Hjem Hjerte og blod Hjerteproblemer

Hjertet spasmer - hoster for at få rigtig rytme igen

Redigeret 9 april, 2013, 16:48 i Hjerteproblemer
Hej netdoktor,

Jeg har i gennem længere tid(1 år) dagligt oplevet af mit hjerte opfører sig mærkeligt. Det er som om det "spasmer", og så jeg skal hoste for at få det i ordentligt rytme igen. Nogen gange "spasmer" det i 20 sekunder, uden jeg kan gøre noget ved det. Jeg oplever både dette ved ingen fysisk aktivitet, og ved hård fysisk aktivitet - såsom spinning, styrketræning og løb. Ved hård fysisk aktivitet bliver jeg nødt ti lat stoppe, for det er virkeligt ubehageligt. Jeg er i rigtig god form, og dyrker overstående sportsgrene, så det burde vel ikke være dette?

Jeg drikker ikke kaffe, cola eller andre koffein indeholdende drikke. Jeg spiser meget sundt, og sjældent indtager noget som helst sukker udover det i mælk, rugbrød, pasta eller hvor det ellers findes.

Venligst,
Fortvivlet motionist!

Kommentarer

  • Jeg synes bestemt du skal tage til lægen og få det undersøgt. Det er vigtigt at få udelukket en hjertesygdom. Det er ikke unormalt, at man kan føle at hjertet slår en "koldbøtte" eller lignende, men når du oplever det vare op til 20 sekunder, synes jeg du skal få det undersøgt.

    Føler du at det slår for hurtigt? Eller er det "blot" forkert rytme?
  • Hm, tror det føles som om det slår forkert. Jeg vil lige ligge mærke til det næste gang, om det faktisk bare lige pludselig vælger at slå hurtigere end normelt. Tak for rådet. :)
  • Hej Suxor

    Jeg synes også, at du skal gå til læge og blive ordentligt undersøgt. Foruden et almindeligt tjek af hjertet, er det vigtigt, at du også får taget blodprøver. Selv om du spiser sundt, kan du godt have en eller anden mangeltilstand. Hjertet er jo en muskel, og musklers funktion er meget afhængig af visse vitaminer og mineraler, f.eks. kalium, magnesium og D-vitamin.

    Når du motionerer meget, er det vigtigt, at du får meget væske, men det er du vel opmærksom på?

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Tager vitamin tilskud, men det halter dog lidt med grønsagerne. Bananer bliver indtaget dagligt. Vand bliver der drukket masser af, så burde nok ikke være problemet.

    Tak for svaret :)
  • Det er slet ikke sikkert at du får nok vitaminer selvom du tager vitamintilskud.

    Det er der flere grunde til.

    For det første, så er vores vitamin- og mineralbehov individuelt og afhænger af kost, livstil iøvrigt (rygning, alkohol og en hel del medicin øger behovet), alder og køn, samt de små forskelle der nu engang er imellem os mennesker.

    Hvis du tager helt almindeligt vitamintilskud, så er de lavet efter at den ældste, mest nyresvage gamle dame kan tåle dem uden at blive forgiftet. Den dosis rækker for langt de fleste også fint til at dække det daglige behov, men altså ikke alle.

    Fx. har over 50% af befolkningen D-vitaminmangel om vinteren. Nogle har endda lave værdier midt på sommeren!

    Får du for lidt D-vitamin, har du sværere ved at optage kalk og magnesium. Dertil kommer at den danske kost,pga. undergrunden er lav på magnesium i forvejen. For at gøre det hele værre, så er magnesium- og kalk-tilskud ofte lavet så de er svært optagelige, fordi det er billigere.

    Når du har de problemer med hjerterytmen ville jeg tage magnesium som magnesiumcitrat eller magnesiumlactat da det er langt lettere at optage.

    Magnesium er ikke en standardtest hos lægen, så det skal man bede om, hvis man kan få ham med på ideen.
  • Hej.

    Hvis du har det som jeg kan en tur til kiropraktor løse problemet.

    Når jeg har "noget" i klemme i lænderyggen får jeg de samme symptomer som dig.

    Det har været så ubehageligt, at jeg har fået taget EKG 2 gange. Alt er vel med mit hjerte, blodtryk meget fint - og alligevel spasmer hjertet.

    Jeg oplevede en gang, at det var så slemt, at turen ind til kiropraktoren var en lang spasme. Så ubehageligt, men vupti.... jeg blev behandlet og alt var vel igen.
    Når jeg nævner symptomerne for min kiropraktor, nikker hun - det er ikke første gang hun hører det :-)

    Så måske skulle du få din ryg kigget efter hos en kiropraktor. Måske mærker du ikke deciderede smerter (det gør jeg heller ikke), kun ubehaget.

    Held og lykke.
  • Tak for svarene, det er jo fantastisk!

    Jeg tager vitamin-piller med ekstra D-vitaminer i. Jeg ved ikke noget om det hjælper, men det burde det vel. Men tak for forslaget! :)

    Tror jeg ringer til lægen og hører ad hvad det er for noget. Tak for svarene! :)
Log in eller Registrér for at kommentere.