Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Hvem mangler sociale færdigheder her?

…har lige været hjemme hos X og X og igen præsterede manden denne her ”jeg skal være med for enhver pris i samtalen- opførsel”.

(jeg er single og de er et vennepar og de er ældre)

Man kan undre sig over at han SKAL og at han slet ikke skyr noget middel for at være det ? Jeg fik det faktisk så jeg kunne skrige af undertrykt vrede. Vi sad og snakkede og han var ude med hunden – så kommer han hjem og tv et går…han ser og hører vi snakker og SKAL afbryde …dels ved at skulle have hjælp til at finde nogen hundekiks og så skal han ind over bordet og hælde kaffe op og bare afbryde samtalen. Ok det lyder jo meget sødt.

Så sætter han sig hen og begynder at lytte med – han lytter altid – tvet der før var skruet op på 28 har han skruet ned på 5 for bedre at kunne følge med. Jeg prøver ved at lade være at kigge på ham at undgår at inddrage ham i samtalen..men han bliver ved at sidde og kigge hen. Jeg prøver at ignorere ham og han prøver at blande sig. Jeg lades som om jeg ikke hører ham og prøver at presse hende til at holde vores samtale UDEN at skulle inddrage ham. Hun lades som ingenting. Jeg spør (irriteret) om han ikke skal have skruet op så han kan høre noget? Nej det skal han ikke når det er udenlandske film ? Jeg koger af slet skjult frustration det er umulligt at føre en samtale uden om ham han VIL være med.

Han slukker for tvet (kl er 2300 for bedre at kunne følge med (de ser altid tv hele aftenen) han siger at der først kommer noget kl 2330 han vil se. Men det er jo løgn. Han er i fuld gang med at irritere mig velvidende jeg er ved at eksplodere. Jeg kan slet ikke kigge på ham af bar irritation. Jeg føler en afmagt og irritation over hun bare lades som ingenting og ikke kan se det? At jeg har brug for at tale med hende uden ham ? Det er sgu da også mærkeligt at den mand ikke lige kan passe sig selv men skal være med hele tiden?????


Man kan mærke han tænker "når hun er gået siger jeg noget om hende".

Men jeg føler mine sociale færdigheder (og her er det jo faktisk hans) at de sættes på prøve af en total bøffel af en mand. Jeg koger og ku skrige ” KAN DU FOR H…IKKE BARE SE DIT TV OG BLANDE DIG UDEN OM OG LADE OS TALE I FRED OG RO ??? HVAD FANDEN SKAL DU BLANDE DIG FOR ?
Og hun lades som ingenting….!


Hvad skal jeg sige og gøre i denne situation ? Sku jeg bare være gået hjem da han slukkede for tvet ?

Det skal siges at jeg har noget jeg er ked af med en mand og noget jeg gerne ville tale om uden han sku blande sig.

Jeg synes simpelthen det var ufatteligt hensynsløst og dumt. Det skal siges at han føler sig meget alene og skal være med for enhver pris og hun lar ham. Det hende folk vil snakke med.

Kommentarer

  • Indstillinger
    Jeg skal lige forstå det her rigtigt. Du er på besøg hos et vennepar i deres hjem?

    Men - faktisk mener du kun at du besøger kvinden - ikke manden? Du er utilfreds med at manden deltager i jeres samtale?

    Jeg ved naturligvis ikke præcis, hvordan jeres samtale forløber, men kunne man forestille sig at denne mand også synes, det er rart at have dig på besøg - at dette par netop opfatter at du besøger dem begge, og at de derfor også begge gerne vil være med til jeres samtale?

    Du skriver, at det er ældre mennesker og de går måske og finder dagligdagen lidt lang, hvorfor også han gerne vil have fuldt udbytte af dit besøg.

    Jeg tror ikke, I har lavet specielt klare aftaler for dit besøg. Hvis han nu valgte at gå ind i et andet værelse - eller hvad der er endnu mere uhøfligt - skrue op for fjernsynet og lukke af for dig og sin kone, så tror jeg da nok, jeg ville opfatte en sådan handling stik modsat dig.

    Jeg ville nok ret hurtigt få indtrykket af, at jeg ikke var velkommen, og så hurtigst muligt sige tak for i dag - og jeg ville givet finde på en god undskyldning og sige nej tak, næste gang jeg blev budt.

    Så - jeg tror ikke, der her kan tales om manglende sociale færdigheder, mere om, at I tydeligvis har helt forskellig opfattelse af, hvad I hver især forventer, når du er på besøg.
  • Indstillinger
    Tænk jeg tror et eller andet sted du har ret. MEN vil også sige : de er vant til mig og jeg til dem...de ved jeg nogen gange har behov for at komme af med noget ...og så BURDE han have så megen finfølelse så han lige lod os snakke uden partout at skulle blande sig.

    Men det er en gråzone. For det du skriver er rigtigt men ...man kan også ku han ikke lige passe sig selv ( og jeg elsker dem det ikke det)
  • Indstillinger
    Hmm - hvad sker der, hvis du med klart og tydeligt sprog siger til ham:

    "Ved du hvad - jeg går og tumler med nogle kvindeting, som jeg har brug for at vende med en anden kvinde - så kunne vi få lov til lige at tale sammen, sådan kvinde til kvinde - helt fortroligt?"

    Problemet er at mange netop glemmer at kommunikere rent ud, men netop lader sig genere over, at andre ikke gør som man forventer.

    Du kan simpelt hen ikke forlange/forvente at andre skal kunne gætte, hvad der forventes.

    Så - prøv næste gang at tone helt rent flag - men husk dog, at når denne snak er færdig, så skal han naturligvis inddrages igen - og det vil også være rigtigt godt, hvis du takker ham, fordi du fik lov til at lægge beslag på hans kone - og "puffe" ham til side.
  • Indstillinger
    Jeg har lige set en film om Bertha von Suttner, - hende der skrev "Ned med våbnene" og var den første kvinde, der fik Nobels fredspris. Flere gange i løbet af filmen fik kun kommentarer fra
    mænd om, at kvinders hjerner jo ikke var skabt til at forstå og tænke på samme måde som mænds !!!
    Lige præcist det, som først blåstrømperne og i min ungdom rødstrømperne kæmpede imod, og som en vis århusiansk forsker fremturede med for ganske få år siden. Rigtig mange mænd, især dem, der har kunnet udfolde sig i erhvervslivet og fik holdt hjemmet rent og ryggen fri af deres hjemme"gående" læs hjemmeknoklende hustruer, tror stadig, at DE er Guds gave til kvinden, og at hun ikke kan klare sig - heller ikke verbalt eller meningsmæssigt uden ham.
    De samme mænds mødre har jo lært dem, at sådan var/er det, og ingen kvinde jo i virkeligheden var god nok til sønnemand. Du ved, den slags mødre, der egentlig helst havde set
    den søde dreng blive hjemme hos mor.
    Mon ikke din ældre venindes mand er af den slags? Og så er der kun et at gøre i fremtiden: fortæl ham hårdt og brutalt, at det her altså ikke angår ham, og inviter så din veninde med på en hyggelig cafe i dagtimerne, helst et sted, der oser så meget af DAMER, at han frivilligt bliver væk. Du må regne med at blive godt og grundigt bagtalt bagefter, og få hæftet sproget værste gloser for "emsige kvindfolk" på dig, - men det overlever du nok.
    Venlig hilsen Victoria.
Log in eller Registrér for at kommentere.