Hjem Sind og psyke Ensomhed

Slettet indlæg

Redigeret 10 august, 2013, 16:58 i Ensomhed
Slettet indlæg .......
«1

Kommentarer

  • Kære flodhest

    Jeg tror du har det alt for svært til at nogen kan give dig råd, som du kan bruge og vil lytte til.
    Du skrev i en anden debat om din rejse, at den havde været god. Naturligvis er det svært, når de andre er familier og så blive sluttet til dem, det kan næsten ikke lade sig gøre.
    Du skal have lagt dit liv om. Jeg bange for det er den eneste løsning.
    Du føler alle er imod dig og det forstår jeg godt. Er man blevet mobbet i lang tid bliver man skeptisk og mistroisk. Måske kræver du også for meget af venskaber, for de ægte venskaber er der langt imellem og man finder dem måske aldrig.

    Det lyder også, som om du i virkeligheden slet ikke er glad for din kæreste.
    Jo, måske som det menneske du ønsker han er, men sådan er han jo ikke.
    Du er vist bange for at føle dig mere ensom, hvis ikke du havde ham, men hvem ved.
    Ingen kan fortælle dig om du måske ville få det meget bedre. Det kan kun komme an på en prøve. Jeg fik det selv bedre, da jeg forlod min første mand. Men jeg var meget bange og anede dårligt, hvad jeg skulle gøre..
    Jeg fik ændret mit liv inden jeg gik helt ned, heldigvis. Kampen var hård, for jeg mødte også disse mobbere.

    Du trænger til at have et menneske du kan udøse dit hjerte hos, men de findes vist ikke rigtig. Det må blive hos en psykolog, som måske kan hjælpe. Jeg ved det koster penge. Jeg havde selv brug for at tale med nogen, men jeg havde ikke de penge.
    Du skal have hjælp til at få nogle tanker ind i dit hoved, som kan hjælpe med at gøre visse situationer lettere at klare.
    Jeg hader mobning for det skader andre mennesker meget.

    Venlige hilsener.
  • Redigeret 10 august, 2013, 17:55
    Slettet indlæg
  • Nej, livet er ikke nemt. Det er rigtigt i vore dage drejer det sig endnu mere om kun at tage hensyn til sig selv. Det skrives mange steder, måske knapt så meget mere, som det blev gjort en overgang.

    Men mange mennesker er "sig selv nok". Omgivelserne har opdraget de nye generationer til alting drejer sig om personen selv. I virkeligheden går det jo modsat, for vi bliver ensomme.

    Efter jeg har indset venner ikke er "rigtige venner", men kun overfladiske, så er det blevet nemt at finde venner. I virkeligheden ville jeg gerne have en rigtig veninde, men jeg har opgivet.

    Tro ikke min mand tager sig særlig meget af mig. Jeg ville også gerne have nogle flere oplevelser sammen med ham. Men det bliver alligevel ikke til så meget. Jeg tror ikke det er noget særsyn.
    Men jeg ved godt, du føler dig ensom.

    Nej, du har helt ret i hvem ønsker sig en veninde, der hele tiden kommer med sårende bemærkninger. Jeg har haft en veninde siden skoletiden, men forbindelsen er droppet nu. Hun skælder ud hele tiden. Jeg ved hun har det svært, men jeg orker ikke at diskutere konstant.
    Det er ikke mig, der har droppet hende, jeg tager bare ikke kontakten mere. Hvis hun skulle ringe, så ville jeg naturligvis tale med hende. Så hvem, der har droppet hvem, ved jeg egentlig ikke.
    Det jeg mener med at "kræve" for meget er det helt tætte venskab, hvor man kan sige alt uden det går videre. hvor man træder hjælpende til i nøden. Det er sjældent nogen har overskud til den slags i dag. Derfor mener jeg det er overfladiske venskaber. De kommer og går.


    Jeg forstår godt du får "talt over dig" hos kiropraktoren. Man glemmer og man har brug for at snakke. Det er faktisk pænt af vedkommende at tale med dig om din situation.
    Det er jo heller ikke hans opgave, men jeg ved godt man er slem til at snakke i den slags situationer.
    Hvis jeg får noget massage er jeg også slem til at snakke. Hos frisøren taler folk også, sådan er det jo. Mange har et uopfyldt behov. Jeg tror du bør være glad for han vil høre på dig. Jeg ved man gentager sig selv, det er klart. For hovedet er fyldt med det.

    Som jeg siger, de rige har mange glæder, de kan gå til psykolog, når det passer dem. De får jo penge for at lytte. Vi andre må "nøjes".
  • Redigeret 10 august, 2013, 17:56
    Slettet indlæg
  • Ja, undskyld, men du gør da næsten hvad du kan for at gøre det meget, meget besværligt at hjælpe dig.

    Du åbner den ene debat efter den anden - og du kan altså ikke forvente at brugere her uden videre skal finde dem alle sammen for at få en helhed - og kunne komme med noget konstruktivt til dig. De råd, du har fået afviser du - og gør det i øvrigt ret uhøfligt. En ting er, at du ikke føler, du kan bruge rådene - men så kunne du jo overveje, om ikke du skulle være lidt mere venlig i din afvisning.

    Jeg har set en debat, der handler om mobning, en mere, der vist også handler om mobning, en der handler om et dårligt fungerende parforhold - nu denne, og jeg ved ikke, om er er flere?

    Det er nu voldsomt uoverskueligt at gennemskue, for brugerne her kan altså ikke finde alle dine forskellige debatter frem - og se en helhed.

    Selvfølgelig bliver man voldsomt nærtagende, når man har det dårligt - det er fuldt forståeligt, men måske du lige skal stoppe op, og spørge dig selv, om det nu også ER et angreb, når f.eks. kiropraktoren siger, som han gør til dig. Jeg ser egentligt, at han konstaterer fakta - du HAR disse spændinger, fordi du har det dårligt arbejdsmæssigt - og der er derfor ingen grund til, at du på nogen måde skulle føle dig dum, fordi han siger sådan.

    Du har endda overvejelsen at du måske vil skrotte ham, fordi han har sagt sådan - og helt ærligt - hvis du opfatter en hver bemærkning som et personligt angreb, hvor man kun er ude på at ramme dig, ja, så kan jeg godt se, du må have det svært.

    Jeg kendte en gang en, der netop opfattede alt - simpelt hen alt - som et angreb, og man skulle konstant stå til regnskab og være på vagt, når man talte med hende, for der skulle intet til før hun følte sig nedgjort - hvilket overhovedet hverken var tanken eller meningen.

    Hun endte sådan set også ret ensom - for til sidst opgiver man jo, og så er det altså lettere at ignorere en sådan person.

    I en af dine andre debatter kommer jeg med et forslag til dig - og jeg bliver uden videre høvlet ned og kaldt tankeløs. Det synes jeg sådan set ikke er en særlig venlig og høflig tilbagemelding til en, der prøver at hjælpe. Nej - du kan ikke bruge mit råd, men med en sådan tilbagemelding, er man da i den grad fejet af.

    Du opførte dig yderst uhøfligt over for mig - og ja - nu kom jeg ind igen, men jeg skal da nok - i lighed med så mange andre, bare holde mig væk, for det er, hvad du har bedt mig og andre i disse debatter om.

    Spørgsmålet er så, om det er samme konklusion dine kolleger og venner er kommet til?
  • Redigeret 10 august, 2013, 17:57
    Slettet indlæg
  • Jeg har nu fundet den anden debat frem, hvor jeg kommenterer, og jeg kan beklageligvis slet, slet ikke se, at på nogen måde overhovedet skulle have udtrykt at det kun er min mening, der tæller.

    Jeg skrev et længere indlæg til dig - i absolut empatiske vendinger, hvor jeg kommer med nogle forslag til dig. Andre er også inde i denne debat. Du kommer så tilbage – og ikke så meget som antyder, at du overhovedet har læst mit indlæg – i hvert vælger du at gøre noget helt andet, end jeg foreslår, hvilket er helt og aldeles i orden og hvilket jeg naturligvis respekterer, men jeg brugte faktisk både tid og energi på at prøve at hjælpe dig, og så ja – så bliver man (jeg) bare en lille smule skuffet over at blive totalt ignoreret, og derfor udtrykte jeg dette i et indlæg mere. Andre har i den debat også været inde med forslag og følt sig afvist, hvilket også de udtrykker. I øvrigt ser jeg, at du også har valgt at slette indlæg – og så bliver det hele jo endnu mere forvirret og rodet.

    Og nej – du skriver ikke direkte, at du følte dig angrebet af kiropraktoren, men at du følte dig så flov, at du overvejede at bryde kontakten – og nej – det er vel ikke et angreb, men at du bliver så flov, at du – måske ganske vist kun kort – overvejer at bryde kontakt, ser jeg som, at du netop ikke kan magte en sådan bemærkning – og du derfor let føler dig angrebet. Sådan var det ikke, men sådan opfattede jeg det. Beklager.

    Det her er et debatforum, og derfor er det – min opfattelse – at når nogen skriver ind, så er det i forventning om, at andre reflekterer på det, kommer med forslag, råd, ideer. At du vælger at åbne den ene debat efter den anden, (og jeg har bemærket hele fire) er du naturligvis velkommen til, men jeg udtrykker bare, at det kan være yderst vanskeligt og uoverskueligt for nogen at kunne give dig noget konstruktivt, når tingene jo i alle højeste grad hænger sammen, men er så spredt. Men – det er naturligvis muligt, du bare har behov for at skrive dine tanker – og IKKE ønsker kommentarer og forslag, men så foreslår jeg, at du skriver det.

    Grunden til at jeg har indtrykket af, at du føler dig konstant angrebet er netop, at du i den anden debat var så afvisende og direkte uhøflig overfor de velmenende råd og ideer der der kom til dig – og altså ikke kun fra mig. Ja, så tænker jeg bare, at hvis du generelt er så afvisende og generelt er så ubehagelig overfor helt fremmede personer, der prøver at hjælpe dig – og måske med råd, du ikke lige magter at forholde dig til – og også synes, det er rimeligt, at kalde folk tankeløse og blive fornærmet – ja, så ser jeg, at det måske kan være svært at have kontakt med dig.

    Hvis du – eller en anden – skrev sådan til mig, som jeg (og et par andre) har skrevet til dig, så jo – først ville jeg naturligvis føle mig stødt, men jeg ville også stoppe op, og bruge noget energi på, om de havde ret – og så ville jeg i den grad prøve at se på mig selv, og se om jeg kunne gøre noget anderledes, hvilket jeg også gør nu i denne debat.

    Jeg ville i hvert fald ikke bare afvise det og kun blive fortørnet. Jeg ved dog, at man på skrift ikke kan få tonefald og nuancer med – og jeg er da oprigtigt ked af, at du vælger at opfatte mig som en, der ikke har medfølelse med dig, for det har jeg. Jeg mener bare ikke, man i en sådan situation kan bruge medfølelse til så meget, men netop har brug for nogle ”boosts”.

    Jeg har også været moppeoffer – jeg har også et dårligt parforhold bag mig – men det er mig – og KUN mig, der har ansvaret for, at jeg i dag ikke er moppeoffer og i dag lever i et godt, levende og givtigt parforhold og har nogle gode venner.

    For jeg gik i gang med se på mig selv og indse at min måde at opfatte livet og andre mennesker på – skulle bearbejdes og ændres. Og nej – det er ikke gjort på en dag. Jeg foreslog dig i den anden debat, at du skulle pakke en madkurv, tage ud et smukt sted i naturen og virkelig se på dit liv og finde ud, hvad du selv kunne gøre. Det kan jeg stadig ikke se, er et tankeløst forslag, og nej, det var nok heller ikke lige den vending, du opfattede sådan – du affærdigede bare det hele over en kam.

    Det er både rart, dejligt og skønt, at Persille skriver så pænt og medfølende til dig – og det har du bestemt brug for, og jeg synes hun skriver skønt til dig, men det er bare ikke det, der ændrer dit liv.

    Åhhh – jeg ville ønske, du kunne se, at jeg faktisk slår dig kærligt oven i hovedet, og beder dig stoppe op – se på dig selv og din egen adfærd – springe ud på det dybe vand, gøre noget SELV for at ændre på dit liv.

    Nej – jeg dømmer dig ikke, det er dit valg at opfatte mine indlæg sådan.
  • Kære flodhest

    Jeg skrev ikke at min mand og jeg ikke har nogen oplevelser sammen, men at jeg gerne ville have flere. Hvilket er noget ganske andet.
    Det er ikke synd for mig, jeg ikke har hvad jeg kalder en "rigtig veninde". Det ville kun være synd, hvis jeg savnede det og det gør jeg ikke.
    Man kan ikke ændre sin personlighed, men sin væremåde. Måske lægger du noget andet i det, der bliver sagt end det der i virkeligheden bliver sagt.

    Mange hilsener.
  • Hej lotte123

    Jeg skriver netop flere gange at der skal ændringer til. Men ellers tak for dine pæne ord om mig.
  • Hehe - det har du ret i, men mit indlæg blev vist langt nok, så jeg ville ikke gå ind i alle dine facetter. Jeg tror, du har meget ret i det, du skriver i det foregående indlæg.
Log in eller Registrér for at kommentere.