og næste gang vil du forsøge f.eks. at interessere dig for hendes venner, eller mere klart signalere, hvor din grænser går, så du ikke ender med at blive en dørmåtte, hvilket altså bare ikke er ret sexet, eller noget helt tredje, som måske gør, at du har lige det, der skal til.
Så op på hesten igen. De du oplever lige nu, det er noget stort set alle mennesker i hele verdenen, har oplevet, og de fleste af os har faktisk overlevet, fundet nye kærester o.s.v.
Jeg bare træt..
Jeg kan beskrive mig selv sådan her;
Når man ikke kender er jeg et møg egoistisk svin, der ikke gøre andet end at drive en til vanvittig..
Men når man lære mig at kende er jeg sjov, sød, rar, you name it, så er jeg en helt anden person..