Hjem Hjerne og nervesystem Hovedpine og migræne

trykken det samme punkt i hoved ?

Redigeret 1 februar, 2016, 16:36 i Hovedpine og migræne
Hej

Jeg har i 5-6 dage haft en underlig trykken i venstre side af hovedet... det er præcis samme punkt...
Jeg kan mærke denne trykken ved bestemte bevægelser... Når jeg bøjer mig forover kan jeg mest mærke det... Ellers når jeg nyser eller går på wc og presser kan jeg også mærke det...

Jeg har været til lægen som bad mig se det an.

Jeg er meget urolig for om det er noget alvorlig :( og håber nogle har nogle kan hjælpe ?
«134

Kommentarer

  • hvor gammel er du ---har du slået dig ---
  • Jeg er 32. Nej jeg har ikke slået mig...
  • Jeg kan fortælle dig, hvad jeg oplevede for nogle år siden. Føler at det minder meget om det, du forklarer.

    Det startede med, at jeg også følte et tryk oppe i hovedet, det kom når jeg bøjede hovedet nedad, og når jeg hostede og ligesom du forklarer, når jeg pressede på toilettet . Samme sted hver gang, over øjenbrynet oppe i hovedet i den ene side.

    Min læge tog det meget seriøst, da jeg egentlig aldrig har fejlet noget, og mente at det var en nerve, der måske havde fået lidt træk.

    Jeg kunne også mærke, at hvis jeg trykkede på et bestemt sted i nakken, følte jeg en smerte derfra og op til det sted på hovedet, det var ligesom en lige linje.

    Min læge gav mig en henvisning til en neurolog, som sendte mig til scanning. Der var intet galt med hovedet:-) og han undersøgte mine reflekser og lyttede meget til mig. Jeg fejlede som sådan ikke noget alvorligt.

    Jeg gik derfra med en forklaring på, at det var en nerve, der af en eller anden grund, var blevet påvirket. Og hvis det smertede meget kunne jeg få noget medicin, husker ikke lige hvad det hed, men nej tak jeg skulle ikke tage noget med så mange bivirkninger.

    Nu havde jeg fået ro på og tænkte, at så måtte jeg leve med den trykken, værre var det jo heller ikke.

    Det tog flere år, hvor jeg følte den trykken i hovedet, men langsomt blev det bedre, og i dag er det helt væk.

    Jeg kom først til at tænke over det, da jeg læste dit indlæg. Ved ikke om du kan bruge min historie til noget.

    Hilsen Sofie
  • Hej Sofie

    Det lyder som noget af det jeg er igennem... Problemet er dog at jeg i forvejen har angst, så jeg tror det værste i øjeblikket :(
  • Hej SILO

    Du skriver, at du i forvejen lider af angst, og netop derfor synes jeg, at du skal forklare din læge at du ønsker at få hovedet scannet, eller noget andet, så du kan få ro på.

    Jeg har den mening, at alt hvad man mærker i sin krop, som pludselig er opstået og som bekymrer en meget skal undersøges.

    Især mennesker med angst skal have bekræftet om deres symptomer har en fornuftig forklaring.

    Jeg blev også sendt til en fysioterapeut, men hun kunne ikke hjælpe mig, kunne ikke give mig en forklaring, og behandlingerne hjalp bare ikke, men hun kunne godt finde det punkt i nakken som også udløste denne trykken i hovedet.

    Den nerve der hos mig pludselig var blevet påvirket, tror jeg selv var det, der var sket inden jeg mærkede det tryk første gang.

    Jeg havde forinden været snot forkølet, og en dag malede jeg et vindue i oktober måned, med selvfølgelig vinduet åbent for at lufte ud. Tror selv at det også drejede sig om noget træk, fra den periode.

    Håber virkelig at du kan få ro på, så ikke du ødelægger dig selv med at spekulere over, om det er alvorligt. For det tror jeg ikke at det er, men tvivlen skal komme dig til gode.

    Neurologen forklarede, at der ville være helt andre symptomer, hvis det var så galt, som jeg frygtede.

    Men du skal selvfølgelig også huske, at tro på den forklaring, som du får efter nogle grundige undersøgelser.

    Du kan også lige vente og se om dit trykken i hovedet forsvinder af sig selv, da det jo er ret nyt.

    Hilsen Sofie
  • Jeg forstår godt dit råd Sofie, men der er lang ventetid til en skanning, og en skanning udelukkende for at berolige tager jo pladsen fra en anden hvis helbred rent faktisk er afhængigt af en skanning.

    Det lyder for mig som om du, Silo har en myose der sidder lige omkring der hvor musklerne hæfter til kraniet, det gør de netop på siden af hovedet. Jeg har også selv prøvet det, det er en besynderlig fornemmelse men det kan heldigvis strækkes ud.

    Det er let at tjekke, du skal bare sidde på en stol og holde fat om stolesædet med hånden mens du læner dig til den modsatte side af hvor du mærker punktet.
    Hvis det spænder så er det en myose.

    En kræftknude i hjernen giver for øvrigt helt andre symptomer, så lige det skal du ikke være nervøs for.
  • Sofie... er der nogen mulighed for at komme i privat dialog med dig? din historie lyder meget lig min... min kom nemlig også efter en gang forkølelse..

    Jeg har lige her til morgen været hos fysioterapeut som mente jeg havde nogle spændinger bag øret
  • Jeg er meget enig i, hvad du Asklepios skriver til SILO, omkring at tage pladsen for en anden, der fejler noget alvorligt.

    Måske er en scanning i første omgang også lidt for dramatisk. Men mit havde jeg gået og døjet med i flere måneder og min læge gav mig derfor en henvisning til en neurolog, og han anbefalede en scanning.

    Den øvelse du anbefaler fik jeg faktisk også anbefalet, men den hjalp ikke på mig, men to tilfælde er jo næsten aldrig helt ens:-) og jeg synes helt afgjort at SILO skal forsøge og se om den hjælper, det ville da være skønt.

    Til SILO
    Jeg ønsker ikke udlevere min mail adresse her, jeg beklager, men du skal bare skrive og spørge, hvad du gerne vil vide, måske kan vi her besvare dine spørgsmål efter bedste evne:-)

    Hilsen Sofie
  • Sofie, det er jeg faktisk meget glad for at du skriver!

    Jeg har selv prøvet at stå på en venteliste i måneder med ulidelige smerter nat og dag ude af stand til at gå mere end et par meter, for derefter at blive ringet op af sygehuset der ville vide om jeg stadig ville opereres, for de fleste på ventelisten sprang nemlig fra når dt blev deres tur fordi problemet var gået væk af sig selv! Så de var blevet henvist sådan a la, nu ser vi tiden an og så kan du jo altid springe fra operationen igen hvis det går væk....Tak for det...

    Mht. øvelsen så er det ganske rigtigt ikke sikkert at det kan tage det hele, men den kan da i langt de fleste tilfælde meget let afgøre om det er en myose eller noget andet. Når jeg skriver i langt de fleste tilfælde, så er det fordi at når en myose har været tilstede i meget lang tid, fx år, så er det ikke sikkert at man kan mærke at det strammer når man strækker ud fordi der opstår mirkoskopiske forkalknininger i musklen -musklen nægter simpelthen at lade sig strække nogle steder. Det er bla. derfor folk kan gå med skulder-nakke problemer i årevis.

    Men her skyldes det åbenbart en ordentlig omgang forkølelse, og det kan sagtens give spændinger i musklerne hvis der fx har været lidt bihulebetændelse eller man har hostet meget, men det er gudskelov let at komme af med den slags spændinger igen, især når man har en fysioterapeut på sagen. Så god bedring til dig, Silo ;-)
  • Jeg ligger bare søvnløs i øjeblikket fordi jeg tænker konstant over det... Det er ikke spor sjovt...
    Jeg har heldigvis fået en tid hos en Neurolog på torsdag som jeg håber kan give mig noget mere svar...

    Det er bare sådan en mærkelig og underlig trykken som jeg aldrig har oplevet før... Jeg føler at der decideret er noget der trykker når jeg bøjer mig forover... ih altså - ikke sjovt med arbejde og 3 børn der også skal passes... øv altså :(
Log in eller Registrér for at kommentere.