Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Din situation lyder skrækkelig, og derfor synes jeg at du bør tænke på dig selv og din egen glæde, da dine børn er store nok til at kunne forstå dét. Jeg går ud fra at du ikke er særlig gammel selv, så du har masser af tid til at finde en mand bedrer end ham du har nu. Jeg har selv en far der har været præcis som din mand overfor min mor. Min mor er stadig sammen med ham, og deres forhold har været meget dårlig de sidste 10 år. Min mor er for svag til at kunne gå igennem en skilsmisse, og derfor er de stadig sammen.
Lad mig sige det sådan: det går mest ud over børnene (fortæller dette af egne erfaringer) Dine børn må have det skidt med at se deres mor være ulykkelig. Hvis du ikke er glad, hvordan kan du så finde overskud til at være glad med dine børn. Du fortjener at have et godt liv. Og du kan stadig nå at smide ham ud af huset, og leve dit eget liv som du vil. Der er ingen i din familie der er lykkelige på den måde. Dine børn er store nok til at forstå at deres mor skal priotere sig selv, for det fortjener du.
Det kommer til at blive hårdt, men i sidste ende er det dig der mister dig selv, hvis du bliver under det ægteskab.
Husk på at tit og ofte immitere børn deres forældres opførsel eller humør på den gode eller den dårlige måde. Forstil dig hvordan dét ville se ud.
Held og lykke med det hele. Hold os gerne opdateret
Mvh Maria
Spændende at høre vinklen fra dig, der har forældre der nok burde blive skilt men bliver sammen. Alle pile peger i retning af, at jeg skal lade mig skille, men jeg er simpelthen for bange for at tage den store beslutning, i hvert fald lige nu. Men jeg er meget bevidst om ikke at miste mig selv. Men glad er jeg ikke. Kiggede på tøj i dag. Tog mig selv i at tænke: "Jeg vælger ikke den gule, den er for "glad", og jeg er jo ikke glad".
Jeg ved bare ikke lige hvad jeg skal gøre, beskytter mig selv med denne "time out", hvor jeg ikke taler med ham om problemet, selv om jeg måske skulle. Der er snart prøvet så mange ting, og jeg er blevet så træt, og desværre så frastødt af ham.... Han har det nok på samme måde, gider mig ikke, men spiller høfligt skuespil, lige til han eksploderer næste gang.