Hjem Lunger Åben debat om rygestop

Min tur - rygestop

13

Kommentarer

  • Ja, rygning kan for mange mennesker have store omkostninger - som så meget andet af vores (menneskets) forurenende "opfindelser" - luftforurening, bil- og fabriksos, tilsætningstoffer osv osv....

    Men - rygning ER en af synderne, og derfor er der al mulig grund til at stoppe.

    Jeg har læst om Biofeedback, og jeg er da villig til at rejse efter det, hvis det er.

    Men - jeg spørger dig igen: Fjernede den behandling din trang? Hvad skete der med dig efter den behandling?
    Jeg kan sagtens følge at truslen som du fik, i sig selv giver det rette skub, men hvordan virkede det??? Det fremgår nemlig ikke af informationerne. Der står bare noget "hokus-pokus" om nogle mekanismer.

    For jeg er vist desværre nødt til erkende, at min vilje og mit tyggeri desværre ikke er nok. Der er indtruffet et par begivenheder her de sidste dage, (også nogle jeg ikke har nævnt her) - der har fået "regnormen" i min ryggrad til at få overtaget.

    Jeg kæmper selvfølgelig stadig, men hold da op, hvor der sidder "nogen" inde i mig, der prøver at overbevise mig om, at jeg alligevel ikke er klar nok til at stoppe.

    Og åhhh - hvor er jeg vred på mig selv.
  • Hej Lotte

    Citat

    "For jeg er vist desværre nødt til erkende, at min vilje og mit tyggeri desværre ikke er nok. Der er indtruffet et par begivenheder her de sidste dage, (også nogle jeg ikke har nævnt her) - der har fået "regnormen" i min ryggrad til at få overtaget."

    Citat slut

    Jeg kender det alt for godt, for det er jo i de situationer man har behov for at ryge.
    Jeg har også prøvet at stoppe, det var første gang på et tidspunkt, hvor der kun fandtes tyggegummi.
    En dag hvor der var stress på, fik jeg tygget lidt rigeligt, og blev syg af det.
    Mine fingre føltes som vat.

    For 2 år siden, valgte jeg igen at stoppe med at ryge, men da jeg ved, at jeg falder i, så snart der kommet noget "på tværs" så tog jeg den beslutning, at jeg ville bruge Nicorette inhalator-cigaretter, og jeg ville ikke sætte mig det mål, at stoppe med dem.

    Det er tjæren der er farlig, ikke nikotinen.
    Mine cigaretter ligger i skuffen, hvor jeg lagde dem, for 2 år siden, og jeg har ikke rørt en eneste siden :)

    men Nicorette-inhalator dem vil jeg ikke undvære.

    Sådan blev jeg røgfri :)
  • Jeg er også vred på mig selv, købte en pakke i går, og efter to af disse giftpinde, som smagte herligt, fortrød jeg. Blev faktisk også skuffet over mig selv, synes jeg er et skvat, der ikke kan stole på mig selv og min beslutning om at jeg ville være røgfri.

    Kan vælge at ryge de sidste hurtigt eller trappe ned med kun 2-3 stk. om dagen. Jeg har ikke opgivet helt, men det kræver sgu sin mand:-) for ikke at sige kvinde:-)

    Har også været inde og læse om Biofeedback, men jeg er lidt i tvivl, om det er hokus pokus.

    Jeg har fundet et sted her på Sjælland, hvor de også udfører rygestop med Biofeedback.


    hilsen Sofie
  • Åhhhh - hvor er vi gode. :-(

    Jeg har heller ikke på nogen måde taget beslutning om at der skal være en dato, hvor jeg skulle stoppe med hjælpemidlerne.

    Tobakken er da også yderst begrænset - og jeg ryger kun "i smug" - forstået på den måde, at jeg går stadig ned i garagen og står helt for mig selv med næsen ind i væggen, så det begrænser i sig selv.

    Og ja - jeg arbejder videre på sagen, og må op på hesten igen.
  • Hej igen lotte123.

    Ja, jeg må nok blive dig svar skyldig, for jeg ved det faktisk ikke. Da jeg kom hjem fra behandlingen den dag, nøjedes jeg med at kigge på den medfølgende flaske, hvoraf der skulle tages nogle dråber i et vist antal dage (jeg husker ikke hvor længe). Jeg så også på min fyldte pakke med cerutter, men rørte aldrig noget af det, så et eller andet har den el-stimulation gjort ved mig. Der bliver påsat elektroder flere steder på kroppen, men der er ingen smerter forbundet med det.

    Jeg er og har været røgfri siden den dag i okt. 2006. Selv det, at min mand stadig ryger herhjemme gør mig intet, men man skal sørge for at motionere, ellers bliver man hastigt tungere. Det kan jeg så desværre ikke på grund af mit hjerte, så der er røget nogle kilo på, men selv min hjertelæge påstår, at det er bedre at være lidt for stor end at ryge, så jeg holder mig i skindet, der godt nok har udvidet sig en del.

    Held og lykke med rygestoppet fra

    1ekser
  • Hej igen allesammen

    Det er dejligt, at vi sådan kan følge lidt med i hinandens rygestop herinde.

    Er da ked af at høre, Lotte, at der er sket flere ting, der gør det hele lidt svært. Men se positivt på det, at selvom der er sket en masse ting, der måske gør, at der bliver røget en lille smule mere, så har du stadig skåret kraftigt ned. Og selvom du måske ikke er 100 % røgfri, så er det altså stadig rigtig rigtig godt.

    Jeg har fået aftalt en tid ved lægen, så jeg kan få snakket lidt om at starte på champix og hvilke fordele, ulemper der er osv.. Overvejer egentlig bare at købe champix på nettet, for synes efterhånden jeg er stødt på mange, der sværger til den metode, så er ikke så bekymret for det.

    En anden ting jeg har tænkt på er, at jeg for nogle år tilbage (hvor jeg også prøvede at stoppe med at ryge!!!! ) var til et rygestop-kursus, hvor instruktøren sagde, at det i gennemsnit tog 7 forsøg for en ryger at stoppe.

    Man skulle dog ikke føle, at de første forsøg var spildt arbejde eller noget, for man lærte noget hver gang, så man til sidst faktisk kunne stoppe. Det har jeg tænkt meget over, og håber at denne her gang er lykkes gang. Ellers så er jeg endnu bedre rustet næste gang :)

    Så lad være med at dunk jer selv i hovederne hvis det ikke lykkes 100 %, men brug oplevelsen til at lære noget nyt således, at man kommere tættere på målet. Man kan jo altid prøve en ny metode eller noget og måske rammer man pludseligt noget der virker!
  • Hej Mariazh,

    Tak for de gode ord - for hold da op, hvor jeg lige røg ned i kælderen, og jeg slår jo netop mig selv oven i hovedet. I går var jeg virkelig deprimeret; dels får man nogle oplevelser, der sender os (både min mand og jeg) ned på tælling, og så skal man oven i købet slås med et rygestop, der alligevel ikke fungerer.

    Jeg var jo i fuld gang i går med at fortælle mig selv, hvor dårligt et menneske, jeg er og hvor dårligt det er, at man ikke en gang kan finde ud af noget så enkelt, som at holde op med at ryge osv osv....

    Så tak Mariazh - for du har da helt ret - den metode er IKKE vejen. Det er så ikke det, jeg skal.

    Jo! Der er skåret kraftigt, og jo - det er på den måde, jeg skal køre. Jeg går ned i garagen når jeg skal ryge - og så har jeg hørt, at hvis man ikke kan se røgen, så bliver den uinteressant, så i går begyndte jeg at lade være med at tænde lyset - jeg står i total mørke og ryger.

    Og så vil jeg prøve at gå over til et andet tobaksmærke, som jeg ikke kan lide. Og jo - det vænner man sig også til, men så skal der jo bare skiftes mærke igen.

    Når så kroppen er vænnet til ganske få om dagen - SÅ må jeg op på hesten igen.

    Disse lidt hårde oplevelser, vi lige fik - har jo også ramt min mand, så vi er heldigvis gode til at støtte hinanden; han har jo også haft brug for at "grounde" med en smøg, men også han går i garagen - og nej - vi går IKKE der ned sammen.

    Vi skal nu kun ryge i "smug", så forbruget kan komme ned på et minimum.

    Øv - det er lige noget andet end sidste uge, hvor der fuld gang i "gloriepudseriet".

    Men nej - jeg tror heller ikke, der kommer noget godt ud af at ryge helt ned med flaget. Og du har jo ret - vi lærer jo noget nyt, der forhåbentligt kan bruges næste gang.

    Jeg var bare overmodig, troede at den heftige omgang influenza, der gav mig de første svære dage helt gratis, var den rette vej.
  • Og Mariazh, jeg vil gerne følge med i hvordan det kommer til at gå med din champix-behandling.

    Jeg er helt klart ikke til den form for medicinering, men nu har jeg alligevel besluttet at prøve med plaser også. Det er egentlig ikke noget jeg "tænder" på, men så kunne det jo være, det vil gøre en forskel alligevel.
  • Ja der bliver skrevet flere kloge ord, og jeg suger dem til mig. Men for mig ved jeg, at det ikke hjælper at skifte over til et andet mærke, jeg kan heller ikke have cigaretter liggende, en kold tyrker passer bedst til mig, og så bruge min Nicorette inhalator og min e-cigaret uden nikotin.

    Men jeg tror, jeg har begået den fejl med min inhalator, at jeg kun har brugt en ny patron, eller hvad den nu hedder, hver dag eller endda brugt den samme i flere dage. Det gjorde jeg for ikke at blive afhængig af nikotinen, men som der er skrevet her, så er det jo tjæren der er farlig og ikke nikotinen.

    Jeg har ikke opgivet at blive røgfri, for jeg har det sådan, at jeg aldrig mere bliver en lykkelig ryger, og det går mig på, at jeg ikke bare kan stoppe, når det nu er det jeg inderst inde ønsker.

    Det der med at trappe ned tror jeg heller ikke på, det er bare en udskydelse af mit rygestop, og lige pludselig er man nået op på samme antal smøger om dagen. Jeg har også forsøgt mig med at være festryger, men det endte med, at jeg gjorde hver dag til en fest.

    Der er kun en måde mener jeg, og det er at sætte en stopdato, og så holde fast, det er jo ikke så svært, når man først har fået det lært:-)

    Jeg tror også, at vi lærer noget hver gang vi stopper, og den viden kan vi forhåbentlig bruge til næste gang.

    Måske har vi brugt cigaretterne til at lægge låg på vores følelser, de har jo været en trøst, både når vi bliver ked af noget, når vi bliver stresset og egentlig også hvis der pludselig sker noget dejligt, og nu skal vi pludselig lære tackle disse følelser på en anden og vel mere konstruktiv måde.

    Jeg ved lige hvornår, jeg rækker ud efter pakken, og det vil jeg begynde at reflektere over, så jeg kan ændre min kedelige vane med lige at snuppe en smøg, og lære at der er andre muligheder.

    Hilsen Sofie
  • Uh ja, den lykkelige ryger. hmm.. ved ikke om det eksisterer? Det er interessant hvad du (Sofie) skriver om, at du ved præcis hvornår du rækker ud efter smøgerne: når man har brug for trøst, er stresset osv.. Det er vel lidt ligesom når folk spiser chokolade eller noget andet som trøst. Og når man først har tænkt over det, er det svært at nyde det synes jeg. Min naive tilgang til rygningen, som jeg havde da jeg startede som meget ung, er i hvert fald HELT væk nu. Jeg ved jo godt det ikke er sundt...

    Tror de fleste mennesker er "afhængige" af et eller andet, der er så bare forskel på hvor sundhedsskadeligt det er. Og ja rygning er jo en af de helt store syndere. Derfor skal det også være slut!

    Har besluttet mig for at starte på Champix i denne her uge. Efter en weekend omgivet af rygere, fik jeg pludselig for meget af det hele og blev virkelig motiveret til at stoppe. Så nu skal det være.. Skal bare lige tage tilløb til det. er nede på et par enkelte cigaretter om dagen, så det er jeg egentlig meget godt tilfreds med.

    Hvordan går det med jer?
Log in eller Registrér for at kommentere.