Hjem Sex & samliv Seksuel debut

min kærestes fortid

Redigeret 27 februar, 2013, 09:04 i Seksuel debut
Hej jeg har kendt en kinesisk pige fra kina i over 2 år. Forholdet går den rigtig vej, vi har snakket om at blive gift til næste år.

Vi er ærlige over for hinanden og hun har også været ærlig over for mig. Jeg kom tilfældigvis ind på hendes forhold med hendes ekskæreste. Jeg har selvfølgeligt ikke bildt mig selv ind at hun var jomfru. Hun har fortalt mig at de har haft samleje uden kondom i deres forholdsvis kort forhold. Jeg ved ikke om jeg er for sart, men jeg føler at det plager mig indersinde at hun har haft samleje uden kondom. Det vil være meget naturlig for europæer og amerikaner at have samleje uden kondom i mit hoved, men for en kinesisk pige er det for min smag grænseoverskridende. Hvis det er en kvindelig rådgiver vil jeg meget gerne høre jeres mening, hvornår man ikke skal bruge kondom eller "skal" i et forhold. Jeg ved ikke om jeg skal fortsætte og prøve at glemme det eller om jeg skal opgive pga mine holdninger.


vh, Jack
«134

Kommentarer

  • Du burde bekymre dig om kønssygdomme og ikke om hvor i landet det er mest naturlig ikke at bruge kondom, kønssygdomme findes i hele verden. Tænk over det
  • persille1persille1
    Redigeret 23 februar, 2013, 04:24
    Undskyld mig, men det var dog nogle underlige tanker. Andre må godt, men en kinesisk pige må ikke undlade kondom. !!! Om jeg forstår det.
  • Det er ikke kønssygdom der plager mig, for det er bare at tage prøver. Jeg tænker sådan at når piger ikke bruger kondom mere med en fyr, er det fordi man skal snart giftes med den vedkommende eller er blevet snydt af en player og værste tilfælde er hun billig og hopper i seng med alle uden at tænke på konsekvenser for sygdom.
  • Hej persille1.

    Ja jeg ved godt at jeg tænker lidt anderledes det er derfor jeg prøver at søge hjælp herinde. Jeg har ikke sagt at hun skal være jomfru, jeg kan godt tåle at hun har haft samleje med nogle fyr, jeg har også selv været i seng med nogle piger men altid med kondom. Måske skal jeg spørge sådan, hvornår er det ok for en pige at undlade at bruge kondom? Har kultur og geografisk placering også en betydning?

    vh. Jack
  • Ork nej, da. Unge mennesker tænker sig ikke godt nok om og det gælder sikkert alle unge mennesker uanset hvor de kommer fra.

    Det er dog en lille ting at spekulere over. Og så mener jeg faktisk du tager helt fejl. Den mest uskyldige er hende/ham, der bliver lokket til noget, som fortrydes bagefter.
  • Du har kendt hende i to år, så burde du jo vide om hun er til at stole på.
    Hvis du elsker hende og hun er reel, så burde du slet ikke overveje om du skal droppe forholdet. Er du helt sikker på du elsker hende.

    Måske er det bare mig der slet ikke forstår, hvordan du kan have sådanne tanker. Men det kan jeg altså ikke.
  • Hej persille1.

    Jeg skal måske lige tilføje at jeg bor i Kbh og hun er i Kina nu. Jeg tager ofte ned og besøger hende og vi chatter mange timer næsten hver dag og taler lidt i telefon. Jeg har kun haft en kæreste før som har såret mig, så jeg har ikke så meget erfaring inde for området og ved at kærlighed er noget farlig noget. Måske er det derfor jeg er sådan ellers er jeg bare mærkelig. Men jeg kan ikke gøre for at jeg er sådan, jeg vil da gerne ændre mig selv. Ved at høre fra folk herinde, vil jeg kunne lære noget. Lige nu vil jeg bare gerne vide hvornår er grænsen for en pige at bruge uden kondom.

    Jeg turde ikke spørge mere ind om det var hendes ide eller om hun blev lokket til det. Synes at det er for grov af mig at spørge en pige om sådan noget.

    Jeg må være meget forelsket i hende. Jeg tænker meget på hende og det føles underlig inde i mig. Efter jeg har hørt om denne episode så banker mit hjerte og har det dårlig.

    Men uanset hvad så skal jeg lige bruge lidt mere tid, og tusind tak for din indslag og råd. Jeg er meget interesseret i at høre mere fra dig eller andre.



    vh. Jack
  • Hej igen.

    Jeg havde nok en anelse om hun slet ikke var i danmark. Derfor forstår jeg faktisk også godt din usikkerhed. For hvad skal du mene og tro.
    Ingen kan give dig nogen garanti for hvordan pigen er.
    Hun kan virkelig være en sød uskyldighed, men faktisk også det modsatte.

    Men om der er brugt kondom eller ej, det kan du ikke "måle" noget på. Den "uskyldige" lader sig lokke. Men det gør andre jo også.

    Der er ikke andre end dig selv, der kan finde ud af, hvordan hun er i virkeligheden. Hun taler måske sandt, måske ikke. Jeg tror ikke man kan lære hinanden at kende ved at bo i hvert sit land. Det er dagligdagen, der tæller.
    Du kan vælge at tage en chance, men gør vi alle ikke det igennem livet.
    Hvis du elsker hende og hun dig, så mener jeg det betyder mindre med hendes eventuelle fortid, det er fremtiden, det drejer sig om.
    Og den kan ingen fortælle os.

    Jeg kommer til at tænke på en mand, som giftede sig med en pige, som var meget "let på tråden". Deres ægteskab går så godt.

    Jeg vil ønske dig lykke og held, for du lader faktisk til at være en ærlig fyr.
  • Hej persille1.

    Ja jeg ved godt det ikke er nok til at lære hende at kende på denne måde. Derfor var mine planer om at flytte over til hende til næste år og bo der et stykke tid før jeg frier til hende. Jeg er meget ærlig person og meget følelsespræget, derfor har jeg mange overvejelser med.

    Endnu en gang tak for dine svar, glad for at have hørt din mening.


    vh. Jack
  • Jeg har nu prøvet at læse det her igennem nogle gange, og jeg er nok stadig lige forvirret. Hvis du havde mødt den eneste ene, men hun havde været fra et vestligt land, så ville du godt kunne acceptere, at hun havde haft sex uden kondom, men nu er hun fra Kina, så kan du ikke.

    Er det korrekt forstået?

    Du har da ret i at alle burde bruge kondom, men det er for at passe på sig selv i forhold til kønssygdomme – ikke fordi man skal gemme den ”ægte” vare til man møder den rette.

    Hvad enten man bruger kondom eller ej, så er selve handlingen – samlejet – det mest intime to mennesker kan foretage sig, så hvad det angår, er man altså ikke mere ”ren” eller hvad du vil kalde det, hvis ikke man har brugt kondom.

    Hun har haft sex med andre – og det har du også. Så er den ikke længere. Og ja, hun har undladt kondom, og så? Hun blev ikke gravid af det, og fik øjensynligt heller ikke en kønssygdom.

    Jeg ser det faktisk som et stort problem for især hende, at du jo netop godt ville kunne acceptere det, hvis det havde været en pige fra Vesten, men ikke når hun er fra Kina. Dvs. der er noget racistisk inde her, og det er langt, langt værre, og det er dig, der er helt forkert på den. Hun er ikke mindre værd, eller hvad man nu kan finde på at kalde det, fordi hun er fra Østen. I skal være ligeværdige – helt og aldeles. Hun har nøjagtigt lige så meget ret som dig – og har krav på samme respekt.

    Er der andre selvopfundne ”regler” du mener, hun skal indordne sig under?

    Nu ved jeg ikke, hvor I har tænkt jer at bosætte jer, når/hvis I gifter jer, men en af jer vil jo være nødt til at opgive alt – simpelt hen alt – hjemland, kultur, familie osv. for den anden, og hvis det her problem allerede fra starten overskygger dine følelser for hende, så kan jeg næsten med sikkerhed garantere, at I i den grad vil få problemer med et samliv, for at opgive hele sin kultur, giver – ligegyldigt hvad – meget store problemer for den, som oplevet dette afsavn, og når sådant noget kan fylde dig allerede nu, så kommer det simpelt hen ikke til at gå for jer.

    Jeg synes da, det er synd for dig, hvis du har rejst helt om på den anden side af Jorden for at finde en pige, der skulle kunne leve op til dine forventninger, og du nu har fundet en, du er forelsket i – og det så viser sig, at heller ikke hun kunne klare dine ”kvalitetskrav”. Så det er helt klart dig, der skal arbejde med dine krav og forventninger til en partner.

    Men – og helt og aldeles for hendes skyld, - så vil jeg mene, at I begge er bedst tjent med, at I alligevel stopper forholdet nu, for de kæmpe problemer, der - uden nogen tvivl overhovedet - opstår i ”blandede” forhold, tror jeg slet ikke du vil kunne magte, når du har så store problemer med, at hun har gjort noget, som de fleste givet har gjort på et tidspunkt.

    Og – hvis du alligevel vil giftes med hende, så råder jeg dig meget kraftigt til at søge noget professionel hjælp til at takle netop det at lære at leve sammen med et menneske fra en anden kultur. I bør begge virkelig søge hjælp og støtte i det at to mennesker fra vidt forskellig kultur med vidt forskellig opfattelse af endda helt basale ting, skal lære at leve sammen.

    Om hun har haft sex med eller uden kondom er peanuts i forhold til de problemer, I vil støde på.
Log in eller Registrér for at kommentere.